Replik til leder: Et togstop udvikler en by

Læserbrev: I en leder skriver egnsredaktør Elisabet D. Hyttel om togstop i Hedensted og et eventuelt kommende togstop i Hovedgård. Overskriften var: "Et togstop redder ikke klimaet". Jeg er stor fortaler for et togstop i Hovedgård. Bl.a. fremførte jeg det som byrådskandidat for De Konservative på et kommunalvalgsmøde 1. november 2017 i Hovedgård. Efterfølgende istemte andre kandidater sig hertil. Elisabet D. Hyttel mener ikke, at et togstop reducerer privatbilismen, idet det betyder reduktion af bustrafik i området omkring et togstop. Flere og flere køber bil, og kan man få dem til at køre til et togstop frem for at køre hele vejen, ja, så er man nået langt. Der er ikke ret mange passagerer med busserne, og det er en kæmpe underskudsforretning at have to-fem passagerer med en stor bus. Prøv at se på en tilfældig bus 202 uden for morgen- og eftermiddagsmylderet. Der er kun få eller ingen passagerer. Jeg mener, man let og behændigt kan nedlægge de fleste busruter og i stedet intensivere flextrafikken, så også personer uden bil i yderområderne kan sikre sig transportmuligheder. Et togstop i Hovedgård vil ikke alene udvikle byen, men også få andre til, som ellers ikke ville komme der. Her, hvor jeg bor, er der seks km til banegården i Horsens. Det tager mindst 10 minutter at komme dertil med bil. Alle de, der skal nordpå herfra, og det er mange, kan lige så godt og nemt køre til Hovedgård og stå på toget der. Det giver mindre trafik i Horsens' midtby. Og så er der klimaet ikke at forglemme. Om få år kører de fleste i elbiler, og når det bliver på grøn strøm, er den del af forbeholdet elimineret.

Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner

Derfor vil det været rart at få et klart og tydeligt udsagn: Er I med, eller er I ikke med, V og K?

Læserbrev: Fredag 11. oktober 2019 var der indkaldt til pressemøde på rådhuset på Fælleden. Her ville samtlige partier i byrådet præsentere budgetaftalen for 2020, der netop var indgået. Igen var det lykkedes at få alle partier med i forliget - og det var faktisk lidt af en bedrift. For budgettet indebar mange ubehagelige dilemmaer og mange besparelser. Ikke mindst fordi Skanderborg Kommune havde behov for at finde besparelser for det, der svarer til 60 mio. kr. årligt. Besparelser, der nu skal indfases over de kommende år. Der er rigtig mange ubehagelige ting i det budget, der blev indgået. Besparelser og beslutninger, som ingen af byrådets partier brød sig om. De svære beslutninger var dog nødvendige - det var alle enige om. Det spørgsmål, der rejser sig i dag, er dog, om vi dengang i oktober glædede os for tidligt over, at byrådet kunne stå sammen i en vanskelig situation. Siden budgettets vedtagelse har vi med stadig større forundring iagttaget, at især Konservative, men også Venstres borgmesterkandidat i blandt andet læserbreve og på de sociale medier har taget afstand fra dele af det budget, de selv står bag, og at de hermed flygter fra deres medansvar. I øjeblikket bliver der foretaget en række analyser, beregninger og vurderinger af mange af de forhold, budgetaftalen indeholder. Det handler især om strukturen på dagtilbuds-, skole- og specialskoleområdet, som allerede har trukket mange avisoverskrifter. Analysearbejdet er sat i værk, fordi alle partier med budgettet var enige om, at vi skal turde at tilpasse vores struktur på disse områder, så vi alene skal bruge penge på nybyggerier, hvor det er helt nødvendigt. Dette vil nemlig sikre, at vi også fremadrettet - som minimum - kan opretholde det serviceniveau på driftssiden, som vi i dag kender i vores skoler og dagtilbud. Og det er vigtigt. Analyserne af, hvilke strukturændringer der er mulige og fornuftige at gennemføre, er omfattende, og derfor tager de tid. Men alle partier ved, at analyseresultaterne vil foreligge i løbet af foråret, ja, nogle af beregningerne vil allerede ligge klar i løbet af februar. Indtil vi kender resultaterne af analyserne, forholder vi os til den aftale, vi er med i, og venter tålmodigt. Det vil klæde de borgerlige partier at gøre det samme og ikke benytte populistiske metoder og undsige fælles beslutninger. Vi håber, at både Konservative og Venstres borgmesterkandidat står bag budgetaftalen, men bliver ærlig talt i tvivl. Derfor vil det været rart at få et klart og tydeligt udsagn: Er I med, eller er I ikke med?

