Annonce
Læserbrev

Venstre-formand: Byens udformning påvirker vores velvære

Læserbrev: Arkitekturen har betydning for livskvaliteten! At naturomgivelser gør os lykkelige, er en veletableret sandhed. Men en undersøgelse i Norge viser, at der også er en sammenhæng mellem arkitekturen i byen og menneskets trivsel. Byens udformningen og arkitektur påvirker simpelthen vores følelse af velvære. Og her foretrækker langt de fleste i den norske undersøgelsen traditionel arkitektur, hvor symmetri, ornamenter, naturmaterialer og klare referencer til lokale traditioner er fremherskende. Hvorimod Instagram-venlig, asymmetrisk og minimalistisk arkitektur i beton, glas og stål blev fravalgt. I virkeligheden er det vel ikke overraskende. Det overraskende er, at den viden ingen betydning har i den moderne byplanudvikling. Hvilket er meget paradoksalt, da vi ellers har stor fokus på trivsel i mange andre sammenhænge. Folkeskolen, ældreplejen og på arbejdspladsen, for at nævne nogle. Her springer diskussionen om Lilli Gyldenkildes Torv mig i øjet. Et af argumenterne og forsvaret for udformningen af de almene boliger er, at det skal være boliger, som alle har råd til. Altså, at det skal være et billigt byggeri og dermed et byggeri uden arkitektoniske krav, må man forstå. Hvis man skal tage ved lære af den norske undersøgelse, så er arkitekturen ekstra vigtig i et alment boligbyggeri, som alt andet lige, tiltrækker mennesker som kan have mange andre udfordringer end en lav indtægt. Derfor burde man tilstræbe, at alment boligbyggeri udformes, så livskvaliteten og trivslen understøttes bedst muligt. Det er ikke tilfældet for Lejerbos byggeri på Lilli Gyldenkildes Torv. Hvilket er tankevækkende, for Lejerbo har ellers selv vist, at det godt kan lade sig gøre at bygge alment, hvor arkitekturen underbygger trivsel og livskvalitet. Stjernearkitekten Bjarke Ingels har tegnet et socialt boligbyggeri, der slanger sig langs Dortheavej i København NV. Et åbent og imødekommende byggeri med lejligheder, hvor der er højt til loftet og en facade beklædt med bæredygtigt varmebehandlet fyrretræ, der med tiden vil patinere. Hvorfor ikke i Horsens? Havnebo på Vejle Havn og Risskovbrynet i Aarhus er andre gode eksempler på alment boligbyggeri med et højt arkitektonisk niveau. Vi har før vist vejen i Horsens. De færreste havde vel troet, at Horsens ville blive kendt som byen med de store koncerter og et Fængsel, som nu er et fyrtårn på det kulturelle danmarkskort. Hvorfor ikke også blive kendt som byen, hvor arkitekturen sættes i højsædet. Hvor den underbygger trivsel og livskvalitet, skaber grønne rekreative rum og bevarer vores historiske bykerne. Det er muligt, men vil kræve, at de politiske beslutninger bliver kvalificeret af en ambitiøs arkitekturpolitik, et uafhængigt råd og en stadsarkitekt med reelle beføjelser.

Læserbrev

Ord skaber virkelighed - tag ansvar for dit sprog

Læserbrev: Ord skaber virkelighed, og sproget har stor indflydelse på vores forståelse af situationer, mennesker og begivenheder. Jeg bliver ofte udfordret med fortællinger, som handler om mennesker i situationer beskrevet på en sådan nedladende måde, at jeg mister interessen i at følge med. Efter min opfattelse er det ikke uvæsentligt, hvordan vi vælger, hvilke ord at sætte sammen for at kommunikere med vores omverden. Vores sprogstil kan få os ind eller ud af et fællesskab, og det er op til os selv, hvad vi vil opnå med det. Men det er vigtigt at huske, at ord skaber virkelighed. Man er vel ikke en dum idiot, bare fordi man er uenig eller har en anden holdning til samme sag? Og man skal ikke sendes hjem til "de hula-bula-lande", bare fordi man er flygtning. Alle lande har i det mindste deres navn, uanset hvor lidt vi holder af dem. Grunden til at jeg retter fokus på netop denne sprogudfordring er, at den ofte har en afsmittende effekt. De grimme ord spreder sig som ringe i vandet. Især på de sociale medier. Så sker det, at der i løbet af meget kort tid er mange, som anvender det samme sprog, uden filtre, men med en masse negative følelser. Når vi snakker om sprog, skal vi heller ikke glemme ironi og sarkasme. Det kan man næsten ikke undgå i det daglige sprog. Med en lille dosis humor og mindre skepsis kan man også underholdes af dem. Men igen: alt med måde. Jeg kan faktisk bedst lide selvironi. Den kan være med til at afvæbne en potentielt pinlig situation. Jeg har prøvet det mange gange, og det virker. Sprog er det bedste kommunikationsmiddel, og ord skaber virkelighed. Så enkelt er det. Det burde være noget, man lærer fra barnsben i hjemmet. Ellers må vi i fællesskab gøre hinanden opmærksomme på, når man overskrider andres grænser. Og uden at det virker som genopdragelse, da ingen af os vil finde sig i det. Mit budskab er derfor, at vi sammen lytter til de ord, vi siger til hinanden, og at vi bliver lidt bedre til at afkode, hvornår noget går fra ubehøvlet til uværdigt. Det er almen dannelse, og det synes jeg, vi alle bør kunne stå inde for.

Læserbrev

Venstrevælgerforening før generalforsamling: Skal vores lokalforening bestå, eller hvad skal der ske?

