Annonce
Læserbrev

Corona. Statslige investeringer kan sikre østjyderne mod fyringer og konkurser

Læserbrev: Vi står midt i en dyb krise. Corona-pandemien har medført, at store dele af landet er lukket ned. Det har store økonomiske konsekvenser for de danske virksomheder, som kan se omsætningen falde og i sidste ende kan se sig nødsaget til at skille sig af med medarbejdere. Også de østjyske virksomheder er hårdt ramt og står midt i en usikker tid. Selvom der allerede er vedtaget store hjælpepakker i folketinget til erhvervslivet, som skal hjælpe med at holde hjulene i gang gennem krisen, så er der behov for, at vi gør endnu mere. Fra den 8. marts og frem til den 1. april, er der 10.505 østjyder, der har mærket konsekvensen af krisen og har måttet melde sig ledige. Det er en stigning i antallet af ledige i Østjylland på 31 procent. Alene onsdag den 1. april, var der 1303 nytilmeldte ledige østjyder. På den samme dag, blev der slået 131 nye stillinger op. Man skal ikke være noget matematisk geni, for at se, at der er noget, der ikke hænger sammen. Vi er nødt til at gøre mere for at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser. En god løsning er, at der igangsættes flere anlægsinvesteringer i hele landet, som kan understøtte vækst og arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen, som i øjeblikket er hårdt presset. Kommunerne og regionerne har allerede taget fat, og nu er det på tide, at staten også bidrager. Derfor forslår Venstre at fremrykke statslige investeringer i veje, almene boliger og havvindmøller. Med en række store projekter, der kan styrke infrastrukturen, skabe vigtige renoveringer af de almene boliger og fremskynde etablering af nye havvindemølleparker, kan vi holde hånden under arbejdspladserne, samtidig med at vi styrker den grønne omstilling og binder Danmark bedre sammen. Det vil naturligvis også omfatte anlægsinvesteringer i Østjylland, hvor eksempelvis udvidelse af E45, vil være et af de oplagte projekter at tage fat på. I Venstre er vil klar til at gøre, hvad der skal til, for at holde hånden under de danske arbejdspladser. Vi har med Folketingets partier allerede aftalt, at vi er klar til at afsætte et trecifret milliardbeløb til yderligere initiativer. Det er Venstre klar til at handle på med et ganske konkret forslag om fremrykning af statslige investeringer og anlægsprojekter. Vi håber, at regeringen vil komme til forhandlingsbordet, så vi kan få gang i nogle projekter hurtigst muligt.

Læserbrev

Overenskomst: Det må blive et nej herfra

Læserbrev: Heldigvis er vi næsten alle sammen i gang med at vise samfundssind og solidaritet med dem, der er ramt af corona-krisen. Især virksomhederne, store som små, bliver hjulpet med milliarder af kroner fra staten, og sådan skal det være. Det kunne så være rart, hvis de samme virksomheder, arbejdsgiverne i bred forstand, havde vist samme samfundssind, da de sidste overenskomster på det private arbejdsmarked skulle forhandles på plads med hjælp fra forligsmanden. Men i ly af krisen har forligsmanden fremsat mæglingsskitser på de områder, der ikke havde nået at falde på plads, inden sundhedskrisen satte ind. Det betyder inden for byggeriet, at fagbevægelsens helt berettigede krav om en væsentlig stigning på mindstelønnen via akkordafsavn fuldstændig er blevet tromlet ned. Her er ingenting at hente til at hive de lavest lønnede opad og til at dæmme op for den sociale dumping, som næppe er overstået, når Covid 19 er kommet under kontrol. Derfor bliver det et nej herfra til den overenskomst, vi netop nu er i gang med at stemme om. Og jeg håber meget, at vore gode venner i industrien vil bakke op om det nej, uanset at den økonomiske krise er truende på bagkanten af corona-krisen, og uanset at de selv måtte være tilfredse med deres overenskomstresultat. vi har brug for din hjælp. Hjælp byggeriet og stem nej til OK 20.

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Redaktøren anbefaler For abonnenter

En uge, hvor et lille håb blev tændt

Normalt er den fredag, der ligger tættest på 1. april, en festdag på Horsens Folkeblad. 1. april fylder avisen nemlig år - denne gang 154. De seneste 15 år har vi fejret dagen ved at uddele Årets Bojsen i form af en hovedpris og to mindre priser. Det sker ved en festlig sammenkomst i mediehuset mellem Søndergade og Nørregade. Huset er fyldt, der er taler, klapsalver, et glas vin og en festlig buffet. I år var der en håndfuld mennesker i huset, fordelt på tre etager, og alle med flere meters afstand til hinanden. Coronakrisen har sat sit præg. At vi må undvære den festlige overrækkelse, gør dog på ingen måde hæderen mindre værd - og det fjerner absolut intet fra den indsats, de tre prismodtagere har lagt for dagen. Horsens Folkeblads Fond valgte for flere måneder siden at bruge FN's verdensmål om anstændige lokale arbejdspladser som udgangspunkt for årets prisuddeling. Og er der noget, coronakrisen har understreget, er det netop vigtigheden af solide og ordentlige lokale arbejdspladser. Lige nu bliver der kæmpet på alle fronter for at bevare så mange i arbejde som muligt. Vi kan hver især gøre vores ved at handle lokalt - og ved at overholde coronarestriktionerne påsken over. Gør vi det, har vi lov at håbe på, at regeringen og Folketinget stille og kontrolleret kan begynde at åbne Danmark op. Derfor vil jeg ønske alle en god påske - derhjemme. Hold afstand og pas godt på jer selv.

