Annonce
Leder For abonnenter

Efterlysning: Hvor er tilliden henne?

Ret skal være ret. Ingen siger, det er nemt at navigere i en coronatid. Men regeringen har på fredagens pressemøde igen præsenteret nogle komplicerede og ikke særlig klare retningslinjer, som ikke gør det nemmere at være dansker. Det er generelt med regler og retningslinjer, at hvis de er svære at kommunikere - og lige så svære at forstå - så er der grundlæggende noget galt med dem. Uanset indhold, uanset coronakrise. Hvorfor må udenlandske turister opholde sig fra tidlig morgen til sen aften i København, men ikke overnatte på et hotel i byen? Hvorfor skal en turist som minimum booke seks overnatninger for overhovedet at besøge Danmark? Hvorfor træder den nye gradvise åbning af grænserne først i kraft 15. juni? Hvorfor, hvorfor, hvorfor … - det er blevet en vane for mange danskere under coronakrisen at stille mange spørgsmål og på alt for mange af dem lede forgæves efter de gode svar. Mest kendetegnende for Mette Frederiksen og regeringens magtudøvelse under coronakrisen er fraværet af tillid. Pressemøde efter pressemøde roser statsministeren danskerne for at være ansvarlige, mens regeringen gang på gang kaster en labyrint af restriktioner og komplicerede retningslinjer ned over danskernes liv, som er udtryk for det stik modsatte. Det nytter ikke at sige, man elsker sine børn, for så efterfølgende at spærre dem inde. Heller ikke selvom man gør det ud fra et såkaldt forsigtighedsprincip. Og noget bliver ikke mere sandt af, at man gentager den samme pointe igen og igen. Tværtimod. Det gælder også for den gentagne varsling om, at regeringen godt ved, der vil blive begået fejl. Der er jo absolut ikke det mindste spor af ydmyghed eller indrømmelser i den retning. Behovet for fra regeringens side at være i kontrol og detailregulere danskernes adfærd og frihed er ekstrem. Dansk økonomi bliver på den konto holdt i et jerngreb, og hvis ikke regeringen snart skifter strategi og løsner sit greb, så kan selve folkesjælen tage alvorlig skade. Hav tillid, vis det og giv danskerne friheden tilbage.

Læserbrev

Mere affaldssortering: Vanvid eller ansvarlighed?

Læserbrev: Regeringen vil have os til at sortere mere og gøre det ens over hele landet. Hvad enten vi er hjemme, ude, på arbejde eller i sommerhuset, så skal der sorteres i 10 fraktioner. I Horsens Kommune gør vi vel næsten det i forvejen. Hjemme sorterer vi direkte i fem fraktioner: glas og metal, madaffald, papir og karton, restaffald og endelig farligt affald i de røde miljøbokse. Men det er ikke det hele. Vi bringer pantemballage tilbage til supermarkedet. Vi kører haveaffaldet og elektronikskrot til genbrugspladsen. Vi lægger vores brugte tøj i tøjcontainerne, og en gang imellem leverer vi også noget til genbrugsbutikkerne. Det er vel stort set kun plastaffaldet, der fortsat giver udfordringer. Løsningen bliver imidlertid grotesk, hvis regeringen påtvinger os et system, så vi alle direkte på vores bopæl eller direkte i sommerhuset skal have containere stående, der kan håndtere sortering i 10 fraktioner. De mange containerne skal både produceres, distribueres, tømmes og rengøres. Og ikke nok med det: I mange tilfælde vil der være så lidt affald, eller måske slet ikke noget i de respektive containere, når renovationslastbilerne kommer. Tomme-tømninger er da ikke særlig klimavenlige? Lad det være sagt med det samme: Vi skal sortere mest muligt - for klimaets og miljøets skyld. Ingen tvivl om den sag. Men vi skal også gøre det klogt, og vi skal gøre det økonomisk bæredygtigt for den enkelte husstand. Udgangspunktet må være, at et nyt system først kan godkendes, når det kan dokumenteres, at det både er billigere og bedre end det nuværende. Dette kræver helt sikkert innovation, men det er vi jo også rigtig gode til i Danmark. Men hvad med fjernvarmen i alt det her? Fjernvarme Horsens fyrer jo stort set kun med affald og flis. Når affaldsmængderne bliver mindre, når importen af affald måske forbydes, og når mulighederne for fyring med flis samtidig reduceres, hvor står så de mange tvangstilsluttede husstande i Horsens Kommune? Der er rigtig mange ting, der skal spille sammen og overvejes, inden vi kan klappe i hænderne over denne del af klimahandlingsplanen.