Læserbrev: Har de små lokale politiske foreninger stadig en berettigelse? Det er ikke første gang, man har hørt dette spørgsmål. Venstrevælgerforeningen for Glud-Hjarnø-Skjold-Rårup vil rejse dette spørgsmål på den kommende generalforsamling, der afholdes på True North Efterskole 5. februar kl. 19.30. Mange små lokale forening har problemer med at hverve frivillige kræfter til bestyrelsen, og som i enhver forening er bestyrelsen ikke stærkere, end medlemmerne ønsker. Vi står i samme situation i vores lille lokale vælgerforening. Så et af de vigtige spørgsmål, som der skal tages stilling til ved den kommende generalforsamling er, hvorvidt vores lokalforening skal bestå, eller hvad der skal ske. Noget, som medlemmerne skal bestemme. Vi har gennem de seneste år været med i frontlinjen, når der lokalt har været emner for vores nærområde, der berører os, såsom busdrift, skoler og institutioner m.m., og vi er stolte af at have været en medvirkende årsag til, at vi stadig har f.eks. børnehaven i Skjold og vores lokale busrute. Herudover også at vi har fået en vigtig lokal venstremand, Jakob Toftebjerg, der er villig til igen at opstille ved det kommende kommunalvalg for at repræsentere os herude i yderområdet, hvad vi mener er vigtigt for, at vores synspunkter kan blive hørt i det geografiske største lokale vælgerdistrikt for Venstre i Hedensted. Alle disse ting er af afgørende betydning for at bibeholde eller øge befolkningstallet i de små lokalsamfund. Vi håber derfor, at der på den kommende generalforsamling vil blive vist interesse for, at vi i Venstre skal bibeholde vores lokale vælgerforening i den ene eller anden form, så vi fortsat har mulighed for at blive hørt, når der dukker vigtige emner op, som for os lokalt er vigtige at kæmpe for. En bestyrelse er ikke stærkere end det, medlemmerne vælger, den skal være.

Annonce
Læserbrev

Replik til leder: Et togstop udvikler en by

Læserbrev: I en leder skriver egnsredaktør Elisabet D. Hyttel om togstop i Hedensted og et eventuelt kommende togstop i Hovedgård. Overskriften var: "Et togstop redder ikke klimaet". Jeg er stor fortaler for et togstop i Hovedgård. Bl.a. fremførte jeg det som byrådskandidat for De Konservative på et kommunalvalgsmøde 1. november 2017 i Hovedgård. Efterfølgende istemte andre kandidater sig hertil. Elisabet D. Hyttel mener ikke, at et togstop reducerer privatbilismen, idet det betyder reduktion af bustrafik i området omkring et togstop. Flere og flere køber bil, og kan man få dem til at køre til et togstop frem for at køre hele vejen, ja, så er man nået langt. Der er ikke ret mange passagerer med busserne, og det er en kæmpe underskudsforretning at have to-fem passagerer med en stor bus. Prøv at se på en tilfældig bus 202 uden for morgen- og eftermiddagsmylderet. Der er kun få eller ingen passagerer. Jeg mener, man let og behændigt kan nedlægge de fleste busruter og i stedet intensivere flextrafikken, så også personer uden bil i yderområderne kan sikre sig transportmuligheder. Et togstop i Hovedgård vil ikke alene udvikle byen, men også få andre til, som ellers ikke ville komme der. Her, hvor jeg bor, er der seks km til banegården i Horsens. Det tager mindst 10 minutter at komme dertil med bil. Alle de, der skal nordpå herfra, og det er mange, kan lige så godt og nemt køre til Hovedgård og stå på toget der. Det giver mindre trafik i Horsens' midtby. Og så er der klimaet ikke at forglemme. Om få år kører de fleste i elbiler, og når det bliver på grøn strøm, er den del af forbeholdet elimineret.

Læserbrev

Derfor vil det været rart at få et klart og tydeligt udsagn: Er I med, eller er I ikke med, V og K?

Læserbrev: Fredag 11. oktober 2019 var der indkaldt til pressemøde på rådhuset på Fælleden. Her ville samtlige partier i byrådet præsentere budgetaftalen for 2020, der netop var indgået. Igen var det lykkedes at få alle partier med i forliget - og det var faktisk lidt af en bedrift. For budgettet indebar mange ubehagelige dilemmaer og mange besparelser. Ikke mindst fordi Skanderborg Kommune havde behov for at finde besparelser for det, der svarer til 60 mio. kr. årligt. Besparelser, der nu skal indfases over de kommende år. Der er rigtig mange ubehagelige ting i det budget, der blev indgået. Besparelser og beslutninger, som ingen af byrådets partier brød sig om. De svære beslutninger var dog nødvendige - det var alle enige om. Det spørgsmål, der rejser sig i dag, er dog, om vi dengang i oktober glædede os for tidligt over, at byrådet kunne stå sammen i en vanskelig situation. Siden budgettets vedtagelse har vi med stadig større forundring iagttaget, at især Konservative, men også Venstres borgmesterkandidat i blandt andet læserbreve og på de sociale medier har taget afstand fra dele af det budget, de selv står bag, og at de hermed flygter fra deres medansvar. I øjeblikket bliver der foretaget en række analyser, beregninger og vurderinger af mange af de forhold, budgetaftalen indeholder. Det handler især om strukturen på dagtilbuds-, skole- og specialskoleområdet, som allerede har trukket mange avisoverskrifter. Analysearbejdet er sat i værk, fordi alle partier med budgettet var enige om, at vi skal turde at tilpasse vores struktur på disse områder, så vi alene skal bruge penge på nybyggerier, hvor det er helt nødvendigt. Dette vil nemlig sikre, at vi også fremadrettet - som minimum - kan opretholde det serviceniveau på driftssiden, som vi i dag kender i vores skoler og dagtilbud. Og det er vigtigt. Analyserne af, hvilke strukturændringer der er mulige og fornuftige at gennemføre, er omfattende, og derfor tager de tid. Men alle partier ved, at analyseresultaterne vil foreligge i løbet af foråret, ja, nogle af beregningerne vil allerede ligge klar i løbet af februar. Indtil vi kender resultaterne af analyserne, forholder vi os til den aftale, vi er med i, og venter tålmodigt. Det vil klæde de borgerlige partier at gøre det samme og ikke benytte populistiske metoder og undsige fælles beslutninger. Vi håber, at både Konservative og Venstres borgmesterkandidat står bag budgetaftalen, men bliver ærlig talt i tvivl. Derfor vil det været rart at få et klart og tydeligt udsagn: Er I med, eller er I ikke med?