En blandet boligmasse har været helt afgørende for SF's holdning til boligudviklingen i Horsens

Læserbrev: Der har i de seneste uger været en livlig debat om byggeri og byudvikling i Horsens. Bl.a. beskriver Venstres Martin Ravn (i Horsens Folkeblad 12. januar) det nye byggeri på Lilli Gyldenkildes Torv som en kommende "ghetto". Godt nok har Martin Ravn selv været med til at godkende det byggeprojekt, som han nu hælder en verbal skidtspand ud over. Godt nok er byggeriet slet ikke færdigt, før Martin Ravn er klar til at afsige sin endegyldige dom. Og godt nok kan byggeriet på Lilli Gyldenkildes Torv aldrig nogensinde blive en "ghetto" i ordets egentlige forstand, hvilket Martin Ravn da også åbent erkender i samme ombæring, som han uddeler stemplet. Der bygges meget i Horsens Kommune i disse år. Intet sted er dette mere synligt end i Horsens' midtby. Ikke kun på Lilli Gyldenkildes Torv, men også på havneområdet skyder en blanding af boligtyper og byggerier i øjeblikket op. Og netop dette - en blandet boligmasse - har været helt afgørende for SF's holdning til boligudviklingen i Horsens. Vi skal netop for at undgå ghettodannelse bygge, så vi blander erhvervslejemål, ejerlejligheder og forholdsvis billige, almene lejeboliger. Det kræver ikke det store at se, at meget af det nybyggeri, man ser i Horsens og alle andre steder, hvor der er gang i byudviklingen, ligner hinanden. Dette gælder også de byer/kommuner, som Aarhus, hvor der er ansat en stadsarkitekt. Der er tale om "kasseformede" byggerier med en betonkonstruktion, der ofte beklædes med tegl. Det er ikke dybt originalt byggeri, men rationelt byggeri med god indvendig indretning, der kan bygges til en pris, hvor også de almene boligselskaber kan være med. Kunne der være bygget på en anden måde? Givetvis. Kunne der have været bygget på en anden måde, men samtidig til en pris, der sikrer en blandet boligmasse? Sandsynligvis ikke. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at vi fremadrettet får større fokus på bæredygtighed i byggeriet, når vi udvikler vores kommune. Men det er også vigtigt for mig som socialist, at vi sikrer en byudvikling med plads til alle slags mennesker. For en mangfoldig boligmasse er et af vores bedste våben i kampen mod ulighed. Og den pointe må ikke blive glemt, når vi udvikler fremtidens kommune.

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Læserbrev: Ro og tryghed om børnenes skoleliv ved omstrukturering af skoleområdet

I disse dage arbejder undervisnings- og børneudvalget på højtryk med omstruktureringen af skoleområdet i Skanderborg Kommune. Et arbejde, der udspringer af seneste budgetaftale, og som allerede har affødt borgermøder, underskriftindsamlinger, protester, bekymringer og bange anelser mange steder. Bange anelser, om hvorvidt man kan risikere at miste for eksempel sin udskoling, stå over for en lukning eller på anden vis få forringet det skoletilbud, der er livsvigtig for vores landsbyer. I forbindelse med udvalgets arbejde, hvor vi er så heldige fra konservativt hold at være repræsenteret, har vi ikke kunnet undgå at bemærke de mange forslag og prøveballoner, der sendes ud fra en håndfuld partier - bl.a. via debatindlæg i den lokale presse. Mange af forslagene er helt sikkert velmenende, men fælles for dem alle er, at de ikke - end ikke tilnærmelsesvist - løser de udfordringer, vi står overfor. Til gengæld skaber forslagene en masse ængstelse og usikkerhed i alle ender af kommunen, når borgerne kan læse det ene forslag efter det andet, der - såfremt de gennemføres - vil gribe afgørende ind i børnenes og de ansattes hverdag. For hvad er op og ned? Skal børnene fremover gå i udskoling et andet sted? Skal skoledistrikter ændres? Skal ens barn skifte lærere? Skal de ansatte sige farvel til deres faste arbejdsplads og i stedet være nomadelærere, der underviser på flere skoler? Ingen ved det endnu, og der er ikke taget stilling til noget. Vi er ikke imod ændringer af vores skoler i Det Konservative Folkeparti, men de skal være til det bedre. Vi går til arbejdet med ønsket om at sikre alle børn en god skolegang på bedst mulige måde. Vigtigst for os er familiernes og de ansattes tryghed og allervigtigst, at vi sikrer børnene et godt og langt skoleliv, hvor de har tid, overskud, lyst til og glæde ved at lære. Det kræver ro og tryghed for dem og deres forældre, og det får de ikke, så længe forslag og prøveballoner fyger dem om ørerne i pressen. Så herfra en opfordring: Lad os diskutere de gode ideer i udvalget og på de planlagte møder med kontraktholdere, personale og fagfolk. Lad os også undervejs med kyshånd tage imod alle de input, vi kan få, fra børn og forældre, borgerforeninger, bestyrelser, personale mm. og ad den vej nå frem til en eller flere realiserbare løsninger, som kan præsenteres og diskuteres åbent med alle de implicerede parter, inden vi beslutter noget. Men husk, at det er familiernes hverdag og tryghed, vi er inde at pille ved. Så indstil idé-genereringen i pressen. Den gavner ingen.