Læserbrev

Det haster med en ny infrastrukturaftale

Læserbrev: Socialdemokratiet afgav mange løfter op til valget i 2019. Et af dem var, at man ville forbedre Danmarks infrastruktur. S fremlagde en ganske detaljeret plan for det. Den hed: "Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan". Planen skulle bygges på et bredt politisk flertal, og der skulle afsættes mindst 70 mia. kr. til de foreslåede investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg over de næste 10 år. Planen indeholdt en lang række eksempler på mulige infrastrukturprojekter. Udbygning af Sønderjyske Motorvej E45/E20, en tredje Limfjordsforbindelse, motorvej Næstved-Rønnede, udbygning af Helsingørmotorvejen samt udbygning af Østjyske Motorvej E45 var blot nogle af infrastrukturprojekterne, S stillede danskerne i udsigt, hvis de fik magten. Hvad er der så sket siden? Ikke ret meget. Det ser faktisk ud til, at regeringen har sparket den langsigtede infrastrukturplan til hjørne. Og det er på et tidspunkt, hvor dansk økonomi er hårdt ramt af følgerne af coronakrisen. Investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg er ellers et af de virkemidler, der kan være med til at sætte gang i økonomien og dermed beskæftigelsen efter krisen. DF har sammen med de andre borgerlige partier efterlyst en langsigtet infrastrukturplan fra regeringen. Forleden havde vi således en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor samtlige borgerlige partier opfordrede regeringen til snarest at invitere til forhandlinger om en fremrykket investeringspakke, der bidrager til at stimulere dansk økonomi efter coronakrisen samt at indkalde til at forhandlinger om en langsigtet infrastrukturplan frem mod 2030. Det vil hjælpe beskæftigelsen i gang efter krisen og være til gavn for hele landet. Vi skal ikke investere i infrastruktur blot for at holde hånden under beskæftigelsen. Vi skal investere, fordi det er nødvendigt! Vi kan konstatere, at køerne på motorvejene blot bliver længere, og trafikken i mange byer næsten går i stå i myldretiden. Det resulterer i, at vi får utilfredse borgere, som får sværere ved at passe deres arbejde, fordi de ikke kan komme frem til tiden. Det er utilfredsstillende, og jeg mener ikke, at regeringen kan bruge coronakrisen til at udskyde forhandlingerne om en langsigtet infrastrukturplan. Tværtimod. En infrastrukturplan, der er med til at udbygge vores vejnet og renovere vores broer og jernbane, kan ikke bare være med til at understøtte beskæftigelsen efter en svær krise. Den kan også være med til at sikre, at danskerne kan komme hurtigt og sikkert på arbejde til stor gavn for både familielivet og samfundsøkonomien.

Læserbrev

Budgetforhandlinger: En ringe tak til corona-heltene

Læserbrev: Sammenbrud eller pause. Sådan står de aktuelle forhandlinger mellem regionerne og regeringen, hvor regeringen lægger op til en ringere aftale end sidste år. Det giver besparelser og kan betyde fyringer på hospitalerne, hvor personalet har været nogle af corona-krisens store helte. Det er sandelig en ringe tak for deres store indsats. 28. maj sidste år slog ansatte og borgere ring om Aarhus Universitetshospital. Man ville have en ny politik for landets trængte hospitaler. Og det lykkedes da også at komme igennem med en historiske aftale mellem regionerne og regeringen, så et langt økonomisk efterslæb på landets hospitaler blev delvist afhjulpet. Det gav for en stund ro og tiltro til fremtiden for de ansatte og for os som borgere og patienter. En tro på velfærdssamfundets fremtid. Her et år efter står vi med sammenbrud i forhandlingerne, der skyldes regeringens manglende lydhørhed for de faktiske vilkår i sundhedsvæsenet. Det sker i kølvandet af en uhyre høj indsats fra de ansatte i løsningen af de mange faglige og organisatoriske opgaver som følge af corona-krisen. Danske Regioner har peget på, at der er behov for to mia. kr. Det er med afsæt i flere ældre, stigende udgifter til medicin og nye behandlinger. Dertil kommer, at der skal ske en afvikling af "puklen", behandlinger, som måttes udsættes pga. corona-situationen. Kort sagt: Opgaverne stiger, og der er et misforhold mellem opgaver og budget. Ved sin tiltræden sagde regeringen, at den vil arbejde for bedre velfærd. Derfor er det uforståeligt, at regeringen tilsyneladende lægger op til en aftale med regionerne, der er dårligere end sidste år, en aftale, der kan ende med fyringer af ansatte, hvor der ikke er penge til grøn omstilling, og hvor den kollektive trafik styrtbløder. Ifølge OECD udgør danske sundhedsudgifter 7,6 pct. af BNP, et fald fra 7,8 pct. i 2018. Danmark har en stærk økonomi, siger finansminister Nicolaj Wammen. Så vis det i praksis.