Annonce
Læserbrev

Når man ikke klapper i hænderne af dig, er der ingen grænser for de ufine metoder, Bent Riis

Læserbrev: Afsluttende svar på læserbreve fra Bent Riis. Fakta. Jens Nielsen kunne ikke komme på et sindssygehospital, da man ikke modtog straffede personer. Min mor supplerede på et sindssygehospital under 2. verdenskrig. Medicin var ikke opfundet endnu. Det, man kunne, var at holde dem indespærret. Nogen var så dårlige, at de var bundet og fik deres mad med en træspade, fordi de ellers ville både bide og overfalde personalet. Det var frygteligt men ikke ondskab, man havde ikke andre muligheder. Der begyndte at komme lidt medicin efter krigen, men de indlagte var i et omfang også forsøgspersoner. Nielsen var stærkt kriminel, men var kun dømt for tre tilfælde. Dødsstraf var ikke ualmindeligt for 100 år siden. Man havde ikke de valgmuligheder, vi har i dag. Vedrørende børnene i lejrene. De har deres far og mor eller en af delene. De har ikke kendt andet en jubel, når nogen blev dræbt, og livet i lejrene. Det er min og rigtig manges opfattelse, at vi ikke skal have de voksne hjem til Danmark. Er det så menneskekærlighed at tage børnene fra deres forældre og tvinge dem til at være i Danmark? De oplevelser, deres forældre har givet dem, vil de skulle leve med hele livet. Hvor er det nemmest for dem? Hos fremmede i et land deres forældre har hadet og har villet udslette senere, eller sammen med deres forældre og børn og voksne, der har oplevet det samme? Jeg har mødt dig mange gange og hver gang tænkt, hvordan er du som menneske. Jeg gættede rigtigt, og jeg tror også, jeg har gættet rigtigt på problemerne i menighedsrådet. Når man ikke klapper i hænderne af dig, er der ingen grænser for de ufine metoder, du er parat til at bruge. Jeg har kun rosende udtalelser fra de byretter, jeg har arbejdet i, og i et fantastisk smukt brev fra Vestre Landsret får jeg ros for altid at være velforberedt, søge de sager gennemført, der er kød på og ikke kun penge, og for at vise rettidig omsorg for mine medmennesker. Den dag i dag yder jeg gratis retshjælp, uden vederlag, og betaler selv papir m.v. Da coronaen kom, fik jeg på første dag 11 opringninger fra personer, jeg helt tilbage i 1976 havde hjulpet. Alle sagde: "Du har gjort så meget for os, så ring hvis der er noget, vi kan gøre for dig". Dine kommentar om op på ølkassen og lignende er så tæt på injurier, som du kommer uden at mærke til mere. Lad mig få navn på de personer, der har udtalt sig om mig, som du skriver. Jeg har forstået, at du ikke kender grænsen, når nogen går dig imod. I øvrigt har jeg benævnt mit indlæg som duplik, det vil sige det sidste i denne sag.

