Horsens: For syvende år i træk drager Toni Hansen og codriver Per Brodersen til Frankrig for at køre Rallye Monte-Carlo Historique. Et enormt, klassisk motorløb med 315 deltagere fra hele verden. Ansøgerlisten er alenlang. Over 600 melder sig til, men under halvdelen får lov at stille til start. Toni Hansen og Per Brodersen er selvskrevet i 2019-udgaven. De blev samlet nummer fire i 2018-afdelingen og har endnu større ambitioner nu.

- Top-10 må være vores mål, siger Per Brodersen og afbrydes straks af Toni Hansen.

- Top-10? Nej, fandeme nej. Vi skal på skamlen!

- Jo jo, men hvis man er i top-10, kan alt ske. Og det er derfor, at jeg siger sådan, konstaterer Per Brodersen med et skævt smil.

Historien om Toni Hansen, Per Brodersen og Rallye Monte-Carlo Historique er historien om to mænd og en brændende passion for et benhårdt motorløb. To mænd, som bruger 12 dage på knap nok at sove, på at køre rundt i sne på snævre bjergveje, og på konstant at leve under det stress, som en hunger efter resultater giver.

Og de elsker det.

Monte-Carlo bacillen

I motorsportskredse taler man om, at der findes en Monte-Carlo bacille. Den kryber ind under huden og forlader aldrig korpus igen. Denne blev Toni Hansen bidt af i 2012, da han fik lov at tage med et andet team til Monte Carlo for at være skruemand i det historiske rally.

- Og så var det ødelagt, siger Toni Hansen og griner.

- At komme derned og se alle de fantastiske biler holde sammen ét sted. Jamen, jeg var solgt, forklarer han med et ansigtsudtryk, der siger mere end ordene.

Året efter kørte han og Per Brodersen af sted selv. I år er det syvende gang, at d'herrer deltager. Afgang fra Danmark tre dage inden, og så bliver den lange tur til startbyen Reims tilbagelagt. Køreturen derned og det komprimerede program medfører, at man ikke får sovet ret meget undervejs.

Af og til kører Toni Hansen og Per Brodersen uden at have sovet i 24 timer.

- Det er et løb, som man kører på det sidste af sine batterier. Man er træt og har ikke sovet ret meget, og dagen efter løbet siger man til sig selv: Aldrig igen. Men så går der nogle uger, og så er man faktisk klar, siger codriver Per Brodersen.

Han tager et kort frem med en af de prøver, der skal køres på. Det ligner et stykke langt, kogt spaghetti, der er blevet smidt tilfældigt ned over et oversigtskort af et bjerg. Som en dybt forvirret kæmpeslange smyger ruten sig ud og ind, og man kigger på kortet med en vis ængstelighed over, at disse to rare mænd udsætter sig selv for den rute.

Uden at have sovet i 24 timer og i skulderhøj sne.

- En af prøverne er 50 kilometer lang. Det betyder, at du skal køre i en time med fuld fokus, selvom du kunne falde om af træthed, siger Toni Hansen.

Et spørgsmål om sekunder

50 kilometer tilbagelagt på en time. Det betyder jo så, at Toni Hansen og Per Brodersen i snit kører omtrent 50 kilometer i timen i deres Audi 80 GLE.

Rallye Monte Carlo Historique afvikles i den form, der hedder regularity race.

I de fleste motorsportsgrene er den, der kommer først, også den samlede vinder. Men her er det anderledes. Her er det helt afgørende, at man rammer en præcis tid og holder den samme fart undervejs.

Ude på ruten er der målere, og disse registrerer, om Toni Hansen og Per Brodersen rammer den rette tid. Hver måler er unik, så det er på hver måler, at tiden skal rammes, ikke i slutningen af prøven. For hvert sekund, man rammer forkert, modtager man 10 strafpoint. Disse point afgør det hele til sidst.

- Det betyder, at man ikke kan købe sig til succes. For du kan godt have en vild bil, men det nytter ikke noget at køre hurtigt igennem. Det handler om evner, og det er det, som vi rigtig godt kan lide, siger Per Brodersen.

Han viser rundt i sin side af bilen. Et hjørne, som ville gøre Georg Gearløs og Thomas Edison stolte. Det er Per Brodersen, som har styr på teknikken i løbet. Det er ham, der sørger for, at Toni Hansen kan sætte den rette tid ved konstant at sidde og måle distancer til punkter rundt på banen.

Disse taster han ind i en computer, og al denne data sendes over til Toni Hansen, som via en lille skærm kan se, om han kører for hurtigt eller for langsomt.