Annonce
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Redaktøren anbefaler: En uge med masser af gul forventning

Fodboldfans har ventet og ventet og ventet. Og nu sker det. 2. pinsedag spiller AC Horsens ude mod FC Midtjylland. Tilskuere bliver der ingen af, men efter måneders sportsørken er det bedre end ingenting at følge med på tv. De særligt interesserede kan endda købe en papfigur og placere den på et af sæderne på Casa Arena under de næste kampe. Personligt er jeg ikke større fodboldfan, end jeg både kan følge med på tv og læse lidt i avisen samtidig. Men jeg har lært at holde mund, så længe kampen varer, så min husbond har fuldstændig ro til at følge med i enhver detalje, god som dårlig. Har du også lidt, du skal have samlet op fra ugens løb, har jeg som sædvanlig samlet fem artikler, der er værd at læse eller genlæse. Coronaen sætter stadig sine spor, hvilket Carsten Wengel oplevede på egen krop, da han skulle hjem til Horsens fra Melbourne i Australien. Mere bekymrende er tre-årige Kashias historie. Læger verden over undersøger lige nu, om et øget antal tilfælde af børnesygdommen Kawasakis Syndrom har sammenhæng med coronavirusset. Heldigvis er der tale om ganske få tilfælde, men stadig flere, end der plejer at være. God pinse - og god kamp på mandag.

Læserbrev

Lokalplan. Bemærkninger til etagebyggeri på Horsensvej.

Læserbrev: Bemærkninger til Odder Kommunes lokalplansforslag nr. 1144 samt tillæg nr. 20 til kommuneplanen om tilladelse til etagebyggeri på Horsensvej 2. Odder Kommune som smykker sig med sloganet ”Odder-det er da ret OK”, har igen ”udmærket” sig ved at foreslå en lokalplanændring som tillader etagebyggeri i 3 etager, med en byggehøjde på op til 10 meter, i et område som huser et parcelhuskvarter, nemlig parcelhuskvarteret Skovly. Lokalplanændringen giver ret til at opføre et etagebyggeri med et skitseret projekt fra ggp arkitekterne som indeholder opførelse af 41 boliger med til/frakørsel til etagebyggeriet via Skovlys villakvarter. Skovly er et parcelhuskvarter med 25 villaer som blev opført i tidsrummet fra 1970 til 1980. Skovlys villaer var ved opførelsen underlagt skrappe højdebestemmelser med en maximal byggehøjde på 4 meter, derfor er villaernes tagkonstruktion flade tage eller sadeltage med en taghældning på 15-20 grader. Ingen bygninger i Skovly har en byggehøjde som overstiger 4 meter. Det skitserede høje etagebyggeri opføres i en afstand af 30-35 meter fra nærmeste bebyggelse i Skovly, med altaner vendt mod vest og Skovly kvarteret, hvilket i sagens natur vil give store indblik gener og indgriben i privatlivets fred for Skovlys beboere. I Skovly har vi intet imod nye genboer som vil huse et kommende fornuftigt boligbyggeri. Beboerne i Skovly finder egentligt, at det meste naturlige boligbyggeri på Horsensvej 2 ville være en rækkehusbebyggelse i en til halvanden etage, hvor alle opholdsarealer er placeret i terræn, ligesom det er tilfældet i Skovly kvarteret. Opførelse af et 10 meter højt etagebyggeri i 3 etager vil ødelægge vores boligkvarter i Skovly og medføre en disharmoni af den samlede bebyggelse. Trafikken til etagebyggeriet vil indebære store trafikgener i Skovly området, da kørslen til etagebyggeriet vil foregå via Skovlys villavej og ikke via Horsensvej, hvilket vil være det mest hensigtsmæssige, da etagebyggeriets P-områder er placeret ud mod Horsensvejen. Vi har allerede ved det skitserede forprojekt på Horsensvej 2 været i kontakt med kommunens MTK-udvalg om ændring af projektet, men uden noget positivt resultat. ”Odder-det er da ret Ok”, om kommunens politikere lyttede til kommunens borgerne, samt at kommunen gav tilladelse til et fornuftigt boligbyggeri på Horsensvej 2, som vil være i harmoni med Skovly kvarterets lave bebyggelse, og som ikke vil gribe ind i privatlivets fred i Skovly kvarteret.

Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Nye boligformer til alle – også handicappede og ældre

Socialudvalget i Skanderborg Kommune begynder nu at se på nye boligformer på handicap- og ældreområdet og inviterer til en temadrøftelse om emnet. Handicaprådet og Seniorrådet ser frem til at deltage i drøftelserne af dette højaktuelle emne. Ensomhed blandt handicappede og ældre er et velkendt problem, som boligpolitikken stor indflydelse på. Handicaprådet og Seniorrådet har i fællesskab indsendt et høringssvar til kommunens nye boligpolitik. Her anbefaler vi, at byrådet tager et visionært skridt, hvor man nytænker og beskriver fremtidens boformer i ”En kommune hvor alle er med – hele livet”. Vi anbefaler, at byrådet bygger videre på boligpolitikken og involverer relevante interessenter i dialog om fremtidens boformer. For vi ønsker dialog om en visionær udvikling af nye boligområder, hvor der er plads til alle. En dialog om behovet for blandede boformer, der tager højde for sociale forhold, integration og rummer kulturforskelle. En dialog om varierede boligstørrelser til familier, singler og bofællesskaber, hvor der i alle tilfælde er taget højde for funktionsnedsættelser, aldersbetingede begrænsninger, plejebehov og tilgængelighed i begrebets bredeste betydning. Handicaprådet og Seniorrådet peger også på, at kommunen bør inddrage såvel den tidligere som nuværende regerings beslutninger og økonomiske bidrag til at bekæmpe ensomheden. Denne anbefaling er kun blevet meget mere aktuel som følge af corona-epidemien. Endvidere fremhæver vi, at boligpolitikken skal inddrage centerbyernes forskellige potentiale. Det er vigtigt, at boligpolitikken er med til at vise vejen for fremtidens boformer og tilgodeser de særlige behov som nogle handicappede og ældre har for trygge boliger, hvor borgerne let og praktisk kan modtage hjælp fra plejecentre og hjemmeplejen. Derfor foreslår vi, at byudviklere, boligforeninger, relevante interesseorganisationer, kommunens egne råd inviteres til at deltage i en visionær dialog om fremtidens boformer, som vil gøre en forskel i Skanderborg Kommune. Vi håber, at byrådet er parat til at udmønte boligpolitikken i en visionær retning sammen med dem, der har skoen på.