Annonce
Læserbrev

En blandet boligmasse har været helt afgørende for SF's holdning til boligudviklingen i Horsens

Læserbrev: Der har i de seneste uger været en livlig debat om byggeri og byudvikling i Horsens. Bl.a. beskriver Venstres Martin Ravn (i Horsens Folkeblad 12. januar) det nye byggeri på Lilli Gyldenkildes Torv som en kommende "ghetto". Godt nok har Martin Ravn selv været med til at godkende det byggeprojekt, som han nu hælder en verbal skidtspand ud over. Godt nok er byggeriet slet ikke færdigt, før Martin Ravn er klar til at afsige sin endegyldige dom. Og godt nok kan byggeriet på Lilli Gyldenkildes Torv aldrig nogensinde blive en "ghetto" i ordets egentlige forstand, hvilket Martin Ravn da også åbent erkender i samme ombæring, som han uddeler stemplet. Der bygges meget i Horsens Kommune i disse år. Intet sted er dette mere synligt end i Horsens' midtby. Ikke kun på Lilli Gyldenkildes Torv, men også på havneområdet skyder en blanding af boligtyper og byggerier i øjeblikket op. Og netop dette - en blandet boligmasse - har været helt afgørende for SF's holdning til boligudviklingen i Horsens. Vi skal netop for at undgå ghettodannelse bygge, så vi blander erhvervslejemål, ejerlejligheder og forholdsvis billige, almene lejeboliger. Det kræver ikke det store at se, at meget af det nybyggeri, man ser i Horsens og alle andre steder, hvor der er gang i byudviklingen, ligner hinanden. Dette gælder også de byer/kommuner, som Aarhus, hvor der er ansat en stadsarkitekt. Der er tale om "kasseformede" byggerier med en betonkonstruktion, der ofte beklædes med tegl. Det er ikke dybt originalt byggeri, men rationelt byggeri med god indvendig indretning, der kan bygges til en pris, hvor også de almene boligselskaber kan være med. Kunne der være bygget på en anden måde? Givetvis. Kunne der have været bygget på en anden måde, men samtidig til en pris, der sikrer en blandet boligmasse? Sandsynligvis ikke. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at vi fremadrettet får større fokus på bæredygtighed i byggeriet, når vi udvikler vores kommune. Men det er også vigtigt for mig som socialist, at vi sikrer en byudvikling med plads til alle slags mennesker. For en mangfoldig boligmasse er et af vores bedste våben i kampen mod ulighed. Og den pointe må ikke blive glemt, når vi udvikler fremtidens kommune.

Læserbrev

Læserbrev: Ro og tryghed om børnenes skoleliv ved omstrukturering af skoleområdet

I disse dage arbejder undervisnings- og børneudvalget på højtryk med omstruktureringen af skoleområdet i Skanderborg Kommune. Et arbejde, der udspringer af seneste budgetaftale, og som allerede har affødt borgermøder, underskriftindsamlinger, protester, bekymringer og bange anelser mange steder. Bange anelser, om hvorvidt man kan risikere at miste for eksempel sin udskoling, stå over for en lukning eller på anden vis få forringet det skoletilbud, der er livsvigtig for vores landsbyer. I forbindelse med udvalgets arbejde, hvor vi er så heldige fra konservativt hold at være repræsenteret, har vi ikke kunnet undgå at bemærke de mange forslag og prøveballoner, der sendes ud fra en håndfuld partier - bl.a. via debatindlæg i den lokale presse. Mange af forslagene er helt sikkert velmenende, men fælles for dem alle er, at de ikke - end ikke tilnærmelsesvist - løser de udfordringer, vi står overfor. Til gengæld skaber forslagene en masse ængstelse og usikkerhed i alle ender af kommunen, når borgerne kan læse det ene forslag efter det andet, der - såfremt de gennemføres - vil gribe afgørende ind i børnenes og de ansattes hverdag. For hvad er op og ned? Skal børnene fremover gå i udskoling et andet sted? Skal skoledistrikter ændres? Skal ens barn skifte lærere? Skal de ansatte sige farvel til deres faste arbejdsplads og i stedet være nomadelærere, der underviser på flere skoler? Ingen ved det endnu, og der er ikke taget stilling til noget. Vi er ikke imod ændringer af vores skoler i Det Konservative Folkeparti, men de skal være til det bedre. Vi går til arbejdet med ønsket om at sikre alle børn en god skolegang på bedst mulige måde. Vigtigst for os er familiernes og de ansattes tryghed og allervigtigst, at vi sikrer børnene et godt og langt skoleliv, hvor de har tid, overskud, lyst til og glæde ved at lære. Det kræver ro og tryghed for dem og deres forældre, og det får de ikke, så længe forslag og prøveballoner fyger dem om ørerne i pressen. Så herfra en opfordring: Lad os diskutere de gode ideer i udvalget og på de planlagte møder med kontraktholdere, personale og fagfolk. Lad os også undervejs med kyshånd tage imod alle de input, vi kan få, fra børn og forældre, borgerforeninger, bestyrelser, personale mm. og ad den vej nå frem til en eller flere realiserbare løsninger, som kan præsenteres og diskuteres åbent med alle de implicerede parter, inden vi beslutter noget. Men husk, at det er familiernes hverdag og tryghed, vi er inde at pille ved. Så indstil idé-genereringen i pressen. Den gavner ingen.