Annonce
Læserbrev

Trepartsaftalen. Brug den kære arbejdsgivere

Læserbrev: Den indgåede trepartsaftale er fornuftig for alle parter både nu og når Danmark skal tilbage på fode. Men det er vigtigt, at virksomhederne gør brug af den. Både for medarbejderen som ikke skal på dagpenge og for virksomheden der beholder medarbejderen. I krisetider udviser danskerne samfundssind. Det er én af de ting, jeg har lært af de sidste tre uger. Vi rykker sammen i bussen ved at holde afstand, og vi finder de løsninger, der kan afhjælpe problemerne. Og ikke mindst, så gør vi det sammen i bred enighed, selvom alle parter ved, at nogle elementer i aftalerne gør ondt. Trepartsaftalen er jo en aftale imellem de rigtige fagforeninger i Fagbevægelsens Hovedorganisation som 3F, FOA, HK og Metal m.fl., arbejdsgiverne og staten. Den indgåede trepartsaftale, der giver virksomheder mulighed for en statslig lønkompensation på hele 90 pct. for timelønnede og 75 pct. for funktionærer op til 30.000 kr., er for mig at se et super godt eksempel på, at de bedste løsninger vokser ud af fællesskabet. Det er en aftale, der kommer alle til gode. Fra mit perspektiv er jeg glad for, at aftalen sikrer, at helt almindelige lønmodtagere også har et arbejde, når Danmark igen åbner op og ikke skal på dagpenge. Det er med til at skabe tryghed i de danske hjem. Samtidig sikrer aftalen, at genåbningen bliver mindre kompliceret, og det er noget, der gavner hele samfundet. Færre skal på dagpenge og derved gå væsentligt ned i indkomst, ligesom at virksomhederne hurtigere kan komme op i gear igen, hvis de slipper for at skulle ud og ansatte en række nye medarbejdere. Derfor er det lidt et skår i mit øje, at nogle har valgt at undlade at gøre brug af muligheden for lønkompensation. Argumentet er, at det stadig er for dyrt. Jeg anerkender fuldt og fast, at krisen er rigtig dyr for rigtig mange. Ingen tvivl om det. Men det bliver ekstra dyrt for virksomhederne, hvis de skal bruge mange måneder på at ansætte og oplære nye medarbejdere, inden de kommer op i gear igen med produktionen. Ved at gøre brug af lønkompensationen er de medarbejdere, der kender virksomheden ud og ind, klar fra dag ét efter krisen. Hvis man hjemsender eller fyrer sine medarbejdere, er der ingen garanti for, at de vender tilbage, når tingene normaliseres. For det er jo klart, at bliver man ledig, vil man jo bare gerne have et arbejde hurtigst muligt og komme i gang igen. Vi hjælper også gerne medlemmer videre med vores Jobformidling. Så min opfordring til virksomhederne er ganske klar: Gør nu brug af den aftale, der er indgået. Det vil gavne alle, både virksomheder, lønmodtagere og Danmark som samfund.

Læserbrev

Tak til Martin Ravn og byrådet: Nu kan vi komme til sygehuset til den billige takst

Læserbrev: Vi mennesker er gode til at fare til tasterne, når der er noget, vi er utilfredse med. Det gjorde jeg for et års tid siden. Jeg var utilfreds med, at vi som borgere i Hedensted kommune ikke kunne benytte flextaxa til Horsens Sygehus til den billige takst. Jeg skrev til bl.a. Horsens Kommune og regionen og forklarede/klagede min nød. Fra begge steder fik jeg “en sludder for en sladder”, bl.a. fra Horsens med besked om, “at bybusserne var handicapvenlige”. Indtil Martin Ravn, byrådsmedlem (V) i Horsens, fik fat i sagen og mente, jeg havde en pointe. Så her følger en stor tak! Tiden er gået, men i Hedensted Avis den 10.3. læste jeg et svar fra Martin Ravn på et indslag om netop flextur, at byrådet havde vedtaget, at vi fra Hedensted Kommune nu kan komme til Horsens Sygehus til den billige takst og dermed ikke skal skifte til bus fra banegården eller Vitus Berings Plads. Jeg mener, ordningen træder i kraft til juni. Jeg vil derfor gerne rette en stor tak til Martin Ravn - og Horsens Byråd - for at have truffet den beslutning. Jeg tror, det vil have stor betydning for vi brugere af flextursordningen til Horsens Sygehus. Tak!

Annonce
Læserbrev

Midt i en coronakrise: At kommunikere er at leve

Læserbrev: Da jeg for to år siden begyndte med at holde foredrag om kommunikation og relation under emnet ”at kommunikere er at leve”, har mange stillet spørgsmålstegn ved vigtigheden af kommunikation, som jeg har tilskrevet en livsvigtig betydning. I dag er der faktisk rigtig mange, der savner kommunikation og har svært ved at bevare relationer. Coronakrisen vendte op og ned på vores liv, vi har ikke mulighed for at ses med andre på samme vis, som vi gjorde før coronakrisen, vores relationer med andre er minimeret, og det påvirker vores måde at leve livet på. Derfor er det gået op for mange, at kommunikation er at leve. Jeg har altid haft et stort netværk, men nu kan jeg mærke, at en del af netværket ikke kan plejes og holdes ved lige. Vi mødes ikke på arbejde; vi holder ikke frivillige aktiviteter; vi ser ikke hinanden i foreningerne; vi skynder os væk og holder afstand til hinanden, når vi handler ind, går en tur eller mødes andre steder. Vi har travlt med at passe på os selv og andre - men i bund og grund savner vi så meget at være sammen. Vi mangler den kommunikation, som gør livet spændende at leve. Kommunikation er den lim, der binder mennesker sammen. Med kommunikation skaber vi relationer og opbygger samfundet. Lige nu foregår både vores kommunikation og indbyrdes relationer virtuelt, og det er bedre end ingenting. Ud fra tesen at kommunikation betyder så meget for os alle, burde det ikke være svært at tage telefonen og ringe, skrive en besked eller sende en mail; sende en blomst via interflora; sende et brød eller en kage via den lokale bager. Kan man ikke det, kan man også kommunikere med kropssprog fra sit eget gemmested. Man kan vinke igennem vinduet, når man ser folk gå forbi ens hus; give et smil frem for en hånd; holde afstand for at vise, at man holder af den anden. Når corona-smitten er bag os, når vores hverdag vender tilbage, og når vi igen får lov til at hilse hinanden med et håndtryk, kys og kram vil jeg blive glad for og stolt over, at jeg hverken har glemt gamle Kirsten eller lille Emma; den unge Sami og den syge Dina; har delt små krea-pakker til de udsatte børn, har snakket med bekymrede psykisk sårbare voksne og har givet håb til andre, selvom mit eget håb blegnede med tiden. For når du kommunikerer positivt, smitter det af på dig selv.