Læserbrev

De østjyske ledige skal tilbage i job

Læserbrev: Vi står midt i en økonomisk krise. I kølvandet på nedlukningen af samfundet står mange østjyske virksomheder i en alvorlig knibe. Nogle har måttet dreje nøglen om på deres livsværk, og mange har måttet afskedige medarbejdere for at overleve. Det har skabt en massiv ledighed i Østjylland. Faktisk står vi i en situation, hvor der er 19.329 nytilmeldte ledige i Østjylland i perioden fra 8. marts frem til 24. maj. I samme periode tidligere år lå det gennemsnitlige antal nytilmeldte ledige på 11.182. Det er en rigtig kedelig statistik. En statistik, der vidner om, at rigtig mange østjyske familiers livsgrundlag er ændret, fordi far eller mor pludselig står uden arbejde. Derfor er det nu, vi må gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe virksomhederne til at genskabe de job, der er gået tabt i de seneste måneder. Så vi igen kan få sat skub i den østjyske vækstmotor, og så vi kan få østjyderne tilbage i job. I Venstre har vi foreslået en halvering af momsen resten af året og en fremrykkelse af planlagte skattelettelser. Fordi det er vigtigt, at vi får sat gang i det private forbrug nu og her. Når østjyderne får flere penge mellem hænderne, så er det til gavn for de østjyske virksomheder. Når det gælder det lange, seje træk ud af krisen, så er Venstres klare holdning, at den rette vej mod den vækst- og jobskabelse, der skal genoprette dansk økonomi, går igennem et skatte- og afgiftsstop. Det vil skabe den ro omkring danskernes og virksomhedernes økonomi, som de har så hårdt brug for. En holdbar og farbar vej, hvor de østjyske virksomheder får en reel chance for at finde fodfæstet og få muligheden for at genskabe de arbejdspladser, der er gået tabt - og gerne flere til. Så flere østjyder igen har et job og en fremtid at stå op til om morgenen. Desværre er det ikke en vej, der er bred enighed om på Christiansborg, om end det burde være tilfældet. Den nuværende regering har allerede adskillige gange hævet skatterne, og de røde støttepartier mener desuden, at yderligere skattestigninger skal tegne vejen ud af krisen. En meget kortsigtet løsning, som vil dræbe væksten og jobskabelsen. For mig er det indlysende, hvilken vej vi skal vælge. I Venstre vil vi kæmpe for den ansvarlige vej ud af krisen. Hvor vi fører en økonomisk politik, der skaber vækst og arbejdspladser. Det er der brug for, hvis vi skal have østjyderne tilbage i arbejde og Danmark tilbage i økonomisk topform.

Annonce
Læserbrev

Replik: Integrationsydelse er ikke nok

Læserbrev: Det undrer mig, hvordan Christoffer Aagaard Melson og Morten Dahlin fra Venstre kan hævde, at integrationsydelsen er en succes (læserbrevet "Flere flygtninge skal bidrage til fællesskabet", red.). Ifølge Rockwool Fondens undersøgelse, som de to henviser til, står hele 92 pct. af målgruppen for integrationsydelsen nemlig stadig uden for arbejdsmarkedet. Det er stærkt utilfredsstillende, og vi skal derfor sikre, at langt flere kommer i job. I Socialdemokratiet mener vi, at der er behov for en grundlæggende ny tilgang. I stedet for at møde nytilkomne med passive ydelser fra dag ét, mener vi, at indvandrere straks skal aktiveres, hvis de ikke selv kan finde et job. Under aktiveringen bør lønnen alene udbetales for de timer, hvor den pågældende rent faktisk møder op og bidrager. Derudover er der behov for en gennemgang af hele ydelsesområdet. Vi har derfor nedsat en ydelseskommission og - som vi sagde før valget - givet et midlertidigt tilskud til de fattigste børnefamilier på omtrent 600 kr. Vi skal sikre, at der er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, samtidig med at vi finder den rette balance, hvor børn ikke lider afsavn. Den opgave venter forude, når vi har kommissionens anbefalinger, og jeg håber, vi i fællesskab med Venstre og Folketingets andre partier kan finde en fornuftig løsning, der sikrer, at langt flere ikke-vestlige indvandrere kommer ud på arbejdsmarkedet.

Annonce
Læserbrev

Replik: Socialdemokratiet vil sikre sammenhæng mellem pligt og ret for indvandrere