Annonce
Læserbrev

Tillykke til borgerne på både Endelave og Tunø med den nye og gode ordning for lægedækning på øerne

Læserbrev: I regionen var der sidste år lagt op til, at lægedækningen på Endelave skulle halveres fra to dage om ugen til kun en enkelt dag om ugen. Samtidig skulle den daglige lægedækning i otte sommeruger bortfalde. Dette skete helt hen over hovedet på øboerne. DF kæmpede forgæves imod forslaget i forretningsudvalget sidste år, men på regionsrådsmødet lykkedes det heldigvis at få sagen retur til udvalget, for at beboerne kunne inddrages. Det har nu vist sig, at DF's modstand mod beskæringen var berettiget, og at det var godt, at borgerne blev inddraget. Borgerne på både Endelave og Tunø anerkender nemlig, at der er forskel på de to øer, og der er nu fundet en løsning, hvor endelavitterne fortsat har lægedækning to dage om ugen, og hvor der er fuld lægebemanding fire uger om sommeren. Tunø har læge én dag om ugen og sommerdækning som Endelave. Det store spørgsmål var naturligvis om beboernes forslag kunne gennemføres indenfor den økonomiske ramme. Og efter udbud af opgaverne har det vist sig, at det kan det. Det er derfor rigtig godt, at regionsrådet ikke blot vedtog beskæringen til én lægedag på Endelave, som et flertal i forretningsudvalget i fjor indstillede til regionsrådet (DF, Venstre, Kristendemokraterne og Alternativet stemte imod indstillingen om at halvere lægedækningen). I stedet er det nu lykkedes at få truffet en anden beslutning, der betyder, at endelavitterne fortsætter med lægedækning to dage om ugen. Tillykke til borgerne på både Endelave og Tunø med den nye og gode ordning for lægedækning på øerne. Det er helt afgørende for beboerne og udviklingen på øerne, hvor Endelave rent faktisk fik en befolkningstilvækst sidste år fra 151 til 156 beboere.

Læserbrev

Vi skal give virksomhederne luft under vingerne, så væksten kan få både flyvelængde og -højde

Læserbrev: I Horsens Folkeblad og VAF 20. januar kan man læse, at væksten hos virksomhederne i Hedensted Kommune har fået en lille mavepuster. Det gennemsnitlige overskud hos virksomhederne er faldet, og mange virksomheder klarer sig dårligere på parametre som bruttofortjeneste og nyansættelser. Mit ærinde er ingenlunde at tale de lokale virksomheder ned, så lad mig først understrege, at erhvervslivet i Hedensted står stærkt. Der er overskud i 101 ud af 108 af de største virksomheder i kommunen, og det er selvsagt rigtig flot. Bekymrende er det dog alligevel, når luften så er gået lidt af ballonen i de seneste regnskaber. Jeg mener, at vi fra centralt politisk hold skal gøre, hvad vi kan, så virksomhederne i Hedensted Kommune og i resten af Danmark kan udnytte deres vækstpotentiale. Virksomhederne skal have ro og sikkerhed og de bedst mulige vilkår, så de har muligheden for at vokse sig store. Vi skal give dem luft under vingerne, så væksten kan få både flyvelængde og -højde. Regeringen er gået anderledes til værks med skadelige skattestigninger, som gør det sværere at drive virksomhed i Danmark. Den slags benspænd er ikke kun til gene for virksomhederne, men også til skade for Danmark. For når virksomhederne forhindres i at udleve deres vækstpotentiale til fulde, betyder det samtidig færre penge i den fælles kasse - færre penge til velfærd og færre penge til en ambitiøs grøn omstilling. Og det er meget problematisk, at regeringen tilsyneladende ignorerer den sammenhæng. I Venstre vil vi gøre gode tider bedre. Vi vil lette skatter og afgifter for virksomhederne, så de kan få fred og ro til at drive virksomhed. Det skaber mere robuste virksomheder og gør Danmark rigere.

Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Ny skolestruktur i Skanderborg - hvorfor er størrelsen så vigtig?