Annonce
Læserbrev

Juelsminde-sagen: Hvor er dyrepolitiet, Pia Kjærsgaard?

Læserbrev: Svar til Pia Kjærsgaard (læserbrev 26. marts): Unger aflives med et slag i hovedet eller kastes ind i væggen, kastreres uden bedøvelse og halekuperes systematisk, selvom det er ulovligt. Mødrene kan blive op til 30 år under naturlige forhold, men efter blot få år som fødemaskine med op til 33 unger om året er hun udtjent som produktionsapparat; kroppen står simpelthen af. Havde dette været leveforhold for kæledyr med store brune øjne, havde politikernes forargelse været stor, men da det er dagligdagen for dyrene i den konventionelle svineindustri, vendes det blinde øje til. Hver eneste dag dør 24.000 pattegrise i de danske svinefabrikker. Cirka halvdelen af dem er dødfødte, hvilket mødes med et skuldertræk af landbruget - når der fødes store kuld, er der et vist spild - og det er tilsyneladende vigtigere at kunne præstere større og større kuld end at se på, om dyrene rent faktisk er levedygtige. Svineindustrien har stor magt i Danmark; måske er det derfor, politikerne hellere vil tale om hundehvalpe og cirkuselefanter? Eller måske vælger man bare ikke at vide for meget om leveforholdene for de danske produktionsdyr; det kunne give flæskestegen en grim eftersmag.

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Læserbrev

Midt i en corona-krise: Isolation kan være fatal for mange

Læserbrev: Coronavirus er farlig på mange måder. Det er den blandt andet, fordi den er med til isolere borgere med psykiske problemer. For at mindske risikoen for spredning af corona bliver mange af borgerne bedt om at opholde sig inden døre. Det påvirker dem, og risikoen for angst, tankemylder og rastløshed er nærliggende. Det er især unge borgere med psykiske problemer, de er usikre og bliver nemt ladt i stikken. Alle vores kræfter går til corona i øjeblikket. Jeg har derfor spurgt kommunaldirektøren om, hvad gør vi for, at den gruppe af sårbare unge ikke bliver glemt og hvilke tiltag, der sat i værk. Er der for eksempel iværksat en løbende vurdering? Følger vi op telefonisk? Der er mange spørgsmål, der trænger sig på i tider som disse. Som byrådsmedlem kan jeg ikke vide alt, det erkender jeg, men jeg kan gøre et forsøg på, at finde ud af det. Noget af det værste, der kan ske, er, at borgere - unge som ældre - med psykiske problemer bliver glemt. For borgere med psykiske problemer, der bliver glemt, kan det være lige så farlig som coronavirus, hvis de ikke får den rette behandling. Behandling og støtte er lige så vigtig for en psykisk ramt borger som kemo for en kræftpatient.

Læserbrev

Odder Kommune fylder 50 år - og hylder hverdagens helte

Læserbrev: Onsdag d. 1. april fylder Odder som selvstændig kommune 50 år. Odder Kommune, som den ser ud i dag, blev nemlig dannet tilbage ved kommunalreformen 1. april 1970. Som mange sikkert stadig husker, var der ved den seneste kommunalreform tilbage i 2006 folkeafstemning i Odder Kommune. Et stort flertal af borgerne stemte for, at Odder Kommune skulle bestå som selvstændig kommune. Og sådan blev det! Odder forblev en selvstændig kommune, og nu er der altså gået 50 år, siden det hele begyndte. 50-års fødselsdage skal normalvis fejres. Men netop nu - i en stor global coronakrise, der rammer os alle, og bestemt også borgerne i Odder Kommune - er det meget mere på sin plads, at hædre og hylde hverdagens helte. Frontpersonalet på sygehusene, politiet, beredskabet - men selvfølgelig også vores lokale helte. Jeg tænker her på alle de mange dygtige kommunale medarbejdere, som hver dag - alle dage og døgnet rundt - knokler med vidt forskellige arbejdsopgaver. Ikke mindst inden for plejehjemmene, bostederne, hjemmepleje og sundhed, er medarbejderne ude blandt borgerne. I forreste linje. Men også medarbejdere, der midlertidigt har flyttet arbejdspladsen og arbejdsopgaverne med hjem, knokler med vidt forskellige arbejdsopgaver. Skoleeleverne skal fjernundervises, byggetilladelser behandles, dagsordensmateriale til de kommende politiske møder og mange, mange andre opgaver arbejdes der flittigt med. Med corona-virussens hærgen er der lagt en kriseplan for kommunen. Planen følges tæt - og det er dejligt, at det hele fungerer. Bøvl, besvær og afsavn til trods. Men det gør det kun fordi, vi har så dygtige og engagerede medarbejdere. Men bestemt også fordi vi har gode og ansvarsfulde borgere, som i mange forskellige sammenhænge og fællesskaber, også bakker op om den alvorlige situation, som vi aktuelt står i. Fællesskabet, at stå sammen og løfte i flok, er ubetinget en af Odders styrker. Vi hjælper hinanden - med sundhedspersonalet og beredskabet i spidsen. Det skal fejres. Hele Odder Kommune hejser flaget. Derfor giver det god mening, at vi onsdag d. 1. april, hædrer, hylder og på alle måder, sender varme og kærlige tanker til personalet, som sørger for, at dagligdagen - det hele til trods - alligevel fungerer. Jeg vil gerne opfordre alle borgere i Odder Kommune, der har mulighed for det, til at hejse flaget onsdag - både i flagstangen og på andre kreative måder. Små og store flag - hele dagen. Og vi krydrer det hele med et par fællessange via Odder Kommunes Facebookside - sange, som vi synger, hvor vi er, onsdag 1. april kl. 12. Først synger vi ”Du kom med alt det, der var dig” og bagefter ”Happy Birthday”. Tak for uvurderlig indsats i denne frygtelige corona-periode - og tillykke til Odder Kommune med de 50 år. Jeg glæder mig til at synge med.

