Annonce
Læserbrev

Manglende kontrol af vognmænd: Midttrafik lukker øjnene for social dumping

Læserbrev: Social dumping med skatteborgernes penge er uacceptabel. Derfor er det helt galt, at busselskabet Midttrafik lukker øjnene for underbetaling af chauffører, der kører i de såkaldte garantibiler i forbindelse med flextrafik. Taxa-loven kræver, at deres løn og arbejdstid skal være på overenskomst-niveau. Det er altså ulovligt, hvis vognmændene snyder chaufførerne. Men hvem skal kontrollere, at betalingen er i orden? Midttrafik gør det ikke. Selskabet lukker øjnene for underbetaling, fordi de mangler en kontrol på området, selv om vognmændene skriver under på i kontrakten med Midttrafik, at deres chauffører skal have løn og arbejdstid svarende til niveauet i overenskomsterne. Desværre er der altid sorte får, der vil bryde reglerne, når der mangler kontrol. Det gælder også en del vognmænd, der vil score en højere gevinst til sig selv. Disse vognmænd gør chaufførerne til sorteper og underminerer overenskomsterne. Fagforeningen 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus har derfor anmeldt seks sager om underbetaling til Midttrafik. Det er formentlig kun toppen af isbjerget. Og kun i én de seks sager har 3F fået en tilbagemelding fra trafikselskabet. Vi undrer os, for tre andre steder i Danmark har Midttrafiks søsterselskaber lavet en udmærket kontrol i form af stikprøver. F.eks. har det vist sig, at hos Movia på Sjælland overtrådte de private vognmænd reglerne i 9 ud af 10 stikprøver. Der er ingen grund til at tro, at det skulle være bedre her i området! Både Movia, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab har nedsat kontrolpaneler, der består af arbejdsgivere og fagforeninger på taxa-området, som kan vurdere, om overenskomst-niveauet er overholdt i stikprøverne. En særdeles klog metode, for arbejdsmarkedets parter er jo de sande overenskomst-eksperter. Her i Østjylland har Aarhus Kommune fået et revisionsfirma til at lave stikprøver. Ikke den bedste løsning, men trods alt bedre end ingenting. En del vognmænd uden overenskomst påstår over for 3F, at så skal de heller ikke give løn og arbejdsforhold efter overenskomsterne. Men det er forkert. Loven kræver simpelthen overenskomstniveau, uanset om vognmanden har en overenskomst eller ej. Og kun Midttrafik kan kræve lønsedler udleveret fra vognmanden. Som skatteydere, der er med til at finansiere Midttrafik, må vi alt i alt kræve en ordentlig kontrol.

Læserbrev

DF'er i replik: Løber V og S nu fra løftet om tv på stuerne på supersygehuset?

Læserbrev: Som bekendt har et flertal udenom DF sparet sølle tre mio. kr. på tv på patientstuerne på det nye supersygehus i Gødstrup. Så de indlagte patienter må nu ligge og kigge på en tom væg fremfor at kunne se tv på enestuerne. Under debatten sagde flere regionsmedlemmer, at vi bare kunne efterinstallere tv på stuerne, når byggeriet er færdigt, for så kunne man finansiere dem fra en anden kasse. Derfor fik vi i det mindste vedtaget en hensigtserklæring om, at aftalepartierne ønsker at finde midler til efterinstallere tv og patientvenlig belysning, som både Venstre og Socialdemokratiet stemte for. Men nu skriver regionsrådsmedlem Erik Vinther fra Venstre i et læserbrev her i avisen (16. februar, red.), at tiden nu er løbet fra tv på patientstuerne. Patienterne skal i stedet nøjes med deres smartphone eller iPad, må man forstå. Og regionsrådsmedlem Henrik Gottlieb Hansen fra Socialdemokratiet bakker minsandten Venstre-kollegaen op. Er V og S ved at løbe fra vores fælles løfte om at efterinstallere tv på stuerne på supersygehuset? I læserbrevet argumenteres der endvidere for, at det er en stor investering med tv på patientstuerne. Men vi taler altså kun om tre mio. kr. Til sammenligning vil samme flertal udenom DF i denne måned bevilge over 11 mio. kr. til en spritny, arkitekttegnet multihal til regionens institution for kriminelle unge, der er idømt en ungdomssanktion. Institutionen har kun plads til 10 kriminelle unge og har i dag en gymnastikhal med badmintonbane m.v. Men her skal der ikke spares. Den gamle gymnastikhal udskiftes med en dyr, ny multihal med både springgrav, klatrevæg, yogarum, volleyballbane, floorball og helt sikkert også tv. Så mens flertallet bevilger over 11 mio. kr. til en spritny multihal til 10 kriminelle unge, må samtlige patienter på det nye supersygehus i Gødstrup kigge på en tom væg eller deres medbragte iPhone for at spare regionen for tre mio. kr. Det kan vi ikke være bekendt. DF foreslår, at de kriminelle unge beholder deres gymnastiksal, og at politikerne holder deres løfte om at efterinstallere tv på patientstuerne.