Der er mange følelser og ”synsninger” i skolepolitik. Nogle tror, at en stor skole er løsningen for alle elever, andre sværger til de små og nære skoler, mens andre igen mener, at et sceneskift skal være obligatorisk for alle eleverne, når de når til 7. klasse. Fælles for alle tre holdninger er, at de afspejler et verdenssyn, hvor en person tror, at han/hun ved, hvad der er bedst for alle personer i en meget forskelligartet gruppe – nemlig vores unge mennesker i 7. klasse. Jeg er enig i, at de har nogle fundamentale ting til fælles: De er ca. samme alder, de (eller deres forældre) har valgt, at de er en del af den danske folkeskole, de skal igennem samme pensum, og vi vil dem det allerbedste – både forældre og politikere. Men – og det er et stort men – hvor er den politiske forståelse for, at vores børn og unge er forskellige og ikke nødvendigvis lærer på samme måde? Hvorfor skal kommunens skolepolitik være "one-size-fits-all uden respekt for de lokale kompetencer, hver skole besidder i dag? En skole som Stjærskolen giver eleverne en særlig ballast. Den lokale forankring betyder tryghed, ejerskab og fornemmelsen af at indgå i et fællesskab, der går på tværs af klasser og årgange. Udover fagligt dygtige elever (som påvist i Politikens karakterrangliste for Danmarks folkeskoler marts 2019, hvor Stjærskolen rangerer som den 15. bedste i landet), kommer Stjærskolens elever ud fra deres folkeskoletid med sociale kompetencer, fordi de udover egen læring også får et ansvar for egen og også de mindre klassers trivsel, blandt andet får man i 5. klasse en særlig venskabmakker fra 0., som man hjælper til rette på skolen og følger alle de år, man går sammen. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvordan man dyrker og styrker elevernes sociale kompetencer på de store skoler i Skanderborg Kommune, men baseret på min egen skoletid kan jeg se, at Stjærskolen gør en exceptionel indsats på området, og jeg kan mærke på mine børn, at det betyder noget og giver dem en tryghed i hverdagen, der betyder, at de kan koncentrere sig om at lære noget – hvilket vel må være folkeskolens fornemste opgave. Forskellige elever har forskellige behov. Jeg ønsker for Skanderborg Kommune, at den bliver ved med at være et sted, hvor der er plads til forskellige løsninger – også på skoleområdet! Lad være med at hævde, at kvalitet afhænger af størrelsen på skolen. Det kan ikke underbygges med fakta, tværtimod viser Stjærskolens resultater på både karakterer og trivsel, at mindre skoler sagtens kan tilbyde lærerne professionelle læringsfællesskaber, i en grad så deres undervisning styrker, udfordrer og uddanner eleverne. Stjærskolen har så mange kvaliteter, at endnu flere børn og unge kunne få glæde af den, så derfor støtter jeg en tosporet udskoling på Stjærskolen – en del af Stjær i udvikling!

Læserbrev

Opfordring til byrådet i Hedensted Kommune: Spring ud i oprettelsen af et egnsteater fra 2021

Læserbrev: "Hedensted henter teater til egnen" - sådan en overskrift er måske ønsketænkning, men kan blive til virkelighed, når byrådet forhåbentlig snarest vælger at sige ja til et egnsteater for Hedensted Kommune. Det Fælles Landdistriktsråd i Hedensted Kommune har valgt at støtte oprettelsen af et egnsteater også økonomisk. Tilbagemeldingerne på teaterforestillingen "Generalforsamlingen" i 2019, som Teater Jævn opførte rundt i hele kommunen, har vist, at der er stor interesse for den type kulturbegivenhed. Flere var i teatret for første gang, og det var en stor oplevelse, som er med til, at borgere i kommunen med rette kan føle sig stolte over, at det kan lade sig gøre i en kommune af vores størrelse. Interessen for teaterstykket giver omtale ud over kommunens grænser og er med til at brande kommunen. Ikke kun som en "scenekunst-kommune", men som en levende kommune med et rigt kulturliv. Øget branding af Hedensted Kommune som en aktiv og attraktiv kommune - også på kulturområdet - styrker tilflytning og kulturturisme. Egnsteatret vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i kommunen. Man kan deltage, blive klogere, more sig, blive underholdt, udvikle sig. Et egnsteater, der får fast adresse i kommunen, og hvor kunstnerne dermed bliver bosiddende, er i høj grad landdistriktsudvikling og et supplement til de lokale initiativer med musik, foredrag og andre kulturbegivenheder, der allerede foregår. Egnsteatrets arbejdsform støtter op om og tager afsæt i kommunens struktur af små lokalsamfund, som dermed kan styrkes med refleksion og øget selvbevidsthed. Arbejdsformen i egnsteatrets gør det muligt at "betjene" en lang række borgere, som kan have vanskeligheder med at transportere sig til teatret i større byer. De mange kulturinteresserede borgere får et mødested. Det kan styrke og synliggøre denne gruppe borgere og føre flere kulturelle aktiviteter med sig. Børn og unge vil opleve et herboende professionelt teater, som vil være lokale kunstneriske og kulturelle rollemodeller. Kunsten kan give dem et nyt perspektiv på dem, vi er. En ungdomsforestilling kan vise de unge noget, de godt ved, men kan gøre det muligt for de unge og deres voksne at snakke om det. Og endelig til byrådspolitikerne: Teater er et mere synligt produkt end så meget andet, kommunen bruger penge på. Det er rettet direkte til borgerne, involverer, ses og diskuteres af borgerne - i modsætning til kloakarbejder, it-programmer, konsulenthjælp, fratrædelsesgodtgørelser o.l. Så byråd i Hedensted Kommune, spring ud i oprettelsen af et egnsteater fra 2021 og vær med til at udfylde en ny dimension i kommunen, der kan gøre borgerne gladere og signalere til omverden, at i Hedensted Kommune sker der også noget på det kulturelle område.