Læserbrev

Lad os håbe, Danmarks regering og stab nåede at reagere i tide

Læserbrev: Så kom vor tids pest, corona. For nogen var det ventet, for andre en overraskelse, virussen, som fulgte de danske rejsende fra Østen og skisportsstederne i Europa. Da vores statsminister, Mette Frederiksen, og hendes ministre og krisestaben trådte frem på tv, fik Danmark godt nok en uppercut, der sendte Danmark til tælling. For at blive lidt i boksesproget så viste kampdommeren godt nok format, da hun talte roligt og velovervejet til nationen Danmark, og siden har hun fået det groggy Danmark tilbage i kampen efter nogle pauser i ringhjørnet. En titelkamp går jo over 12 omgange - lad os håbe, at 12. omgang sender armen i vejret på Danmark, og at vi har vundet kampen mod uhyret corona. Statsministeren Mette Frederiksen har vist sit format, har styrke som en Stauning og de socialdemokratiske statsministre gennem tiden, når Danmark har været i krise. Hun har sine ministre og krisestab samt ikke mindst de forskellige partiledere med sig samt hele Folketinget. Det ser ud til, alle forstår, det her er voldsomt, hvad Danmark skal igennem. Nu er vi så henne i anden fase, siger specialisterne. Det er nu, den store prøvelse for vores hospitaler kommer. Nu vil det vise sig, om kurven er flad eller det værste: At den er spids. Vi ser voldsomme billeder på tv fra Italien og Spanien - grufuldt, hvad de er ude for dernede, og det værste er nok i vente. Lad os håbe, Danmarks regering og stab nåede at reagere i tide, og at omlægning på sygehusene og uddannelse af personalet er nået til tiden, hvor presset, som er forventet, kan blive voldsomt. Jeg håber, at de sidste, som det åbenbart kniber med at få rettet ind efter myndighedernes retningslinjer, snart forstår, at det her er alvorlig ment, så kampen mod corona bliver vundet uden det store knockout af Danmark. God påske til alle.

Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Læserbrev

Replik: Det var altså bankerne selv, der betalte for bankpakkerne

Læserbrev: Kære Henrik Hansen. Jeg læste dit debatindlæg af den 26/3 med stor interesse. Jeg er enig med dig i, at alle i tider som disse bør vise samfundssind. Dog kommer du med et par postulater, som jeg ikke kan lade gå ukommenteret hen. Du hævder, at du foreløbig kun har hørt om, at bankerne her midt i den verdensomspændende krise uddeler milliardudbytter til aktionærerne. Vil du venligst dokumentere hvilke banker, der er tale om? Både Nordea, Danske Bank og Jyske Bank har alle udskudt deres generalforsamlinger, hvorfor intet milliardudbytte er udbetalt til aktionærerne endnu. De overvejer alle situationen og har udskudt deres generalforsamlinger. Hvis bankerne alligevel vælger at udbetale udbytte, så husk, at det er overskud fra 2019, der uddeles, hvilket intet har at gøre med regeringens beslutning af den 12. marts 2020 om at frigive den kontracykliske kapitalbuffer. Sidst men ikke mindst påstår du, at det var alle os skatteydere, der måtte betale for bankpakkerne under finanskrisen. Hvis du har fulgt med i dagspressen, så offentliggjorde Erhvervsministeriet sidst i 2018 resultatet for bankpakkerne, som viste, at staten havde et overskud på 17 mia. kr. på bankpakkerne. Det var altså bankerne selv, der betalte for bankpakkerne, og ikke os skatteydere, hvilket jo egentlig også var fair nok. Jeg håber, ovennævnte hjælper dig og os alle med at bringe os igennem denne krise på en respektabel og faktuel korrekt måde.