Læserbrev

Ekstra sygeplejersker: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene

Læserbrev: Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen næste onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte pct. At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce
Læserbrev

Partiskifte og etik: Borgmesteren må gå forrest og vise, at en aftale er en aftale

Læserbrev: Der er så meget af principiel karakter i denne partihoppersag om Birthe Knudsen, der vil beholde sine udvalgsposter trods partiskifte. Hvordan skal vi kunne overbevise og lære børn og unge om, at en aftale er en aftale? Fremmer denne sag politikeres omdømme, fremmer den tilliden til politikere, fremmer den forståelsen for et forpligtigende fællesskab? I langt de fleste tilfælde er der flere måder at gøre det rigtige på, men i forbindelse med udvalgsposter ved en politikers partiskifte midt i en valgperiode har alle partier i 2017 indgået en aftale om, at der kun er et rigtigt valg ved sådan et skifte. Nemlig § 12-løsningen, der omhandler et etisk løfte om, at skifter et medlem parti, besættes vedkommendes udvalgsposter af det parti, som oprindeligt fik tildelt posterne. Paragraffens tilblivelse udspringer af et konkret tilfælde og med borgmesteren i spidsen, hvor et socialdemokratisk byrådsmedlem var i skilsmisseforhandlinger og skiftede til Radikale Venstre. Nu er det Birthe Knudsen, der har valgt at være partihopper. For tre måneder siden udtrådte hun af Venstre og blev løsgænger, men vil træde ind i den socialdemokratiske byrådsgruppe. I forbindelse med dette skifte insisteres der på at beholde Venstres udvalgsposter. Ved en skilsmisse er der ofte en afbalanceret boopgørelse; den er svær at få øje på i denne sag. S bakker hendes valg op, trods det at Birthe Knudsen slet ikke er valgt ind i byrådet, men indtrådt pga. Peder Stougaards alt for tidlige død. Udvalgsposterne blev tildelt Venstres byrådsmedlem Peder Stougaard med hans 703 personlige stemmer. S bakker op om denne beslutning ved ikke at efterleve § 12-etikken. At stå fast ved en fælles aftale netop indgået af siddende politikere, er et løfte alle har givet hinanden. Det betyder i praksis, at hvis partihopperen ikke ønsker at aflevere sine udvalgsposter, så må borgmesteren selvfølgelig også her gå forrest og vise, at en aftale er en aftale. Oplyse om, at vedkommende må vente med at blive medlem til næste valg, medmindre vedkommende afgiver udvalgsposterne. Et løfte er et løfte. Det kan godt være, at politik er de muliges kunst, men hvor lavt skal overliggeren sættes? Denne partihoppersag bør ikke handle om for egen vindings skyld, men ganske enkelt om respekt for den indgåede aftale i § 12 samt respekt for byrådsmedlem Peder Stougaard og de 703 stemmer, hans politiske ståsted og fairplay - respekt for et Horsens i moralsk balance med samarbejdet, etikken og visionen i behold. Som nævnt rejser denne sag flere principielle forhold og ikke mindst en grundlæggende etisk debat.

Læserbrev

Viceborgmester i replik: Hvorfor vil Claus Sørensen dog ikke respektere de demokratiske spilleregler?

Læserbrev: Jeg forstår egentlig ikke, at den konservative Claus Sørensen fra min hjemby, Tørring, i det hele taget gider at skrive et så perfidt indlæg, som det han præsenterer læserne for her i avisen 13. februar. Det er i hvert fald alene intetsigende sniksnak, som der kom med i indlægget. Claus Sørensen har åbenbart set sig mavesur på min kollega Allan Petersen (DF) og synes, det er vigtigt for ham at påpege, at han ikke vil repræsenteres af Allan Petersen i Hedensted Byråd. Men det faktuelle er jo også, at Allan Petersen sammen med tre andre fra Dansk Folkeparti repræsenterer DF's vælgere i byrådet og ikke en konservativ vælger som Claus Sørensen. Så spørgsmålet om at være repræsenteret bør alene være et spørgsmål imellem kommunens vælgere og de partier, der stiller op! Derfor er det stærkt under lavmålet, når Claus Sørensen proklamerer, at han ikke vil have Allan Petersen til at forvalte sine skattekroner. Hvorfor vil Claus Sørensen dog ikke respektere de demokratiske spilleregler, som der nu engang er i en kommune, hvor det er borgerne, der samlet set bestemmer 100 pct., hvem der kommer ind i byrådet hvert fjerde år? Endelig kloger Claus Sørensen sig over kommunens debat omkring gennemførelse af statsborgerskabsdagen. Der er intet odiøst i, at DF stemmer for en praksis, hvor der skal skal være både en kvindelig og mandlig offentlighedsrepræsentant til stede. Vi går naturligvis ud fra, at de nye statsborgere trykker hånd med dem begge - og naturligvis ikke kan vælge fra og til efter smag og præference, hvilket heller ikke fremgår af den vedtagne praksis. En praksis, som i øvrigt genbehandles på det kommende byrådsmøde efter anmodning fra DF netop for at præcisere, hvad det er, som byrådet stemte om i januar. Det er det, som de fleste kalder lokalt folkestyre, og det burde Claus Sørensen også være tilhænger af.