- Hvis den der står på nul, er alt godt, siger Toni Hansen og griner.

- Sidste år var det 4,7 sekund, der afgjorde løbet. Så det er ekstremt afgørende, at vi kan arbejde sammen og kommunikere. Vi opholder os i bilen eller sover i samme seng, når vi er af sted. Så man skal kunne lide hinanden, siger Per Brodersen.

De lange knives nat

Alle kørere i løbet frygter det, som de kalder de lange knives nat. Et navn, som opstod i midten af 1934, da det nationalsocialistiske styre i Tyskland gennemførte en række politiske likvideringer. En udrensning af politiske modstandere.

Et motorløb i Monte Carlo skal ikke sammenlignes med denne grusomme episode, men Monte Carlo-udgaven af de lang knives nat tager afsæt i det faktum, at der på løbets sidstedag køres i mørke. Det er her, at udrensningen foregår i motorløbet.

- Det er den prøve, som alle på en eller anden måde er bange for. Man er træt i hovedet, man er træt i kroppen, og nu skal man ud og køre på bjergveje i buldrende mørke, siger Toni Hansen.

Per Brodersen glemmer aldrig det syn, der udfolder sig den sidste aften.

- Man står nede på jorden og kigger op på et bjerg. Og her kan man se lyskeglerne fra de biler, som kører deroppe. Nogle gange ser det ud som om, at de kører lodret op i himmelen. Det er både fantastisk og faretruende, siger han.

Her vil jeg opereres

Audien står i et værksted og ser ny ud. Den er fra 1976 men modtager samme kærlighed som en mor giver et barn.

Når Rallye Monte Carlo Historique er overstået, skal Toni Hansen lige sunde sig. Men kort efter begynder han at skrue i bilen. Alle dele er skilt ad og samlet igen.

- Jeg kender hver en millimeter af den bil, siger Toni Hansen.

Værkstedet er ordentligt. Der er ikke et støvfnug på gulvet. Toni Hansen nærmest undskylder sig med, at han er pensionist. Fuldtids-bums, som han har kaldt sig selv siden sin pension for syv år siden. Men dette ændrer ikke ved det faktum, at værkstedet og bilen er dybt imponerende.

Ordentlighed er nøgleordet.

- Som jeg altid siger: Hvis jeg skal opereres engang, skal det foregå her. Her er mere sterilt end på et hospital, siger Per Brodersen.

Toni Hansen er uddannet flymekaniker og er manden, som skruer i bilen. Per Brodersen spøger med, at det er en opgave, som han har uddelegeret. Begge er detaljeorienterede på hvert sit område. Per Brodersen som måler centimeter og tæller sekunder på ruten, og Toni Hansen som har haft fingeren inde i hver en krinkelkrog af bilen.

- Vi er aldrig udgået. Engang kørte vi forbi en bil, som holdt parkeret inde i en snedrive og var færdig. Altså i den situation, har du lyst til at slå en ihjel, vil jeg tro. Jo mere, vi går ned i detaljen, des mindre er sandsynligheden for, at det går galt, siger Toni Hansen.

Fællesskab og historier

Rallye Monte Carlo Historique er først og fremmest kold konkurrence og fysisk hårdt. Men det er også fællesskab og historier.

- Kan du huske dengang, starter Per Brodersen og griner.

- Når man kommer til Monaco, bliver man blæst helt bagover, fordi den by bare er noget særligt. Der kom en dame gående, og Toni sagde til mig: Se lige der. Jeg kigger og tror nok, at jeg får sagt noget i retning af: Ja, hun er godt nok skåret af det rette stykke træ.

- Men Toni udbryder: Nej for fanden. Se hendes telefon, den er fyldt med diamanter. Den er dyrere end vores bil!, fortsætter Per Brodersen.

Og så er der historien om dengang, hvor selveste prins Albert af Monaco stak hånden ind og hilste på de to kørere.

- Jeg opdagede ikke engang, at det var ham, så han fik bare en hurtig lap og så af sted med os. Bagefter kom jeg til at tænke: Det var sgu da prinsen, siger Per Brodersen.

Toni Hansen stemmer i.

- Jeg kan godt sige dig, at jeg fik travlt med at tage handsken af, da han pludselig stod der og gav hånd, siger han.

Den største af alle historier ville være, hvis Toni Hansen og Per Brodersen vandt. Sidste år blev de samlet nummer fire. De er blevet det bedste af de danske teams i fire af de seks første år.

Muligheden er der.