Annonce
Annonce
Debat

Debat: Medier skal have hjælp til at løfte deres opgave

For private publicistiske medier er det langt fra ideelt at skulle bede regeringen om økonomisk støtte. Det er ikke desto mindre, hvad vi som samlet mediebranche er nødt til at gøre nu, medmindre vi skal sende journalisterne hjem og dermed svigte vores samfundsansvar. I mediebranchen er vi dybt taknemmelige for, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har været hurtige til at forhandle corona-hjælpepakker på plads for erhvervslivet. Mange virksomheder benytter sig allerede af disse ordninger, og det er fuldstændig afgørende for dansk økonomi. Desværre befinder medierne sig i en vanskelig situation, der gør, at vi kun i meget ringe omfang kan benytte os af de eksisterende hjælpepakker. For danske medier har nedlukningen af samfundet medført et drastisk fald i annonceindtægterne. Mange medier rapporterer, at de i forhold til andet kvartal sidste år forventer at se et fald i annonceindtægterne på over 50-60 procent, og vi ser, at medier er nødt til at afskedige medarbejdere og helt lukke eller sammenlægge ugeaviser. Samtidig står medierne over for den vigtigste oplysningsopgave i årtier og løfter et enormt ansvar. De er sat i verden for at opfylde deres publicistiske mission: at oplyse borgerne og understøtte demokrati og sammenhængskraft. Og det er der mere brug for nu end nogensinde. Derfor foreslår vi en hjælpepakke, der tilgodeser alle mediegrupper (dagblade, ugeaviser, special- og fagmedier samt kommercielle radioer og magasiner) på lige vilkår i en tid, hvor der netop er brug for sammenhængskraft i det danske medielandskab. Regeringens trepartsaftale om lønkompensation dækker 75 procent af lønnen til medarbejdere, som virksomheder vælger at sende hjem. Det er en god løsning for store dele af dansk erhvervsliv. For langt de fleste medier er det dog ikke en reel mulighed at sende medarbejderne hjem. De private danske medier bestræber sig i disse dage på i døgndrift at oplyse borgerne om den kritiske situation, vi som samfund står i. De formidler vigtig information fra de offentlige myndigheder og stille faktabaseret journalistik til rådighed for borgerne. Det arbejde er kritisk i den situation, vi som samfund befinder os i lige nu, hvor ingen har et fuldt overblik over coronaens konsekvenser for både den enkelte og for samfundet som helhed. Trepartsaftalen (lønkompensationsordningen) er en af de hjælpepakker, som regeringen med opbakning fra alle Folketingets partier har vedtaget for at imødekomme det nødstedte erhvervsliv. Derudover er der hjælpepakken til særligt hårdt ramte virksomheder, hvor staten kompenserer faste omkostninger, hvis virksomheden har et indtægtstab på mere end 40 procent. Desværre yder denne pakke heller ikke megen hjælp til medierne. Omkostningsstrukturen i mediebranchen er sådan sat sammen, at dækningen af faste omkostninger vil blive meget begrænset, da disse omkostninger kun udgør minimale andele af mediernes omkostninger. Vareforbrug, som for alle medier fortsætter uden besparelser, da medierne fortsat udkommer, og personaleomkostninger fylder størstedelen af omkostningsmassen for alle i branchen. Selv nu, hvor mediebranchen lider massive økonomiske tab, er blikket rettet mod vores publicistiske mission. Det er vigtigt netop i den krise, vi som samfund står i, hvad danskerne da også giver udtryk for i en ny Megafon-undersøgelse, som TrygFonden står bag. Her giver danskerne udtryk for, at de har stor tillid til de ”klassiske” medier, mens Facebook og Twitter scorer meget lavt. I vores egen optik har coronakrisen da også gjort faktabaseret journalistik vigtigere end nogensinde før. Spørgsmålet er derfor, om det er nu, at vi skal risikere, at medierne må sende journalister og andre medarbejdere hjem? Danske Medier foreslår, at der iværksættes en midlertidig hjælpepakke, der løber fra den 9. marts – 9. juni 2020. Hjælpepakken skal omfatte medier, der har oplevet et fald i annonceindtægterne på mere end 20 procent i forhold til samme periode i 2019. Hvis mediet har oplevet at tab af annonceindtægter på mere end 20 procent, får mediet kompensation fra staten for 80 procent af de tabte annonceindtægter over 20 procent. Med denne model tager vi højde for, at hele mediebranchen er ramt, og alle publicistiske medier skal kunne have adgang til hjælpepakken. Alle opfylder en afgørende samfundsopgave i disse tider, og det ville være ulykkeligt, hvis situationen udløste en opslidende debat om konkurrenceforvridning medierne imellem – og endnu værre: at der blev skabt usikkerhed i forhold til EU's statsstøtteregler. Alle publicistiske medier, lokale, regionale som nationale har brug for, at de kan stole trygt på ordningen. Med denne model tager vi også højde for, at mediebranchen længe har været presset på netop annonceindtægterne som følge af særligt Facebook og Googles indhug i det danske annoncemarked. Derfor modtager medierne ingen støtte ved et fald i annonceindtægterne på under 20 procent, samtidig med at de selv skal dække de første 20 procent af indtægtstabet. En sådan målrettet støtte kan afværge, at danske medier ser sig nødsaget til at gøre brug af den nuværende lønkompensationsordning og sende journalister hjem – eller afskedige dem, hvilket vi desværre allerede har været vidner til. Og den kan sikre, at vi også på den anden side af coronakrisen har bredden og kvaliteten i dansk journalistik i behold.