Annonce
Læserbrev

At vi oplever et pres på skoler og pasning, skal vi hilse velkomment

Læserbrev: Vi skal bruge 800 mio. kr. til nye mursten, hvis ikke vi gør noget indenfor børne- og undervisningssektoren her i Skanderborg Kommune frem mod 2036. Det er mange penge, men i undervisnings- og børneudvalgets investeringsoversigt frem mod 2029 er der allerede afsat ca. 500 mio. kr., så vi var forberedte på, at vi står foran store investeringer og havde taget handling derpå. De sidste 300 mio. kr. over årene 2029-2036 bør ikke være uoverkommeligt at finde via omstrukturering og almindelige investeringer i disse år, hvis da ikke statsminister Mette Fredriksen og Astrid Krag snupper pengene i udligningsspillet og flere til forinden. Men når vi skal investere eksempelvis i børnehaver, bør vi nok overveje at indbygge en vis fleksibilitet, så vi kan om rokere, når behovet flytter sig. Og samtidig vil en del af presset kunne opblødes ved at tænke naturbørnehaver og dagplejen ind i løsningen. På samme måde med skolerne, hvor der i skolerapporten fremgår, at der mangler lokaler i Ry, Låsby og Galten. Her er det nok ikke alle steder, at der kun skal opstilles mursten. Måske bør der også indgå noget mobilt byggeri, som kan flyttes, når presset aftager. For i Skanderborg står der i dag ca. 10 klasselokaler tomme, og lad det på en eller anden måde være en læring om, at et elevpres den "ene dag" kan være afløst af det modsatte "næste dag". At vi oplever et pres på skoler og pasning, skal vi hilse velkomment og dermed en stor velkomst til jer, der er flyttet her til Skanderborg Kommune. Nogle gange kan man næsten få det indtryk, at det er jer, som skal kanøfles for vores udfordringer. I kan med god samvittighed både flytte adresse til Skanderborg Kommune og få de børn, I ønsker. Vi tager udfordringerne med pasning og skole på os.

Annonce
Læserbrev

Hvordan kan man gå i medierne med sådan et læserbrev, når man seks dage tidligere har stemt for nøjagtig det modsatte?

Læserbrev: Du, Allan Petersen, gruppeformand og byrådsmedlem for DF i Hedensted Kommune, vælger i et læserbrev 5. februar ("Et statsborgerskab er en gave", red.) at harcelere over Grundlovsceremonien og det forslag, der blev vedtaget 29. januar på byrådsmødet i Hedensted, hvor det blev besluttet, at der skulle være et både mandligt og kvindeligt medlem til stede. Jeg minder lige om udfaldet af afstemningen: For: 27 (S, SF, LA, K, DF, V). Imod: 0. Undlader: 0. I alt: 27. Du skriver: "Et af kardinalpunkterne var, hvordan man skulle håndtere det lovbestemte håndtryk. Her er Dansk Folkeparti ganske uenig med vores borgmester i, hvordan det skal foregå. I lovforslaget står der, at man skal udveksle håndtrykket, det skal være uden handsker og håndflade mod håndflade, for at højtideligheden er helt korrekt." I stemte alligevel for! Alle fire. Du skriver: "Borgmesteren mener, at man selv kan vælge, om man vil trykke et kvindeligt eller mandligt byrådsmedlem i hånden under ceremonien. Det, mener vi ikke, er korrekt. Det står der ikke noget om i loven, som borgmesteren skal forholde sig til. Han skal ikke lave sine egne regler." I stemte alligevel for! Alle fire. Hvordan kan man gå i medierne med sådan et læserbrev, når man seks dage tidligere har stemt for nøjagtig det modsatte? Hvis du er så ubeslutsom, bør du ikke sidde og forvalte mine skattekroner. Jeg tillader mig at bruge begreberne ordentlighed og værdighed. Det er simpelthen ikke i orden at sidde og nikke ja overfor ens "kolleger" i et byråd og derefter gå ud og snigløbe dem i de offentlige medier. Hvor er modet henne i sådan en situation? Og det er pudsigt at se, hvordan du let og elegant undlader at skrive i dit læserbrev, at DF faktisk stemte for forslaget. Hvorfor mon? Jeg har modet til at være ærlig. Jeg synes, at håndtryksloven er smålig og symbolpolitik. Men den er bestemt af flertallet, hvilket jeg fuldt ud respekterer. Så skik følge eller land fly. Men bør vi så ikke også lovgive imod de danske mandlige præster, der ikke vil give hånd til deres kvindelige kolleger? Symbolpolitik er og bliver symbolpolitik. Har man ikke modet til at konfrontere problemerne ansigt til ansigt, bør man nok finde en anden næringsvej. Også selvom det kan koste udvalgsposter. Dobbeltmoral er altså ikke dobbelt så godt.