Leder: Demokratiet er afhængig af dem, der tænker i helheder

Som jeg ser det, skal der laves en tunnel under Horsens Fjord

Læserbrev: Som det fremgår af avisen, er der nogen diskussion om, hvorvidt infrastrukturen i byen virker nu og i fremtiden. Som tidligere vognmand med domicil på Endelavevej sidst i 1990'erne besluttede byens daværende borgmester, Vagn Ry, at der skulle gøres en indsats, for at den tunge trafik kom uden for byen. Sammen med DSV flyttede vi til Lund, og det gav virkelig luft i byen, som var meget tiltrængt, da Bilka var kommet til midtbyen. Nu har man så etableret en ringvej syd om byen, og den skal forlænges, så den kommer ned til havneområdet og midtbyen. Det vil give trafikkaos omkring Bilka igen og videre hen til Niels Gyllingsgade, for trafikken til Østbyen og Odder skal nødvendigvis den vej. Har man tænkt på, at det er at føre en omfartsvej lige ned i midtbyen? Det har jeg ikke set ske før andre steder. Som jeg ser det, ikke mindst af hensyn til fremtiden, så skal der laves en tunnel under Horsens Fjord, så omfartsvejen kan føres op til den gamle Aarhus-landevej og videre til omfartsvejen ved Bygholm. Så vidt jeg har hørt, pønser man på at lave en tunnel under Kolding Fjord, og det kunne være en god ide at kopiere den. I forbindelse med en tunnel slipper man også for at overbelaste både Langmarksvej og ikke mindst Vestergade, hvor der slet ikke er plads til tung trafik. Med hensyn til midtbyen er det i min optik helt forkert, at man laver en gennemgående vej gennem byen med kun ét spor i begge retninger flere steder og med en bred midterrabat. Politibiler og ambulancer har jo svært ved at komme igennem i myldretiden. Udkørslen fra politistationen hen til Niels Gyldings Gade med lysregulering er i min optik ikke særligt godt gennemtænkt. Der kommer kun en-to biler til venstre ad gangen. Fra mit kontor på 10. sal i Horsens Hus kan jeg tydeligt se, hvor store problemerne er. Ærgerligt at den gode rundkørsel ikke kunne bevares, men det er nok byggeriet på Kvickly- grunden, der er skyld i dette. Det varer heller ikke længe, inden der kommer en masse mennesker, som skal bo i området, og det bliver det bestemt ikke bedre af. De, som kommer til at bo helt ned til åen, er der bygget en bro til, så de kan komme derfra, og mange af dem vil lande i det fatale lyskryds. Helt sikkert er det også, at når Campus bliver færdigbygget, vil det yderligere belaste midtbyens infrastruktur.

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Hvis vi har svage lokalplaner, bliver byggeriet derefter

Læserbrev: Debatten omkring det nye byggeri på Kvickly-grunden er blevet rigtig stor de sidste par uger. Socialdemokratiet har travlt med at forsvare beslutningen om at bygge det på deres måde og henviser til, at lokalplanen er blevet overholdt. Venstre har travlt med at undsige sig stedet, og Lilli Gyldenkildes datter har travlt med at fortælle, at Lilli ikke snobbede opad. Stedet er blevet kaldt en fremtidig ghetto, men andre glæder sig til at se resultatet. Dette må være konklusionen af de seneste læserbreve og kommentarer på sociale medier. Men midt i dette "skænderi" må vi ikke glemme, hvorfor der er mange, som mener, at det er grimt. Det er fordi, vi mangler en plan for byen. Byen vokser, og det er rigtig godt. Så lad os da vokse på det rigtige måde. En måde, som ikke ikke betyder, at vi bare bygger kasser, hvor vi kan have så mange mennesker i som muligt. En måde, som sørger for, at vi får en flot by, som vi også vil være stolte af om 20 år. En måde, hvor vi sørger for, at alle har råd til at bo i byen, men som også har arkitektonisk mangfoldighed og skæve og runde kanter. En måde, hvor vi bygger til dem, som gerne vil flytte hertil, og hvor vi stadig har plads og gode veje ind og ud af byen. En måde, hvor byrådet udstykker visioner og drømme for byen, og hvor man så reelt har eksperter i form af en stadsarkitekt og/eller arkitektgruppe til at tegne de overordnede streger og får sat gode krav ind i vores lokalplaner. For hvis vi har svage lokalplaner, bliver byggeriet derefter. Casa-ejeren udtalte i en artikel engang, at hvis lokalplaner tillod, at man bygger i otte etager, så må vi ikke blive overraskede over, at man så bygger et højhus i otte etager. Det er jo rigtigt, så det er byrådet, der sætter spillereglerne for, hvordan vi skal forme Horsens i denne vækstperiode. Vi kan og skal ikke ændre på Lille Gyldenkildes Torv. Det er for sent, men vi må godt lære af de fejl, der har været, og gøre det bedre næste gang.