Læserbrev: Venstres Michael Aastrup Jensen kritiserer Socialdemokratiets udlændingepolitik (i læserbrevet "Regeringen holder indvandrere på offentlig støtte", red.). Desværre har han misforstået nogle ting. Aastrup Jensen kalder integrationsydelsen en kæmpe succes. Jeg er helt enig med Aastrup i, at flere indvandrere skal i arbejde, og at ydelserne ikke skal være for høje. Men når 92 pct. af målgruppen fortsat står uden for arbejdsmarkedet, kan integrationsydelsen næppe kaldes en succes. Vi skal sikre, at pligter og rettigheder går hånd i hånd, for selvfølgelig skal vi ikke møde nytilkomne med passive ydelser fra dag ét. Ydelser skal være et sikkerhedsnet, indtil man kommer på fode igen, ikke en permanent løsning. Derfor mener vi, at indvandrere straks skal aktiveres, hvis de ikke selv kan finde et job. Under aktiveringen bør lønnen alene udbetales for de timer, hvor den pågældende rent faktisk møder op. Dernæst kritiserer Aastrup Jensen, at vi har nedsat en ydelseskommission og givet et midlertidigt tilskud til fattige børnefamilier på omtrent 600 kr. per måned. Det er indiskutabelt, at der er behov for at gentænke ydelsessystemet, så vi sikrer, at der er en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, samtidig med at vi finder den rette balance. Derfor sagde vi før valget, at vi ville nedsætte en kommission, og dens arbejde er i gang. Jeg kan derfor forsikre Aastrup Jensen om, at han tager fejl i sine påstande. Regeringen vil have flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet, en styrket integrationsindsats og en fornuftig sammenhæng mellem ret til offentlige ydelser og bidrag til det danske samfund.

Læserbrev

Det er altså langtfra sikkert, at en momsnedsættelse vil resultere i ret meget øget forbrug

Læserbrev: I disse uger kan man se de politiske partier fremsætte det ene vidtgående forslag efter det andet, og et af de vildeste hidtil er nok Venstres idé om at halvere momsen resten af 2020. Det interessante spørgsmål er naturligvis, om det vil hjælpe - underforstået om det vil sætte mere gang i økonomien. Det er imidlertid langtfra sikkert, at en momsnedsættelse overhovedet vil slå igennem på priserne på f.eks. dagligvarer og restaurantbesøg, og så giver det jo ingen ekstra jobs. Det er næsten sikkert, at en momsnedsættelse vil slå igennem på f.eks. fladskærme og biler, men det giver jo ingen jobs i Danmark. Størstedelen af befolkningen kunne såmænd allerede nu sagtens bruge flere penge, men ser måske ikke lykken ved at gå rundt i butikker og købe flere ting, som de ikke har behov for. Det er altså langtfra sikkert, at en momsnedsættelse vil resultere i ret meget øget forbrug. Sikkert er det imidlertid, at vor fælles husholdningskasse vil gå glip af op imod 80 mia. kr. Skal dette hentes ind ved besparelser på vores velfærd, så kan man omregne det til ca. 160.000 årsværk, der skal spares væk. Såfremt man ikke vil spare de 80 mia. kr. på de offentlige budgetter, men ønsker, at staten i stedet skal optage gæld for beløbet, så ville det da være langt klogere at sætte gang i f.eks. infrastrukturinvesteringer med en samfundsmæssig langsigtet gevinst. Det ville helt sikkert give arbejdspladser i Danmark.

Læserbrev

Konklusion: Vi har et politikorps, som har humor og kan udtrykke sig på et almindeligt dansk menneskesprog

Læserbrev: I Horsens Folkeblad 24. maj fortælles det, at Politiklagemyndigheden sidste år modtog over 3000 klager over politiet (artiklen "- For første gang med en anholdt, jeg har lyst til at kvæle...", red.) Hvis alle klager var berettigede, er der virkelig grund til bekymring på retssamfundets vegne. Så ville Danmark jo have et særdeles anløbet politikorps. Man bliver heldigvis meget beroliget, når man nærlæser statistikken. Den afslører nemlig, at masser af klagerne alene er et udtryk for et hysterisk rethaveri. Det gælder især den tredjedel, som går på betjentes sprogbrug. Eksemplerne på, hvor lidt der skal til, før borgere føler deres menneskerettigheder krænket, er både til at grine og græde over. Eksempel: En billist, som brød færdselsreglerne, fik en fartbøde og en humoristisk bemærkning med på vejen fra politimanden: "Jeg synes du kører som en idiot. Man skulle tro, du havde købt dit kørekort hos Fætter BR". Hvilken sjælsrystende oplevelse må disse empatiløse ord ikke have været for fartbøllen, som naturligvis straks indklagede betjenten? I den forbindelse kommer jeg til at tænke på, dengang jeg selv fik en fartbøde på 3000 kr. og et klip i kørekortet. Jeg havde kørt 156 km/t, hvor man måtte køre 110. Da færdselsbetjenten kom hen til min nedrullede forrude, kunne jeg kun spontant udbryde, at jeg havde "kørt som en komplet idiot". Hertil svarede betjenten: "Ja, nu du selv siger det". Efterfølgende glemte jeg helt at søge psykologhjælp og indklage politimanden for denne ufølsomme replik. Men det kan måske nås endnu, det er jo aldrig for sent at føle sig krænket. I Folkebladets artikel fortælles om en fartbilist, som indgav en klage, fordi betjenten efter bødeudskrivelsen sagde farvel med ordene "Ha' en god dag". Det kunne det forurettede menneske naturligvis kun opfatte som hån og nedladenhed. Endnu et eksempel: En dobbelt-rethaverisk mand fulgte efter en patruljevogn, som han mente kørte for stærkt. Det lykkedes heldigvis manden at trykke så hårdt på speederen, at patruljevognen blev indhentet. Da betjentene trådte ud af bilen, konfronterede den selvudnævnte ordenshåndhaver dem med deres forseelse. Politimændene forsøgte at afdramatisere optrinnet ved at foreslå manden, at han gik hjem og skældte sin kone ud i stedet for. Dette svar fandt borgeren så næsvist, at endnu en klage landede på Politiklagenævnets skrivebord. Konklusion: Vi har et politikorps, som har humor og kan udtrykke sig på et almindeligt dansk menneskesprog. Det sørgelige er, at Politiklagenævnet ofte tager kværulanterne alvorligt og uddeler næser og påtaler til politifolk, som formaster sig til ikke kun at være døde uniformer.