Læserbrev

Minimumsnormering. Den rette faglighed skal også være til stede

Læserbrev: Minimumsnormeringer er uhyre vigtig for at vores børn har mulighed for en tryg barndom med tilstrækkelig voksenkontakt. SF arbejdede på Christiansborg benhårdt for at få minimumsnormering med i finansloven - det lykkedes. Der er lagt en plan med indfasning frem til 2025 og de første penge skal ud til kommunerne her i 2020 - det arbejder SF hårdt for at de kommer. SF arbejder for at pengene bliver tildelt på institutionsniveau - så alle børn får glæde af dem. Jeg hilser borgerforslaget fra Forældrebevægelsen meget velkommen - da det er vigtig at bevare fokus og moment på minimumsnormering. Det er kendt viden at gode relationer og trygheden i barndommen er vigtig for alle børn. Mange børn og unge kæmper i disse år med sårbarheder, ensomhed, angst og depressionen - den udvikling skal vi have vendt. Det er vigtigt med en god pædagognormering. Vi i SF går ikke ind for, at det her bliver en øvelse, hvor man nedskriver krav til procentandel pædagoger i vores dagtilbud. I Odder kommune er der i dag økonomi til 65 pct. pædagoger. For nogle år siden gav vi i Odder byråd hinanden håndslag på, at vi vil arbejde for at sætte en procentdel op, så andelen af pædagoger bliver større. Det er en politik vi skal huske. Minimumsnormering er godt, men det er også den rette faglighed, der skal være til stede. Derfor skal vi også have fokus på uddannelse og opkvalificering af de pædagogiske assistenter, medhjælpere og dagplejere. Det fremgår i byrådsdebatten, at de tal vi opererer med er usikre: vikarer og sygemeldte tæller med. Man var enige om at få nogle mere retvisende tal frem. I Aarhus kommune har man på nogle institutioner i en uge set på - for hver time - hvad laver pædagogerne, og hvor mange børn er de sammen med. Jeg vil foreslå, at vi gør det samme. Det giver et øjebliksbillede af hvordan det står til lige nu - det kan måske give et blik i forhold til arbejdsopgaver/ressourceforbrug. SF vil fortsat prioritere minimumsnormering højt.

Annonce
Læserbrev

Supersygehus. Tiden er løbet fra fladskærms-tv på hospitalsstuer

Læserbrev: I bestræbelserne på at få økonomien til at slå til på det nye hospital i Gødstrup, har vi i regionsrådet foreløbigt valgt udstyr som lifte og lignende frem for tv-apparater på sengestuerne. Det blev tidligere besluttet at søge fonde eller leverandører om sponsorat af tv-apparater til det nye hospital. Denne øvelse gav ingen resultater. Statistikken siger, at mellem 80 og 95 procent af alle hjem i Danmark råder over en smartphone, en bærbar computer eller en tablet. Hvis hospitalet kan tilbyde en god trådløs net-forbindelse, vil en meget stor del af indlagte patienter kunne bruge egne computere til at se de tjenester, de plejer derhjemme. Da der i fremtiden udelukkende er tale om enkeltstuer, ville det blive en stor investering at installere tv alle steder. Den tekniske udvikling går hurtigt, og nyindkøbte tv-apparater vil snart blive forældet og skulle skiftes ud. De patienter, der ikke har en computer, iPad eller smartphone, vil kunne låne en tablet på hospitalet, som personalet hurtigt kan instruere dem i at bruge. På den måde vil hospitalet råde over få udlånings pc’ere i stedet for en stor investering i nye tv på alle stuer. Jeg vil foreslå, at regionen undersøger mulighederne for at tilbyde tv og underholdning via tablets, enten egne, som patienten har med, eller udstyr man kan låne under indlæggelsen.

Læserbrev

Læserbrev: Er Stjær i vækst?

Hver dag når jeg kører på arbejde, tager jeg Stjærvej ud af byen og kører forbi Granatvænget, udbygningen af Nymarksvej og alt byggeriet på Filippavænget i Stjærs nordlige udkant. Umiddelbart ligner det, at der er temmelig meget aktivitet og nye huse skyder op. Samtidig kan jeg læse i Skanderborg Kommunes prognoser, at det forventede boligprogram i Stjær fra 2018-2030 er ét parcelhus om året + ét-to rækkehuse. Jeg kan se tallene i rapporten, men når jeg kigger ud på virkeligheden, er det bare et helt andet billede, der viser sig. Det er primært familier, der flytter til Stjær, og flere familier betyder flere børn – især i Skanderborg Kommune, hvor vi har landets højeste fertilitetsgennemsnit for kvinder på 2,4! Og hvorfor er det så vigtigt, om der bliver bygget i Stjær? Det er vigtigt, fordi de prognoser, hvorpå Skanderborg Kommune baserer sine udregninger, befolkningsfremskrivninger og hvor mange børn, der kommer til at være i de forskellige skoler, ikke er korrekte – i hvert fald ikke for Stjær. Hele arbejdet med en ny skolestruktur er altafgørende for kommunen, og det er en svær opgave for politikerne, men det bliver da kun endnu sværere, hvis tallene af ukendte årsager ikke afspejler virkeligheden. De 22 huse, der er nybyggede/ved at blive opført, repræsenterer rent statistisk 52,8 barn - og det er alt andet lige en vækst på 24 procent i forhold til det nuværende elevtal på Stjærskolen. Derudover er flere udstykningsprojekter i Stjær foreslået til kommunen, så lokalt forventer vi, at der bliver plads til endnu flere Stjærborgere - både voksne og børn i fremtiden. Så hvordan kan det være, at Skanderborg Kommunes prognoser forudser, at Stjærs vækst stagnerer? For at forsætte den gode udvikling og den balancerede vækst, vi alle ønsker, er det afgørende for Stjær, at vi kan tilbyde en god skole med 0.-9. klasse. I dag har Stjærskolen ét spor, men der kan på den korte bane etableres to spor i udskolingen og på sigt hele skolen, så Stjærskolen kan være en del af kommunens løsning med at finde plads til flere elever i skolerne. Vi vækster i Stjær, så kære politikere – tag det med i beregningerne. Stjærskolen er en afgørende del af Stjær i Udvikling, så vi kæmper for, at vores skole kan være med til at løfte opgaven i stedet for at sende børnene videre.

Læserbrev

Debat: Skaffer jobcentrene arbejde til folk?

