Vejnavnssagen i Stensballe: Mere en socialistisk modvilje mod at yde tribut til historien end sparevilje

Læserbrev: I forbindelse med et borgerforslag om navneændring af en vej i Stensballe har byrådet besluttet ikke at imødekomme borgerne. Angiveligt skyldes det, at en sådan ændring kunne skabe præcedens andre steder i kommunen. Horsens Folkeblad omtaler afslaget onsdag 20. maj og citerer i denne sammenhæng borgmester Peter Sørensen for at sige "og det ønsker jeg ikke." Man havde nogle dage til at tænke over, om så fast borgmestervilje egentlig er forenelig med demokrati, da den socialistiske meningsfælle Paw Amdisen så den 27. maj udtaler til Folkebladet, at heller ikke han ønsker at skabe mulighed for præcedens. Dermed er synspunktet jo dækket ind, når ellers partidisciplinen er i orden. Men betragtningerne om præcedens ligner mere en socialistisk modvilje mod at yde tribut til historien og et hedengangent feudalsamfund end egentlig sparevilje. Nu betyder præcedens jo at gå foran; og hvis man konsekvent afstår fra at gå foran, vil det blokere for alle nye beslutninger. Konsekvensen af denne holdning er, at man holder sig til det sikre, traditionen, at man giver det kendte videre - måske uden nødvendigvis at tænke så meget over det. Traditionen bliver derefter let til en vane; man gør, som man plejer. Når man nu er i gang med at motivforske i beslutninger, kunne man i byrådet overveje, om man fortsat skal opkalde veje, gader og torve efter socialistiske byrådsmedlemmer.

Lad os benytte den triste anledning til at gentænke vores økonomiske adfærd

Efterlysning: Hvor er tilliden henne?

Ret skal være ret. Ingen siger, det er nemt at navigere i en coronatid. Men regeringen har på fredagens pressemøde igen præsenteret nogle komplicerede og ikke særlig klare retningslinjer, som ikke gør det nemmere at være dansker. Det er generelt med regler og retningslinjer, at hvis de er svære at kommunikere - og lige så svære at forstå - så er der grundlæggende noget galt med dem. Uanset indhold, uanset coronakrise. Hvorfor må udenlandske turister opholde sig fra tidlig morgen til sen aften i København, men ikke overnatte på et hotel i byen? Hvorfor skal en turist som minimum booke seks overnatninger for overhovedet at besøge Danmark? Hvorfor træder den nye gradvise åbning af grænserne først i kraft 15. juni? Hvorfor, hvorfor, hvorfor … - det er blevet en vane for mange danskere under coronakrisen at stille mange spørgsmål og på alt for mange af dem lede forgæves efter de gode svar. Mest kendetegnende for Mette Frederiksen og regeringens magtudøvelse under coronakrisen er fraværet af tillid. Pressemøde efter pressemøde roser statsministeren danskerne for at være ansvarlige, mens regeringen gang på gang kaster en labyrint af restriktioner og komplicerede retningslinjer ned over danskernes liv, som er udtryk for det stik modsatte. Det nytter ikke at sige, man elsker sine børn, for så efterfølgende at spærre dem inde. Heller ikke selvom man gør det ud fra et såkaldt forsigtighedsprincip. Og noget bliver ikke mere sandt af, at man gentager den samme pointe igen og igen. Tværtimod. Det gælder også for den gentagne varsling om, at regeringen godt ved, der vil blive begået fejl. Der er jo absolut ikke det mindste spor af ydmyghed eller indrømmelser i den retning. Behovet for fra regeringens side at være i kontrol og detailregulere danskernes adfærd og frihed er ekstrem. Dansk økonomi bliver på den konto holdt i et jerngreb, og hvis ikke regeringen snart skifter strategi og løsner sit greb, så kan selve folkesjælen tage alvorlig skade. Hav tillid, vis det og giv danskerne friheden tilbage.

Mere affaldssortering: Vanvid eller ansvarlighed?