Læserbrev

Replik: Biomasse er ikke den grønne fremtid - heller ikke i Horsens

Læserbrev: Fjernvarme Horsens har meldt ud, at selskabet har sat planen om en udvidelse af dets biomasseanlæg i bero. Vi finder dette særdeles glædeligt og opfordrer til, at dette stop gøres permanent. Det er nu klart, at flere og større flisværker ikke er vejen frem i dansk klimapolitik. Fjernvarmeplan Horsens fra 2015 satte rammerne for en udbygning af fjernvarmen i Horsens Kommune og overgang fra naturgas til biomasse. At udfase fossile energikilder er positivt, men biomasse er ikke fremtidens energi. Træbaseret biomasse i det omfang, den bruges i Danmark i dag, er hverken klimaneutral eller bæredygtig. Biomassen udleder CO2, når den brændes, ligesom fossile brændsler. Skove er vigtige for at opsuge CO2 og lagre kulstof. Derfor er det afgørende, at lagring ikke forringes gennem overdreven udnyttelse af skovene til energi. Ifølge afrapportering fra Fjernvarme Horsens for 2018 brugte man udover dansk flis importeret østeuropæisk biomasse. En betydelig del af biomassen havde ikke dokumentation for bæredygtighed. Biomasse er tidligere blevet fremmet politisk som middel til at fortrænge fossile brændsler. Men risikoen er i dag, at nye investeringer i flisværker faktisk står i vejen for vedvarende og alternative energikilder som varmepumper, geotermi eller udnyttelse af overskudsvarme. Når det gælder overskudsvarme, har Fjernvarme Horsens taget et vigtigt skridt i den rigtige retning ved samarbejdet med Hamlet Protein. Det er vejen at gå. Yderligere investeringer i biomasseværker med en forventet afskrivningstid over flere årtier er derimod ikke. Økonomisk risikabelt er det også med mere biomasse, da en indførelse af en national CO2-afgift på biomasse kan medføre dyrere varme for fjernvarmens kunder. Horsens har på mange måder sat ambitiøse grønne mål. Kommunen er klimakommune, og kommunens planstrategi fra 2019 nævner, at kommunen skal være "frontløberkommune inden for bæredygtighed". At satse på en fortsat udvidelse af energi fra biomasse harmonerer dårligt med kommunens klimafokus og ønske om at være bæredygtig. Vi beder Horsens Byråd om at handle nu og sætte et konkret mål for, hvornår kommunen bliver fri for biomasse. Det vil give Fjernvarme Horsens mulighed for at udfase biomasse på en kontrolleret og ansvarlig måde. Fjernvarmen i Horsens kan så endelig blive grøn og klimavenlig.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Flere flygtninge skal bidrage til fællesskabet