Læserbrev: I alle kommuners jobcentre skal de prøve at få ledige, sårbare og syge tilbage til (Buzzword): Arbejdsmarkedet! Arbejdsmarkedet vil ikke vide af nedslidte mennesker, folk med psykiske problemer eller folk som pga. sygdom har været væk fra det arbejdsmarked, som vi alle skal være medlem af, for at blive betragtet som et gyldigt menneske. Få arbejdsgivere tør give et menneske en chance for at vedkommende kan bevise sit værd, på trods af at den jobsøgende har mange gode kvalifikationer at byde på i en ansættelse. Jeg efterlyser, at jobcentrene landet rundt ville og kunne leve op til de mange fine titler: Jobkonsulenter, Jobrådgivere, men de er bare administratorer af regler og love som intet fører til. Jeg ved ikke, om det er kassetænkning i kommunerne. For så vidt vores egen erfaring financierer A-kassen udbetaling af understøttelse - og så længe en borger kan forsørge sig via understøttelse, så er der absolut ingen grund til fra kommunens side at gøre en indsats for den ledige. For at gøre en meget lang historie kort: Smed, arbejdet siden han var 16 år, med alt - spjældarbejde, skibsreparationer, svejser på Lindø, skibsassistent, kranfører, reparatør, og svejser på havneprojekter forskellige steder. Dygtig klejnsmed. Nu arbejdsløs (arbejdssøgende), blev opereret for to diskosprolapser og spinal stenose i 2018. Han sender ansøgning, på ansøgning – på relevante jobs, som han har kvalifikationer til og sagtens kunne bestride, men ingen tør ansætte ham. Ingen tør ansætte en mand med hul i cv'et pga. en lang sygdomsperiode. De stoler ikke på, at han kan udfylde jobbet - og så er det lettere aldrig at give ham en chance. I jobcentrene er ansat konsulenter - de får løn for at hjælpe arbejdssøgende, at afdække muligheder, og skabe kontakt til mulige arbejdsgivere, men det sker ikke… slet,slet ikke ! Jobcentrene har spillet fallit! Vi betaler alle penge via skatten til et system som ikke fungerer, der er så mange mennesker som bliver ramt af jobcentrenes manglende interesse og kvalifikationer, så det gør helt ondt. De skulle kontakte arbejdsgiverne, lave gode matchs og hjælpe borgeren til at få et job, det sker bare ikke. Måske skulle de ud af kontorene, få en ordentlig samtale med de mennesker som virkeligt gerne vil have et job, tale med arbejdsgiverne og få nogle gode ansættelser aftalt. Arbejdsgiverne har så sandelig også et ansvar. Med de regler og vilkår for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere vi har i Danmark, så løber arbejdsgiverne en meget lille risiko i forhold til at ansætte folk med et knapt så strømlinet og guldrandet cv. Kom nu i gang!

Læserbrev

Læserbrev: Opfundet effektiviseringsgevinst på supersygehus sluger penge fra psykiatrien

Læserbrev: Regeringen har tildelt det danske sundhedsvæsen 1000 ekstra sygeplejersker. Det er jo umiddelbart rigtig godt. Sygeplejerskerne skal endda både gå til somatik og psykiatri - alle kan være glade. Det ser dog knap så rosenrødt i virkeligheden. Rundt omkring i det ganske land rejser sig flotte supersygehuse. En gammel aftale fra 2008 skal nu realiseres. Man skal afgive otte pct. af budgettet på de nye sygehuse - den såkaldte ”effektiviseringsgevinst”. En gevinst man på papiret for 12 år siden fra den daværende regering, syntes så rimelig ud. Når nu det hele bliver super flot og smart, må I kunne gøre det hele for mindre. Man satte dyre konsulenter til at komme med et bud på, hvad der kunne spares. Det viste sig efterfølgende at være et kæmpe blufnummer. Deloitte-konsulenter fortalte om en nyt sygehus i Norge, der havde formået at spare 11 pct. efter nybyggeri – et sygehus der senere viste sig slet ikke var bygget. Der blev også henvist til et hospitalsbyggeri i Ålborg, hvor man skulle have effektiviseret 15 pct. Heller ikke dette tal kan man i dag redegøre for. De otte pct. ”effektiviseringsgevinster” som de nye hospitaler nu rundt omkring skal aflevere af eget budget, er fuldkommen urealistisk. Der er i virkeligheden tale om otte pct. besparelser oven i de øgede udgifter, der er ved ibrugtagning af nyt byggeri. Spørgsmålet er nu: Vil regeringen slå en streg over dette hokus-pokus-krav? I Region Midtjylland får man penge til ca. 215 varige sygeplejerskestillinger. Ser man på den interne fordeling betyder det ca. 40 sygeplejersker til psykiatrien og 175 til somatikken. Men somatikken står med en dødvægt om benet - kravet om ”effektiviseringsgevinst” - og nu er turen kommet til det nye hospital i Gødstrup. Her står man til at skulle fyre ca. 87 sygeplejersker på baggrund af ”effektiviseringsgevinsten”. Samtidig får man på papiret tilført 40 sygeplejersker af regeringens 1000. Reelt mister man så ca. 47 sygeplejersker, og kommer derved ikke i mål i forhold til regeringens krav om tilførelse af nye sygeplejersker. Så hvad gør man så? Man lader psykiatrien betale sine 40 nye sygeplejersker selv, så man derved har penge i overskud til at holde hånden under Gødstrup. På bundlinjen står: Regeringen kan stolt fremvise at de prioriterer både somatik og psykiatri. De tilførte midler i Region Midt dækker de usaglige krav om en ”effektiviseringsgevinst” i somatikken. Psykiatrien får ingenting. Hvor kunne det være befriende, hvis man fra politisk side i stedet meldte klart ud. ”Effektiviseringsgevinsten” er usaglig og bør sløjfes, og så må vi bagefter se, hvor mange penge, der er tilbage til at tilføre reelt nye sygeplejersker. Og et lille ønske mere. Øremærk altid penge som I fra Christiansborg reelt ønsker skal gå til psykiatrien.