Læserbrev

Der er ikke meget vagthund over ældrerådet i Horsens Kommune

Læserbrev: I Horsens Folkeblad 19. januar gør formanden for ældrerådet i Horsens Kommune, Niels Rasmussen, status over kommunens indsats for de ældre. Ud fra 12-skalaen må man konstatere, at politikerne får et rent 12-tal af ældrerådets formand. Kritisk vagthund er derfor ikke de ord, som først falder en ind, når tanken går mod ældrerådet. Formanden bekendtgør med taknemmelighed, at "der er blevet lyttet til vores ønsker", og at han "ser frem til, at det gode samarbejde fortsætter". Denne tandløse linje understreges mest bizart i Rasmussens rosende ord til et kommunalt "tilbud", som kun burde kalde på den hårdeste kritik fra ældrerådets side. Der er tale om en såkaldt klippekortsordning, hvor de "allersvageste ældre" kan få "hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg". Og der er ikke tale om en trykfejl. En halv time om ugen! Hvis en af disse meget svage ældre kunne tænke sig, at der var tid til andet end at sige goddag og farvel til den kommunale hjælper, inden denne er ude af døren igen, så kan vedkommende spare de halve timer sammen. Den opsparing kan så blive til to timer hver anden måned! Men det er ældrerådet godt tilfreds med... Den forhenværende og anderledes kritisk agerende formand for ældrerådet, Grethe Nymark, har oven i købet gjort mig opmærksom på, at Horsens Kommune i årets budget har nedskåret klippekortsordningen fra tre kvarter om ugen til disse latterlige 30 minutter. Alene den smålige mentalitet, som ligger bag en sådan beslutning, burde kalde på skarp kritik. Niels Rasmussen udtrykker dog en enkelt bekymring, men desværre i en sætning, som er meningsløs. Ordene lyder således: "En eventuel forkortet åbningstid i aktivitetscentrene kan medføre øget ensomhed, fordi den enkelte måske i stedet for at søge det sociale vil blive i eget hjem". Det uforståelige i denne tilkendegivelse er ordet "eventuel". Der er nemlig - for over et år siden - allerede sket en indskrænkning i åbningstiderne. Tidligere kunne de ældre købe morgenmad syv dage om ugen fra kl. 9. Nu åbnes der først kl. 10, og så kommer der selvfølgelig næsten ingen, da de jo skal spise middagsmad halvanden time senere - kl. 11.30. Lørdag og søndag er der nu helt lukket for morgenmad, selvom enhver ved, at det er de dage, hvor enlige ældre føler sig mest ensomme. Jeg har forståelse for, at ældre mennesker har brug for en lang middagslur. Men hvis ældrerådets medlemmer en dag skulle vågne op af dvaletilstanden, kunne det være, at institutionen blev den magtkritiker, som var hele meningen med ældrerådenes oprettelse i sin tid.

Læserbrev

Den grønne fane skal løftes - med udsyn og realisme

Læserbrev: Snart skal regeringen og partierne i gang med at forhandle en klimahandlingsplan, der skal bringe os fra flotte ord til konkret handling i den grønne omstilling. Her er det helt afgørende, at vi griber det klogt an med solidt afsæt i virkelighedens verden og med valg af realistiske løsninger, der ikke fører til tab af job og velfærd. Forleden læste jeg i norske medier en tankevækkende artikel om et nyt gigantisk kulkraftværk i Kina, der leverer klimagasser svarende til seks gange det samlede udslip i Norge. Dertil kommer konkrete planer for yderligere 121 nye kulkraftværker i Kina. Sådanne sorte nyheder minder os om, at Danmark ikke er en isoleret ø midt i klimahavet. Klimaudfordringen er den grad global og grænseoverskridende. Vi skal handle og gå forrest i den grønne omstilling - også fordi at netop danske virksomheder har mange grønne teknologier at byde på. Men vi skal samtidig bevare det globale perspektiv og realismen. Frem for alt skal vi undgå, at det bliver dyrt at producere og transportere i Danmark. Så opnår vi nemlig klimadumping af produktionen og klimaproblemet til andre lande såsom Kina, der fører en sort politik i forhold til Danmark. Og vi taber masser af gode danske job, ligesom vi bliver fattigere med deraf følgende mindre velfærd. Løsningen er således ikke en kaskade af nye afgifter, som mange på venstrefløjen drømmer om. Desuden skal vi give virksomhederne tid til afskrivning af deres tidligere investeringer, så der ikke opstår enorme tab i det danske samfund. I stedet skal vi sørge for incitamenter til grøn adfærd og grønne investeringer i årene frem. Konklusion: Vi skal i Danmark løfte den grønne fane, men ikke højere end at vores ben kan nå jorden.

Læserbrev

Læserbrev: En kæmpe tak til alle vores frivillige kræfter

Der er rigtig mange ting i vores samfund og i vores hverdag, som bliver kvalificeret og i mange tilfælde kun fungerer, fordi der er mennesker, der engagerer sig i frivilligt arbejde. Mennesker, der brænder for et område eller en sag, og som spreder energi og skaber muligheder, hvor de er. I Skanderborg Kommune er vi så heldige at have masser af frivillige kræfter på mange, mange forskellige områder. Forleden holdt byrådet nytårskur for den del af vores frivillige, der er medlemmer af brugerbestyrelser, råd og nævn. Nytårskuren er ment som tak for den enorme indsats, de frivillige gør for det store fællesskab. En indsats, der mærkes i hvert eneste hjørne af vores kommune på skoleområdet, dagtilbudsområdet, integrationsområdet, idrætsområdet og mange andre områder. Vores frivillige i brugerbestyrelserne bidrager til at sikre kommunale tilbud af høj kvalitet. Det gælder eksempelvis, når vores skolebestyrelser og dagtilbudsbestyrelser understøtter den lokale ledelse i at skabe tilbud af høj kvalitet, der er afstemt med de lokale ønsker. Vores frivillige i bestyrelserne er også - sammen med de frivillige i råd og nævn - vigtige samarbejdsparter for os politikere, når de engagerer sig i debatten, møder op til udvalgsmøder og dialogmøder og i det hele taget bringer informationer og synspunkter frem til det politiske niveau. Byrådet har nemlig brug for inputs både om de kommunale tilbud snævert set, men også om samfundsforhold i bredere forstand, som når vi eksempelvis får indspark fra Integrationsrådet, Ungdomsrådet og Idrætsrådet. De frivilliges indsatser med disse opgaver er enormt vigtige, og derfor skal der takkes! Ud over de frivillige i bestyrelser, råd og nævn, har vi mange andre frivillige i Skanderborg Kommune, der også fortjener en stor hånd. Det drejer sig om alle dem, der sikrer, at vi har et aktivt frivilligheds-, idræts-og foreningsliv – ikke kun i ord, men også i handling. Håndboldtræneren, der står på banen den ene aften efter den anden; gymnastiktræneren, der ikke kun selv har hold, men også tager aktiv del i at oplære næste generation af frivillige; den kulturinteresserede, som skaber liv og aktivitet i vores kulturhuse; og besøgsvennen, der gør en stor forskel for medborgere på ældre- og socialområdet. Alle er de uundværlige! Ja, uden at sige for meget, kan man roligt sige, at Danmark ville være et helt andet land, hvis vi ikke havde alle de frivillige. Så send dem en kærlig tanke. De er en kæmpe fejring værd – hver og en!