Læserbrev: Regeringen vil have os til at sortere mere og gøre det ens over hele landet. Hvad enten vi er hjemme, ude, på arbejde eller i sommerhuset, så skal der sorteres i 10 fraktioner. I Horsens Kommune gør vi vel næsten det i forvejen. Hjemme sorterer vi direkte i fem fraktioner: glas og metal, madaffald, papir og karton, restaffald og endelig farligt affald i de røde miljøbokse. Men det er ikke det hele. Vi bringer pantemballage tilbage til supermarkedet. Vi kører haveaffaldet og elektronikskrot til genbrugspladsen. Vi lægger vores brugte tøj i tøjcontainerne, og en gang imellem leverer vi også noget til genbrugsbutikkerne. Det er vel stort set kun plastaffaldet, der fortsat giver udfordringer. Løsningen bliver imidlertid grotesk, hvis regeringen påtvinger os et system, så vi alle direkte på vores bopæl eller direkte i sommerhuset skal have containere stående, der kan håndtere sortering i 10 fraktioner. De mange containerne skal både produceres, distribueres, tømmes og rengøres. Og ikke nok med det: I mange tilfælde vil der være så lidt affald, eller måske slet ikke noget i de respektive containere, når renovationslastbilerne kommer. Tomme-tømninger er da ikke særlig klimavenlige? Lad det være sagt med det samme: Vi skal sortere mest muligt - for klimaets og miljøets skyld. Ingen tvivl om den sag. Men vi skal også gøre det klogt, og vi skal gøre det økonomisk bæredygtigt for den enkelte husstand. Udgangspunktet må være, at et nyt system først kan godkendes, når det kan dokumenteres, at det både er billigere og bedre end det nuværende. Dette kræver helt sikkert innovation, men det er vi jo også rigtig gode til i Danmark. Men hvad med fjernvarmen i alt det her? Fjernvarme Horsens fyrer jo stort set kun med affald og flis. Når affaldsmængderne bliver mindre, når importen af affald måske forbydes, og når mulighederne for fyring med flis samtidig reduceres, hvor står så de mange tvangstilsluttede husstande i Horsens Kommune? Der er rigtig mange ting, der skal spille sammen og overvejes, inden vi kan klappe i hænderne over denne del af klimahandlingsplanen.

Politikerne og myndighederne er mere optagede af at være politisk korrekte end at handle professionelt og ansvarligt

Det haster med en ny infrastrukturaftale

Læserbrev: Socialdemokratiet afgav mange løfter op til valget i 2019. Et af dem var, at man ville forbedre Danmarks infrastruktur. S fremlagde en ganske detaljeret plan for det. Den hed: "Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan". Planen skulle bygges på et bredt politisk flertal, og der skulle afsættes mindst 70 mia. kr. til de foreslåede investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg over de næste 10 år. Planen indeholdt en lang række eksempler på mulige infrastrukturprojekter. Udbygning af Sønderjyske Motorvej E45/E20, en tredje Limfjordsforbindelse, motorvej Næstved-Rønnede, udbygning af Helsingørmotorvejen samt udbygning af Østjyske Motorvej E45 var blot nogle af infrastrukturprojekterne, S stillede danskerne i udsigt, hvis de fik magten. Hvad er der så sket siden? Ikke ret meget. Det ser faktisk ud til, at regeringen har sparket den langsigtede infrastrukturplan til hjørne. Og det er på et tidspunkt, hvor dansk økonomi er hårdt ramt af følgerne af coronakrisen. Investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg er ellers et af de virkemidler, der kan være med til at sætte gang i økonomien og dermed beskæftigelsen efter krisen. DF har sammen med de andre borgerlige partier efterlyst en langsigtet infrastrukturplan fra regeringen. Forleden havde vi således en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor samtlige borgerlige partier opfordrede regeringen til snarest at invitere til forhandlinger om en fremrykket investeringspakke, der bidrager til at stimulere dansk økonomi efter coronakrisen samt at indkalde til at forhandlinger om en langsigtet infrastrukturplan frem mod 2030. Det vil hjælpe beskæftigelsen i gang efter krisen og være til gavn for hele landet. Vi skal ikke investere i infrastruktur blot for at holde hånden under beskæftigelsen. Vi skal investere, fordi det er nødvendigt! Vi kan konstatere, at køerne på motorvejene blot bliver længere, og trafikken i mange byer næsten går i stå i myldretiden. Det resulterer i, at vi får utilfredse borgere, som får sværere ved at passe deres arbejde, fordi de ikke kan komme frem til tiden. Det er utilfredsstillende, og jeg mener ikke, at regeringen kan bruge coronakrisen til at udskyde forhandlingerne om en langsigtet infrastrukturplan. Tværtimod. En infrastrukturplan, der er med til at udbygge vores vejnet og renovere vores broer og jernbane, kan ikke bare være med til at understøtte beskæftigelsen efter en svær krise. Den kan også være med til at sikre, at danskerne kan komme hurtigt og sikkert på arbejde til stor gavn for både familielivet og samfundsøkonomien.