Læserbrev

Vi skal hylde vores faglærte talenter

Læserbrev: Danmark har nogle af verdens dygtigste unge faglærte. Det kunne jeg konstatere, da jeg for et par uger siden besøgte årets DM i Skills i Bella Center. Som formand for regionsrådet i Region Midtjylland vil jeg heller ikke skjule stoltheden over, at hele 18 af de 45 nyslåede danmarksmestre kommer fra erhvervsskoler i vores region. Det er der god grund til at fejre. Men ikke kun fordi, de unge talenter i den grad fortjener vores hyldest. Også fordi de går forrest. De viser stolt og seriøst frem, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse i Danmark. Det er der brug for at sætte fokus på. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår fast, at Danmark i 2025 vil mangle 70.000 faglærte, hvis vi ikke lykkes med at tiltrække flere til erhvervsuddannelserne. Det gælder alt fra sosu'er til maskinsnedkere. Og det kommer til at ramme både vores sundhedsvæsen og vores virksomheder hårdt, hvis vi ikke gør noget. Derfor har de fem danske regioner kastet sig ind i kampen. Udover at støtte op om Skills-konkurrencerne finansierer vi sammen projektet "Dit Barns Fremtid". Projektet klæder forældre på til at tale om uddannelsesvalg med deres børn, blandt andet via podcasten "Samtaler om uddannelse". Dertil kommer en række store og små initiativer. I Midtjylland har vi f.eks. sammen med bl.a. erhvervsskoler og ungdomsuddannelsesvejledningen startet "EUD for alle", der sikrer, at flere får berøring med erhvervsuddannelserne. Før det kom projektet "Smartskills", som vi i sidste uge fejrede afslutningen af på College 360 i Silkeborg. 3487 unge har deltaget i det projekt, og 769 af dem har indtil videre valgt at gå EUD-vejen. Vi skal ikke tvinge nogen til at tage en erhvervsuddannelse, men undersøgelser viser, at både unge og deres forældre mangler viden om, hvad en erhvervsuddannelse i 2020 egentlig er. Baseret på de første erfaringer med indsatserne ved vi, at mere opdateret viden om og større berøring med erhvervsskolerne kan være med til at knække kurven. Derfor er jeg også både stolt og glad over den flotte indsats fra alle deltagerne ved DM i Skills 2020. En uddannelses-event af den kaliber skaber nemlig en unik platform for at fortælle den gode historie. Derfor er det også helt rigtigt, at Region Midtjylland nu sammen med Børne- og Undervisningsministeriet, Herning Kommune, arbejdsgiverne og fagbevægelsen nu har budt på at få værtskabet for Euroskills til Herning i 2024 - europamesterskabet inden for håndværk, service- og industrifag. Jeg krydser fingre for, at det lykkes. Samtidig vil jeg opfordre alle både unge og deres forældre, onkler og tanter til at overveje mulighederne i en af vores mange erhvervsuddannelser og til at besøge DM i Skills til næste år i Fredericia.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Vi ville have forståelse for jeres beslutning, hvis Stjærskolens udskoling var dårligt fungerende

Det er med stor undren, at vi som indbyggere i Storring med børn på Stjærskolen, erfarer byrådspolitikerne i Skanderborg Kommunes overvejelser omkring udskolingen på Stjærskolen. Vi havde gjort vores forarbejde godt, inden vi i 2005 valgte at bosætte os i Storring. Fornuftige busforbindelser til Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Kort afstand til motorvejstilkørsel. Fornuftig afstand til butikker og indkøb i Galten, Skovby og Stjær. En skøn børnehave i naturskønne omgivelser i Storring, dagplejere i både Stjær og Storring og ikke mindst en god skole i Stjær for 0.-9. klasse. Skulle det ikke været muligt at gå alle årene på Stjærskolen, er der en god cykelsti det meste af vejen til Skovbyskolen. Skolebus til begge skole, hvis nødvendigt, i vintermånederne. Altså gode rammer for vores kommende familie. Vi var så heldige at få to børn, som nu går i 1. og 3. klasse på Stjærskolen. Vi har, sammen med mange andre borgere i Storring og Stjær, gået fra dør til dør de seneste uger for at samle underskrifter til bevarelse af udskolingen på Stjærskolen. Vi blev mødt med en enorm opbakning! Indbyggerne i Stjær og Storring er nemlig ligesom os enormt forundret over, at byrådspolitikere kan finde på at overveje at flytte udskolingen fra en så velfungerende skole som Stjærskolen. Argumenter som "det kræver to spor for at have kvalitet" holder simpelt hen ikke. Hvis I har fulgt lidt med og læst med i de lokale medier på det seneste, så er der vist ingen tvivl om, at Stjærskolen og udskolingen er meget velfungerende. Stjærskolen lå bedst med afgangseksamenskaraktererne i hele Skanderborg Kommune og nr. 15 på landsplan ud af 803 skoler. Trivslen er også rigtig fin, og det samme er linjefagsdækningen. Beslutninger skal foretages på et veloplyst grundlag. Vi ville have forståelse for jeres beslutning, hvis Stjærskolens udskoling var dårligt fungerende med hensyn til kvalitet/læring/karakter/lærer/trivsel/arbejdsmiljø/elevtal. MEN! Her er det jo det modsatte. Hvorfor ødelægge noget, der fungerer så godt? Og samtidig lade eleverne sidde og rasle længe i en bus hver eneste dag i tre år? Busafgang Storring kl. 06.27 for at kunne være på en skole i Skanderborg kl. 07.50. Alternativt 15 minutters cykeltur til enten Stjærskolen eller Skovbyskolen. På den måde vil de kunne få mere motion ind i hverdagen og energi til at dyrke sport om eftermiddagen – måske endda være træner for de mindre elever, indenfor en af de mange sportsgrene, som idrætsforeningen i Stjær tilbyder.