Annonce
Annonce
Læserbrev

Som jeg ser det, skal der laves en tunnel under Horsens Fjord

Læserbrev: Som det fremgår af avisen, er der nogen diskussion om, hvorvidt infrastrukturen i byen virker nu og i fremtiden. Som tidligere vognmand med domicil på Endelavevej sidst i 1990'erne besluttede byens daværende borgmester, Vagn Ry, at der skulle gøres en indsats, for at den tunge trafik kom uden for byen. Sammen med DSV flyttede vi til Lund, og det gav virkelig luft i byen, som var meget tiltrængt, da Bilka var kommet til midtbyen. Nu har man så etableret en ringvej syd om byen, og den skal forlænges, så den kommer ned til havneområdet og midtbyen. Det vil give trafikkaos omkring Bilka igen og videre hen til Niels Gyllingsgade, for trafikken til Østbyen og Odder skal nødvendigvis den vej. Har man tænkt på, at det er at føre en omfartsvej lige ned i midtbyen? Det har jeg ikke set ske før andre steder. Som jeg ser det, ikke mindst af hensyn til fremtiden, så skal der laves en tunnel under Horsens Fjord, så omfartsvejen kan føres op til den gamle Aarhus-landevej og videre til omfartsvejen ved Bygholm. Så vidt jeg har hørt, pønser man på at lave en tunnel under Kolding Fjord, og det kunne være en god ide at kopiere den. I forbindelse med en tunnel slipper man også for at overbelaste både Langmarksvej og ikke mindst Vestergade, hvor der slet ikke er plads til tung trafik. Med hensyn til midtbyen er det i min optik helt forkert, at man laver en gennemgående vej gennem byen med kun ét spor i begge retninger flere steder og med en bred midterrabat. Politibiler og ambulancer har jo svært ved at komme igennem i myldretiden. Udkørslen fra politistationen hen til Niels Gyldings Gade med lysregulering er i min optik ikke særligt godt gennemtænkt. Der kommer kun en-to biler til venstre ad gangen. Fra mit kontor på 10. sal i Horsens Hus kan jeg tydeligt se, hvor store problemerne er. Ærgerligt at den gode rundkørsel ikke kunne bevares, men det er nok byggeriet på Kvickly- grunden, der er skyld i dette. Det varer heller ikke længe, inden der kommer en masse mennesker, som skal bo i området, og det bliver det bestemt ikke bedre af. De, som kommer til at bo helt ned til åen, er der bygget en bro til, så de kan komme derfra, og mange af dem vil lande i det fatale lyskryds. Helt sikkert er det også, at når Campus bliver færdigbygget, vil det yderligere belaste midtbyens infrastruktur.

Læserbrev

Hvis vi har svage lokalplaner, bliver byggeriet derefter

Læserbrev: Debatten omkring det nye byggeri på Kvickly-grunden er blevet rigtig stor de sidste par uger. Socialdemokratiet har travlt med at forsvare beslutningen om at bygge det på deres måde og henviser til, at lokalplanen er blevet overholdt. Venstre har travlt med at undsige sig stedet, og Lilli Gyldenkildes datter har travlt med at fortælle, at Lilli ikke snobbede opad. Stedet er blevet kaldt en fremtidig ghetto, men andre glæder sig til at se resultatet. Dette må være konklusionen af de seneste læserbreve og kommentarer på sociale medier. Men midt i dette "skænderi" må vi ikke glemme, hvorfor der er mange, som mener, at det er grimt. Det er fordi, vi mangler en plan for byen. Byen vokser, og det er rigtig godt. Så lad os da vokse på det rigtige måde. En måde, som ikke ikke betyder, at vi bare bygger kasser, hvor vi kan have så mange mennesker i som muligt. En måde, som sørger for, at vi får en flot by, som vi også vil være stolte af om 20 år. En måde, hvor vi sørger for, at alle har råd til at bo i byen, men som også har arkitektonisk mangfoldighed og skæve og runde kanter. En måde, hvor vi bygger til dem, som gerne vil flytte hertil, og hvor vi stadig har plads og gode veje ind og ud af byen. En måde, hvor byrådet udstykker visioner og drømme for byen, og hvor man så reelt har eksperter i form af en stadsarkitekt og/eller arkitektgruppe til at tegne de overordnede streger og får sat gode krav ind i vores lokalplaner. For hvis vi har svage lokalplaner, bliver byggeriet derefter. Casa-ejeren udtalte i en artikel engang, at hvis lokalplaner tillod, at man bygger i otte etager, så må vi ikke blive overraskede over, at man så bygger et højhus i otte etager. Det er jo rigtigt, så det er byrådet, der sætter spillereglerne for, hvordan vi skal forme Horsens i denne vækstperiode. Vi kan og skal ikke ændre på Lille Gyldenkildes Torv. Det er for sent, men vi må godt lære af de fejl, der har været, og gøre det bedre næste gang.