Overophedning er en saga blot: Tø feriepengene op

Det er altså langtfra sikkert, at en momsnedsættelse vil resultere i ret meget øget forbrug

Læserbrev: I disse uger kan man se de politiske partier fremsætte det ene vidtgående forslag efter det andet, og et af de vildeste hidtil er nok Venstres idé om at halvere momsen resten af 2020. Det interessante spørgsmål er naturligvis, om det vil hjælpe - underforstået om det vil sætte mere gang i økonomien. Det er imidlertid langtfra sikkert, at en momsnedsættelse overhovedet vil slå igennem på priserne på f.eks. dagligvarer og restaurantbesøg, og så giver det jo ingen ekstra jobs. Det er næsten sikkert, at en momsnedsættelse vil slå igennem på f.eks. fladskærme og biler, men det giver jo ingen jobs i Danmark. Størstedelen af befolkningen kunne såmænd allerede nu sagtens bruge flere penge, men ser måske ikke lykken ved at gå rundt i butikker og købe flere ting, som de ikke har behov for. Det er altså langtfra sikkert, at en momsnedsættelse vil resultere i ret meget øget forbrug. Sikkert er det imidlertid, at vor fælles husholdningskasse vil gå glip af op imod 80 mia. kr. Skal dette hentes ind ved besparelser på vores velfærd, så kan man omregne det til ca. 160.000 årsværk, der skal spares væk. Såfremt man ikke vil spare de 80 mia. kr. på de offentlige budgetter, men ønsker, at staten i stedet skal optage gæld for beløbet, så ville det da være langt klogere at sætte gang i f.eks. infrastrukturinvesteringer med en samfundsmæssig langsigtet gevinst. Det ville helt sikkert give arbejdspladser i Danmark.

Sammenhold er den bedste medicin mod corona

Konklusion: Vi har et politikorps, som har humor og kan udtrykke sig på et almindeligt dansk menneskesprog

Læserbrev: I Horsens Folkeblad 24. maj fortælles det, at Politiklagemyndigheden sidste år modtog over 3000 klager over politiet (artiklen "- For første gang med en anholdt, jeg har lyst til at kvæle...", red.) Hvis alle klager var berettigede, er der virkelig grund til bekymring på retssamfundets vegne. Så ville Danmark jo have et særdeles anløbet politikorps. Man bliver heldigvis meget beroliget, når man nærlæser statistikken. Den afslører nemlig, at masser af klagerne alene er et udtryk for et hysterisk rethaveri. Det gælder især den tredjedel, som går på betjentes sprogbrug. Eksemplerne på, hvor lidt der skal til, før borgere føler deres menneskerettigheder krænket, er både til at grine og græde over. Eksempel: En billist, som brød færdselsreglerne, fik en fartbøde og en humoristisk bemærkning med på vejen fra politimanden: "Jeg synes du kører som en idiot. Man skulle tro, du havde købt dit kørekort hos Fætter BR". Hvilken sjælsrystende oplevelse må disse empatiløse ord ikke have været for fartbøllen, som naturligvis straks indklagede betjenten? I den forbindelse kommer jeg til at tænke på, dengang jeg selv fik en fartbøde på 3000 kr. og et klip i kørekortet. Jeg havde kørt 156 km/t, hvor man måtte køre 110. Da færdselsbetjenten kom hen til min nedrullede forrude, kunne jeg kun spontant udbryde, at jeg havde "kørt som en komplet idiot". Hertil svarede betjenten: "Ja, nu du selv siger det". Efterfølgende glemte jeg helt at søge psykologhjælp og indklage politimanden for denne ufølsomme replik. Men det kan måske nås endnu, det er jo aldrig for sent at føle sig krænket. I Folkebladets artikel fortælles om en fartbilist, som indgav en klage, fordi betjenten efter bødeudskrivelsen sagde farvel med ordene "Ha' en god dag". Det kunne det forurettede menneske naturligvis kun opfatte som hån og nedladenhed. Endnu et eksempel: En dobbelt-rethaverisk mand fulgte efter en patruljevogn, som han mente kørte for stærkt. Det lykkedes heldigvis manden at trykke så hårdt på speederen, at patruljevognen blev indhentet. Da betjentene trådte ud af bilen, konfronterede den selvudnævnte ordenshåndhaver dem med deres forseelse. Politimændene forsøgte at afdramatisere optrinnet ved at foreslå manden, at han gik hjem og skældte sin kone ud i stedet for. Dette svar fandt borgeren så næsvist, at endnu en klage landede på Politiklagenævnets skrivebord. Konklusion: Vi har et politikorps, som har humor og kan udtrykke sig på et almindeligt dansk menneskesprog. Det sørgelige er, at Politiklagenævnet ofte tager kværulanterne alvorligt og uddeler næser og påtaler til politifolk, som formaster sig til ikke kun at være døde uniformer.