Læserbrev

Læserbrev: Et eftersyn på folkeskolereformens resultater

Overskrifterne har været mange omkring evaluering af resultaterne på folkeskolereformen i den seneste tid. Og Vive, som er evalueringsinstituttet, der klarer disse opgørelser, finder, at det er så som så med de faglige forbedringer. Vores undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil melder, at det er en selvstændig katastrofe, at så mange unge ikke magter matematik og danskkundskaberne. SF går så vidt som til at bruge ord om reformen som ”politisk makværk” – noget af en selverkendelse, da det, så vidt jeg husker, var i en regering med S, R og SF, at reformen så dagens lys. Det hele faldt sammen med en reform af lærernes arbejdstidsregler. Og det var en meget dårlig cocktail: En folkeskole- og lærerarbejdstidsreform i samme hug. Og lærernes arbejdstidsreform gav nogle sår, som har haft svært ved at læges. Det er ganske forståeligt, for når flere eksempelvis i argumenternes ærinde var ude med, at lærernes indsats nødvendigvis måtte kalde på reformer, virkede det som et urimeligt slag i ansigtet på lærerstanden. Så når skolereformens manglende resultater nu trækker overskrifter, skal vores lærere så dukke nakken? Nej, I - vores lærere her i Skanderborg Kommune - skal rette ryggen. I gør et flot stykke arbejde. Hermed ikke sagt, at resultaterne ikke kan bedres, men jeg synes, vi generelt godt kan være stolte over de resultater, som vore elever præsterer. Jeg har i regi af Undervisnings- og Børneudvalget været på besøg på alle vore skoler i kommunen. Og jeg har mødt engagerede og stolte medarbejdere, som energisk beretter om det arbejde, der sker på deres respektive skoler. Og den skole, vi ser i dag, er meget forskellig fra den, vi så i går, og vil være meget forskellig fra den, vi møder i morgen. Altså vi står midt i udviklingen, en udvikling, som ingen ende vil tage. Og derfor er det nødvendigt, at vi har lærere, der er klar til dette stykke vanvittigt vigtige arbejde. Og det har vi. Vores elever skal dygtiggøre sig, kunne klare sig i samfundet og kunne se sig selv i den nye verdensorden, som kræver omstilling på omstilling. Tempoet vil kun tiltage, idet den teknologiske side af undervisningen vil overtage mere og mere, og det kræver, at lærerkræfterne kan følge med og dertilhørende opkvalificering. Over tid – om 10-15 år – vil lærerindsatsen ændre karakter. På mellemtrinnet og opad vil den teknologiske undervisningsdel overtage mere og mere af indlæringen. Og læreren vil dermed få en lidt anden, men stadig utrolig vigtig, rolle – nemlig at højne de sociale, de menneskelige og de dannelsesmæssige elementer i den unges hverdag – selvfølgelig samtidig med at understøtte indlæringen. Og det allermest vigtige - at sikre, at når folkeskolen er færdig, har eleverne en indædt nysgerrighed. En nysgerrighed, som er basis og dermed grobund for det selvværd, der danner fundament for at uddanne sig, udvikle sig og klare sig til fremtidens mange udfordringer. Og vi er klar i Skanderborg – også til at have øget fokus på vores børns trivsel.

Annonce
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Læserbrev

Gamle træer: Kommunens park-folk gør vores politikere til grin

Læserbrev: I samfundsfag lærte vi, at det er politikerne, der udstikker retningen, som embedsmændene derefter loyalt følger. At der nogle gange er stor forskel på teori og praksis, oplever vi denne tid her i Odder. I slutningen af 2019 vedtog politikerne i MTK-udvalget (det står for Miljø, Teknik og Klima) i enighed en ny "forvaltningspraksis for træer". Den glædede os i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, for den imødekom langt hen ad vejen vores ønsker om at passe bedre på de gamle træer i kommunen. Vi har ikke så mange af dem, men de er i den grad med til at sikre mangfoldigheden i naturen. "Fremadrettet vil flere træer få lov til at blive rigtig gamle," står der for eksempel i den nye forvaltningspraksis, men tro nu ikke, at sådan en formulering skræmmer "Fælles Drift og Service" (det tidligere Vej & Park), for næppe var den nye praksis trådt i kraft, før de målrettet begyndte at gå efter netop de gamle træer og dermed gøre politikernes intentioner til grin. Ved Skovbakken er det gået ud over en stribe store bøgetræer, et af dem 90 år gammelt. Også en stor eg og et gammelt, kroget kirsebærtræ faldt for kædesavene, og på Lundhoffvej er tre af de gamle linde langs vejen nu væk. I Vitapark er der foretaget en ren massakre, for her er en betydelig del af parkens træer nu væk. I samtlige tilfælde har vi i DN-Odder fået nøjagtig den samme forklaring: Der var tale om risiko-træer, altså farlige træer, en forklaring, vi har svært ved at godtage. For gamle træer er altså meget andet end farlige - de er smukke, og de er levested for adskillige arter af både insekter og fugle, og så er de i øvrigt eminente til at oplagre CO2.