Annonce
Redaktøren anbefaler For abonnenter

En uge, hvor hjælpsomhed blev sat i system

Det lyder fuldkommen absurd, men i den forløbne uge begyndte den største nationale krise siden anden verdenskrig at få et skær af hverdag over sig. Hjemmearbejdende børn og voksne er ved at få indført nogle rutiner - eller har erkendt, at det bliver vi nødt til, hvis vi skal klare os gennem de kommende uger. Vi har vænnet os til blå skærmbilleder, der fortæller os, hvordan vi skal opføre os over for hinanden. Vi har vænnet os til at bruge håndsprit og gå i store buer uden om dem, vi møder ude i det fri. Vi har vænnet os til at være hjemme. Men de daglige tal over smittede, indlagte og døde af Covid-19 - dem vænner jeg mig aldrig nogensinde til. Uanset om de er fra Danmark eller resten af verden. En positiv del af hverdagen er den hjælpsomhed og kreativitet, der bobler frem overalt. Det var i gang allerede i sidste uge, men i denne uge begynder der at komme mere system i tingene. På få dage er vielskerhorsens.dk blevet en realitet. Her kan du støtte de lokale butikker, som hver kan lægge fem tilbud på hjemmesiden ad gangen. På den måde kan ikke mindst butikker uden egen webshop sælge ud af diverse varer, selv om de holder den fysiske butik lukket. Og i vores egen verden lancerede Jysk Fynske Medier onsdag en erhvervshotline, som er en gratis tjeneste for det lokale erhvervsliv. Vi har sat et hold af journalister, advokater, revisorer, virksomhedsrådgivere og finansieringseksperter, som står klar til at svare på spørgsmål og give inspiration og sparring. Brug dem - og pas godt på dig selv og din familie.

Læserbrev

Dansk Folkeparti ser gerne, Venstre vil være med til at tage et medansvar også på ældreområdet samt hos de svage

Læserbrev: De ældre, handicappede og vores svage borgere i Hedensted Kommune skal have al den hjælp, de har behov for i disse svære tider med coronavirus. Vi skal gøre ekstra meget for, at de ikke bliver smittet. Vi ved også, at mange ældre og svage sidder alene. De har også behov for hjælp. I social omsorg har vi igangsat mange initiativer for at forebygge sygdommen. Der er lavet forskellige tiltag på vores plejehjem og vores sociale bofællesskaber. For at undgå smitte er der ikke længere mulighed for at få besøg af sine pårørende, men der bliver lavet et tiltag, hvor man kan Skype med sin familie og pårørende med hjælp af vores personale. Det samme tilbud er der til vores borgere i de sociale bofællesskaber. Vores ledere og personale yder en rigtig stor indsats for at beskytte vores ældre og svage borgere samt vores handicappede, og de gør en stor indsats og løber stærkt for at få hele organisationen til at fungere samt for at give alle den hjælp, der er nødvendig. Lige nu er hele social omsorg godt forberedt på at hjælpe vores borgere, også hvis sygehusene begynder at udskrive hurtigere. Vi har sengepladser klar, hvis det bliver nødvendigt. Vi har oprettet en jobbank, hvor alle medarbejdere bredt fra vores kommune kan tilbyde deres hjælp. I Dansk Folkeparti vil vi have stor fokus på dette område. Om nødvendigt må vi også i byrådet med forhåbentlig hjælp fra vores politikere fra Christiansborg også få tilført dette område de midler, der skal til, så vi kan løse opgaven til borgernes bedste. Det er med nogen undren, at vi i Dansk Folkeparti læser Venstres indlæg i Horsens Folkeblad, hvor man vil bruge alle kommunens penge til alle mulige tiltag, men man har åbenbart ikke kunnet følge med, for mange af de ting, de foreslår, er allerede sat i gang. Hele området for de ældre, vores handicappede og de svage er ikke nævnt i deres indlæg. Jeg håber, det er en forglemmelse, eller er det bare en del af deres politik? Gruppeformanden for Venstre efterlyser mere indragelse af V hos borgmesteren. Man har jo lov til at søge indragelse, så vil man også blive hørt. I flertalsgruppen er der en god dialog med borgmesteren i spidsen, hvor vi sammen prøver at løse krisen i vores kommune. Dansk Folkeparti ser gerne, Venstre vil være med til at tage et medansvar også på ældreområdet samt hos de svage.