Annonce
Læserbrev

Tidligere kommunalt ansat psykolog i replik til direktør: Jeg vil anbefale en noget mere nuanceret og kompleks tilgang

Læserbrev: I forbindelse med en artikel i Odder Avis 14. januar om Børne -og Familiecentret (BFC) skriver direktør for børn, uddannelse og kultur Karsten Poulsen blandt andet følgende vedrørende kvaliteten af sagsbehandlingen på BFC: "Der er altid ulykkelige historier, når man arbejder med det her område, men det skal ikke være pga. kvaliteten i sagsbehandlerarbejde. Er det dét, så kan man kun kigge indad." På baggrund af mine erfaringer som kommunalt ansat psykolog på henholdsvis Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og BFC i perioden 1996 til 2019 vil jeg anbefale en noget mere nuanceret og kompleks tilgang. Kig op - folketing og byråd beslutter, forvaltning iscenesætter, og ledelsen varetager den daglige organisering af arbejdet. Kig til siden - kollegialt samarbejde er essentielt og forudsætter klare og oplyste procedurer. Kig ind - refleksion over eget arbejde skal prioriteres af såvel systemforvaltere, ledelse og den enkelte ansatte. Kig ud - kurser, efteruddannelse, udveksling med andre arbejdspladser sikrer inspiration og fastholdelse af glimt i egne øjne. Jeg har ulykkeligvis været vidne til, at alt for mange (især) socialrådgivere er blevet slidt op og har måttet sygemeldes. Frem for direktørens anbefaling om at "kigge indad" ville en overkommelig arbejdsmængde og tilstrækkelig tid til seriøst og ordentligt arbejde med familierne have været hensigtsmæssigt.

Leder

Leder: Tag debatten - den er gratis

Læserbrev

Løsning lykkes, men Løsning kan meget mere

Læserbrev: Løsning har i mange år vist vejen, når det kommer til initiativ, virkelyst og samskabelse, og i Venstre ønsker vi at understøtte den fortsatte ambitiøse udvikling til glæde for hele kommunen. Der er ingen tvivl om, at lokal vedholdenhed, fællesskab og dygtighed har været afgørende for, at der i de kommende år er afsat et stort beløb til Byens Hus i Løsning. Det betyder, at byen nu får et naturligt samlingspunkt på tværs af generationer, hvor børn, unge og voksne skaber betydningsfulde fællesskaber, som sætter sig spor nu og resten af livet. Men vi vil endnu mere, for Løsning står sammen om både at turde, kunne og ville, og det er vi i byrådet forpligtede til at bakke op omkring, hvis vi vil skabe glæde, vækst og muligheder i vores fantastiske kommune. Der ligger en stærk udviklingsplan for Løsning, Byens Hus er på vej, der er gode projekter, som forskønner den eksisterende by, og mange engagerede borgere gør en kæmpe indsats. Nu mangler vi bare, at vi som byråd kan stå sammen og vise handlekraft - at vi også tør, kan og vil. Vi skal være ambitiøse og sætte skub i at få udviklet de nye boligområder - helt i tråd med det, som er beskrevet i udviklingsplanen. I Venstre er vi utrættelige i kampen for, at Løsning kan fortsætte sin udvikling, så både byen og resten af kommunen får det fulde udbytte af, at Løsning faktisk lykkes.

Læserbrev

Ældrerådsformand: Budgettet for 2020 ser acceptabelt ud på ældreområdet

Læserbrev: Det nuværende ældreråd er nu halvvejs i perioden og kan se tilbage på to aktive år, hvor der er arbejdet med visioner, og hvor der er arbejdet konstruktivt i samarbejdet med velfærds- og sundhedsudvalget samt byrådet. Igennem det gode samarbejde med såvel udvalg som byråd synes vi også, at der er blevet lyttet til vores ønsker i forhold til ældreområdet, og vi ser frem til, at det gode samarbejde fortsætter i den resterende del af perioden. Vi er i ældrerådet naturligvis bl.a. meget opmærksomme på budgetterne for ældreområdet og føler, at budgettet for 2020 ser acceptabelt ud. Mange kommuner skærer i budgettet for ældreområdet. Den tendens føler vi endnu ikke er sket i vores kommune, men vil naturligvis hele tiden følge området tæt. Vi har i den første halvdel af perioden været meget aktive på en række områder, bl.a. omkring konceptet "Alder Bedst", og vi har været høringspart i alt indenfor ældreområdet, deltaget i praksisbesøg osv. og i øvrigt udtalt os om en række områder. Fremadrettet vil vi naturligvis have fokus på førnævnte områder, og vi vil også have fokus på følgende fire mærkesager: 1. Vi vil arbejde for at sikre økonomi til en værdig ældrepleje. 2. Vi vil arbejde for at sikre forebyggelse, så gerne alle ældre kan få et godt liv. 3. Vi vil arbejde for at sikre et nært sundhedsvæsen med kvalitet og uden egenbetaling. 4. Vi vil arbejde for at sikre udbredelse af nye boligformer til ældre. Vedrørende pkt. 1. mener vi, at pengene skal følge med udviklingen i antallet af ældre, og der bør investeres i et reelt velfærdsløft på ældreområdet. Det må være et krav, at kommunen også fremover demografiregulerer budgetterne, så der tages højde for det øgede antal ældre, og normeringer og kvalitetsstandarder skal være forenelige med et værdigt og godt liv for de ældre. En velfungerende klippekortsordning, som vi kender det i dag, giver nogle af de allersvageste ældre mulighed for at få hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg. Det betyder så meget for den enkelte ældre, at denne ordning fortsætter, og i ældrerådet er vi meget opmærksomme på, at der i budgetterne fremover holdes fast i klippekortsordningen. Den udmeldte besparelse på cafeområdet blev i 2019 trukket tilbage, og der pågår p.t. en undersøgelse. Vi er og vil fremadrettet være meget opmærksomme på, hvad der sker på dette område. En eventuel kraftig forhøjelse af prisen på et måltid og en eventuel forkortet åbningstid i aktivitetscentrene kan medføre øget ensomhed, fordi den enkelte måske i stedet for at søge det sociale vil blive i eget hjem.

Annonce