Få sat en stopper for den religiøse forskelsbehandling

Læserbrev: Mange danskere så til med forundring og skepsis, da flere hundrede muslimske mænd tirsdag 5. maj deltog i digteren Yahya Hassans begravelse i Aarhus. Spørgsmålet var åbenlyst: Hvorfor måtte hundredvis af muslimer samles til begravelse, når kristne familier de seneste uger har fået besked på at begrænse antallet af begravelsesgæster til et minimum for at dæmme op for spredningen af coronavirus? Spørgsmålet er helt legalt, og den åbenlyse forskelsbehandling er uforståelig. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har med et skuldertræk kaldt sagen for træls. Træls? Ja, så har ministeren da ikke sagt for meget! Eller for den sags skyld gjort for meget, for ordet lægger på ingen måde op til nogen form for politisk handling fra regeringens side, og det er ærlig talt beskæmmende. Ifølge Kirkeministeriet er begravelsesoptog under åben himmel, som primært er en muslimsk praksis, underlagt lempeligere retningslinjer end kirkelige og andre religiøse handlinger. Faktisk gælder der slet ingen retningslinjer, og derfor kunne en tætpakket folkemængde uden problemer samles for at tage afsked med Yahya Hassan. At myndighederne på den måde tilgodeser muslimske religiøse handlinger er forargeligt, og regeringen burde på baggrund af billederne af de mange forsamlede ved Yahya Hassans begravelse ændre retningslinjerne. Min klare opfordring til Mattias Tesfaye og resten af den socialdemokratiske regering er derfor: Få sat en stopper for den religiøse forskelsbehandling.

Vi har aldrig haft mere brug for at udvide E45 end nu

Hurtigere genåbning af højskolerne er en Venstre-sejr

Læserbrev: Efter pres fra Venstre lykkedes det i sidste måned at lande en hjælpepakke til højskolerne i Danmark. Det har samtidig været en stor prioritering for Venstre at genåbne højskolerne hurtigst muligt. Desværre ser vi, at flere højskoler stadig er konkurstruede, fordi hjælpepakkerne ikke spænder sikkerhedsnettet tilstrækkeligt ud. Eksempelvis er der stadig ikke sikret dækning til idrætshøjskolernes store udgifter til haller. Selv om der stadig er plads til forbedring, er vi bl.a. kommet i mål med en aftale om kompensation til højskolernes tabte deltagerbetaling for en fire måneder lang periode. Det er positivt. Selv om det nu er lykkedes at få højskolerne med i en hurtigere genåbning, står vi tilbage med en fodslæbende regering i forhold til at prioritere en af grundpillerne i dansk kulturliv. Ligesom tusindvis af højskoleelever, havde vi ønsket, at højskolerne havde haft en større prioritering i genåbningen af Danmark. Regeringens genåbningsplaner viste ingen interesse for at sende hverken efterskolelever eller højskoleelever retur på deres skoler for resten af skoleåret. Efter politisk pres fra Venstre er det heldigvis lykkedes at forene skolerne med deres elever. I den kommende tid skal vi arbejde for at sikre de højskoler, der på forskellige måder er udfordret økonomisk. I Venstre har vi ros til både højskolerne og deres elever, som alle har vist stort samfundsansvar i en svær tid. Højskolerne har i over 175 år været danskernes fyrtårn for oplysning og frihed, nationalt og kulturelt fællesskab. Det er hjerteblod for Venstre. Vi presser fortsat på for at få hele kulturlivet sikkert gennem krisen.