Læserbrev

Bent Riis svarer igen: Hvorfor ikke bare holde dig til sandheden, Rita Græbild?

Læserbrev: Den tidligere forsvarsadvokat Rita Græbild er en stærk personlighed. Det er også grunden til, at jeg portrætterede hende i min bog "Kan der komme noget godt fra Horsens?". Noget af det inspirerende ved Rita er hendes stærke følelsesliv, som ofte sidder helt uden på tøjet. Blandt hendes juridiske kollegaer var det velkendt, at hun hellere holdt ølkassetaler i retssalen fremfor at forsvare sine klienter med kedsommelige juridiske argumenter. I Horsens Folkeblad 24. marts er Græbild atter steget op på ølkassen, og man fornemmer, at svimmelheden fra den position endnu en gang har overmandet hende. Hendes læserbrev ("Uforskammet sammenligning, Bent Riis", red.) skal forestille et svar på mit indlæg fra 21. marts, som havde overskriften "Alle mennesker kan slå ihjel". Problemet med Rita Græbilds rasende modsvar er desværre det velkendte, at hun blæser på kendsgerninger og tillægger mig meninger, som jeg hverken har skrevet på eller mellem linjerne. Det får mig til at tænke på et Gruk af Piet Hein: "En yndet form for polemik/består i det probate trick/at dutte folk en mening på/hvis vanvid alle kan forstå"... At gå i detaljer med Ritas ligegyldighed over for det faktuelle, vil føre for vidt. Jeg vil nøjes med et par afslørende eksempler. Jeg kalder halshugningen af Jens Nielsen i 1892 for et "statsautoriseret mord", fordi jeg er modstander af dødsstraf og ikke fordi, jeg billiger hans forbrydelser. Manden var givetvis sindssyg og burde have været anbragt på et sindssygehospital. Han havde i øvrigt ikke begået 10 drabsforsøg, som forsvarsadvokat Græbild påstår. Han havde begået tre. Det er selvfølgelig tre for mange, men hvorfor ikke bare holde dig til sandheden, Rita? Græbild ser også stort på de historiske kendsgerninger vedrørende muligheden for at anbringe Jens Nielsen på et psykiatrisk hospital. Hun påstår frimodigt, at sådanne slet ikke fandtes dengang. De kom først "mange årtier efter", oplyser hun. Fakta: Landets første psykiatriske hospital var Skt. Hans som åbnede i 1816, og inden Jens Nielsen blev halshugget fulgte Risskov, Oringe, Viborg og Middelfart. Hvorfor ikke bare holde dig til sandheden, Rita Græbild? Resten af Rita Græbilds læserbrev er opremsninger af de sataniske forbrydelser, som islamister har begået. Der er forhåbentlig ikke mange, som kan være uenige med hende i det. Men i sin mangel på menneskelig indlevelsesevne mener Græbild derefter, at forbrydernes børn skal bøde for forældrenes handlinger. Den opfattelse af skyld kan hun næppe have lært på Det Juridiske Fakultet. Hvorfor ikke bare holde dig til hævdvundne juridiske principper, Rita?

Læserbrev

Vi sender jer et dybfølt tak - tak for jer og for jeres uvurderlige indsats

Læserbrev: Vi bevæger os i en tid med vidtrækkende udfordringer og konsekvenserne deraf, og hvor vigtigheden i, at alle løfter i flok, er altafgørende. Det er vigtigt for FOA at sætte fokus på vores fantastiske medlemmer i FOA Horsens, der alle også i disse dage viser deres faglige værd. Og på vores dygtige tillidsvalgte, som hver dag yder deres bedste for at vejlede og holde tæt kontakt til kolleger, der bevæger sig i en hverdag, hvor intet er, som det plejer at være, og hvor hver dag byder på nye udfordringer. Som fagforening er en af vores vigtigste opgaver at sikre gode arbejdsvilkår, bl.a. via overenskomster og arbejdstidsregelsæt. Det vil vi fortsat gøre. Når det er sagt, så er vi også i en situation, hvor ekstraordinære tilstande kalder på ekstraordinære handlinger, der kan betyde ændrede arbejdsvilkår for nogle. Her er vi meget opmærksomme på at tænke ind i et godt samarbejde med kommuner, regioner og private arbejdsgivere i forsøget på hele tiden at tilgodese medarbejdernes vilkår, trivsel og arbejdsmiljø. Således at alle på trods af coronapandemiens alvor kan opretholde den altid fagligt kompetente varetagelse af opgaver, ikke mindst omsorgen for borgerne og hinanden. Vi sender jer et dybfølt tak - tak for jer og for jeres uvurderlige indsats. Mit håb er, at når hverdagen, som vi kender den, vender tilbage, så vil I kunne se tilbage på en svær tid, men samtidig vide, at I gjorde det, I gjorde det godt, og I gjorde det sammen.

Annonce