Læserbrev

Læserbrev: Bevar muligheden for at arbejde på deltid

Læserbrev: Mange sygeplejersker og sosu-assistenter og øvrigt sundhedspersonale har et berettiget ønske om at være på deltid. Det kan eksempelvis være, at man er enlig forsørger eller at det i en periode giver bedst mening for en selv. Men i denne måned skal regionrådet desværre behandle et absurd forslag, hvor regionen vil diktere, at alle stillinger på regionens sygehuse opslås som fuldtidsstillinger. Det er slut med mulighed for deltidsansættelse og kun de få koncernledelsesrepræsentanter vil kunne give dispensation fra det nye diktat. På denne måde afskærer man alle de gode ansøgere, der ønsker at arbejde på deltid. Og man stavnsbinder deltidsmedarbejdere til deres nuværende job. For hvis de søger et andet job i regionen, så er der kun mulighed for fuld tid. Vi går i DF ind for fleksibilitet. Det er fint, at alle deltidsansatte skal udstyres med en ret til at gå på fuld tid. Men vi skal samtidig respektere, at der er kommende ansøgere, der ønsker at arbejde eksempelvis 32 timer og dem skal vi også have plads til. Vi mangler sygeplejersker og sundhedspersonale. Hvorfor skal vi kun rekruttere i den del, der ønsker fuld tid. Der bør i stillingsopslagene stå, at der også er mulighed for at forhandle sig til en deltidsstilling, så deltidsansøgere dermed ikke er afskåret på forhånd. I Dansk Folkeparti mener vi, at medarbejdernes ønsker skal respekteres og derfor vil et diktat om, at alle nye stillinger kun kan opslås som fuldtidsstillinger være en hån mod de mange, der fortsat ønsker deltidsstillinger. Regionen burde i stedet værdsætte såvel fuldtidsansøgere som deltidsansøgere. Faktisk kan det være lettere at få en vagtplan til at gå op jo flere ansatte, der er i afdelingen. Regionen skyder sig selv i foden, hvis man afskærer alle ansøgere, der ønsker et deltidsjob fra at søge fremtidige stillinger. Så udvis i stedet noget fleksibilitet og ansæt de bedst egnede fremfor at afskære gode ansøgere, der ønsker deltid, mulighed for jobs i region Midtjylland.

Læserbrev

Spildt chance i Horsens: Hvordan kunne det gå så galt?

Læserbrev: En by skal naturligvis være rummelig for alle, der vil byen. Uanset social og økonomisk status skal alle have en værdig bolig. Nogen foretrækker at være lejer og andre at være ejer. En god sund bolig bør være en menneskeret - boligen er det fundamentale i menneskets tilværelse. Desværre er det dét ikke for alle. Flere og flere har et ønske om at bosætte sig i Horsens. Det er der naturligvis flere årsager til. Byens smukke omgivelser, relativt billige boliger og et rummeligt miljø er naturligvis det grundlæggende. Hertil kommer alsidige arbejdspladser såvel inden for det private som det offentlige, og ikke mindst er byen centrum for mange uddannelser. De mange tusinde, som ønsker at bosætte sig i Horsens skal naturligvis have et sted at bo. Derfor ser man byggekraner overalt og hører dunk dagen lang i forbindelse med, at betonpæle bankes ned i jorden. Desværre har kommunen ikke planlagt i tilstrækkeligt omfang infrastrukturen. Om føje tid vil man komme til at opleve et sandt trafikkaos, når de mange nye boliger med mere tages i brug. Lige så fascinerende Søndergade bliver, når renovering dér er færdig til august, lige så afskrækkende er mange af de betonblokke, som skyder op over alt. Ægte goldt betonbyggeri præger nu Horsens by uden grønne rekreative områder. Et byggeri, der bestemt ikke er fremmende for trivsel og velvære. Hvem har dog fundet på det? Hvis man tager Sønderbrogade, kan man undres over, at en boligforening har fået lov til at bygge så tæt på den meget smukke hvide kirke. En anden ufattelig grim bygning har man fået lov til at placere på Spedalsø Torv. Og på Langmarksvej har man foran Casa Arena placeret en endnu grimmere bygning. Hvem har dog givet lov hertil? Horsens har haft en unik chance for, at folk fra nær og fjern ville komme strømmende til byen for at se på unik arkitektur - det har man nu spildt muligheden for. Det er selvsagt trist. Men det værste er, at man ikke har taget højde for grønne områder. Områder som ville give den enkelte trivsel midt i byens betonjungle. Hvordan kunne det gå så galt?

Annonce