Læserbrev: Rockwool Fonden konkluderer i en ny undersøgelse, at den lave integrationsydelse har en "markant" beskæftigelseseffekt på mænd med indvandrerbaggrund. Integrationsydelsen har nemlig øget andelen af mandlige flygtninge, der har været i arbejde efter 10 måneder i Danmark, til det dobbelte. At flere står op om morgenen og går på arbejde burde skabe store smil og glæde i hele Folketinget. Det er jo trods alt velkendt, at integrationen bliver markant forbedret, når indvandrere og flygtninge indgår i hverdagen på en arbejdsplads. Men regeringen ser desværre ikke positivt på resultaterne. For noget af det første Socialdemokraterne foretog sig, da de overtog regeringsmagten, var at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrerfamilier med op til 2000 kr. om måneden - endda skattefrit. Når nu Rockwool Fondens undersøgelse så tydeligt viser en sammenhæng mellem de lave ydelser og deltagelsen på arbejdsmarkedet, burde regeringen genoverveje de højere ydelser. Danmark har nemlig ikke brug for at parkere flygtninge og indvandrere på passiv forsørgelse, faktisk har vi brug for det stik modsatte. Flere, ikke færre, skal være en del af Danmarks største fællesskab; arbejdsfællesskabet. I Venstre er vi klar til at lave en aftale om at vende tilbage til de lavere ydelser, så vi igen kan styrke integrationen og få flere flygtninge til at bidrage til fællesskabet. Vi venter bare på regeringen.

Læserbrev

Få sat en stopper for den religiøse forskelsbehandling

Læserbrev: Mange danskere så til med forundring og skepsis, da flere hundrede muslimske mænd tirsdag 5. maj deltog i digteren Yahya Hassans begravelse i Aarhus. Spørgsmålet var åbenlyst: Hvorfor måtte hundredvis af muslimer samles til begravelse, når kristne familier de seneste uger har fået besked på at begrænse antallet af begravelsesgæster til et minimum for at dæmme op for spredningen af coronavirus? Spørgsmålet er helt legalt, og den åbenlyse forskelsbehandling er uforståelig. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har med et skuldertræk kaldt sagen for træls. Træls? Ja, så har ministeren da ikke sagt for meget! Eller for den sags skyld gjort for meget, for ordet lægger på ingen måde op til nogen form for politisk handling fra regeringens side, og det er ærlig talt beskæmmende. Ifølge Kirkeministeriet er begravelsesoptog under åben himmel, som primært er en muslimsk praksis, underlagt lempeligere retningslinjer end kirkelige og andre religiøse handlinger. Faktisk gælder der slet ingen retningslinjer, og derfor kunne en tætpakket folkemængde uden problemer samles for at tage afsked med Yahya Hassan. At myndighederne på den måde tilgodeser muslimske religiøse handlinger er forargeligt, og regeringen burde på baggrund af billederne af de mange forsamlede ved Yahya Hassans begravelse ændre retningslinjerne. Min klare opfordring til Mattias Tesfaye og resten af den socialdemokratiske regering er derfor: Få sat en stopper for den religiøse forskelsbehandling.

Annonce
Læserbrev

Hurtigere genåbning af højskolerne er en Venstre-sejr

Læserbrev: Efter pres fra Venstre lykkedes det i sidste måned at lande en hjælpepakke til højskolerne i Danmark. Det har samtidig været en stor prioritering for Venstre at genåbne højskolerne hurtigst muligt. Desværre ser vi, at flere højskoler stadig er konkurstruede, fordi hjælpepakkerne ikke spænder sikkerhedsnettet tilstrækkeligt ud. Eksempelvis er der stadig ikke sikret dækning til idrætshøjskolernes store udgifter til haller. Selv om der stadig er plads til forbedring, er vi bl.a. kommet i mål med en aftale om kompensation til højskolernes tabte deltagerbetaling for en fire måneder lang periode. Det er positivt. Selv om det nu er lykkedes at få højskolerne med i en hurtigere genåbning, står vi tilbage med en fodslæbende regering i forhold til at prioritere en af grundpillerne i dansk kulturliv. Ligesom tusindvis af højskoleelever, havde vi ønsket, at højskolerne havde haft en større prioritering i genåbningen af Danmark. Regeringens genåbningsplaner viste ingen interesse for at sende hverken efterskolelever eller højskoleelever retur på deres skoler for resten af skoleåret. Efter politisk pres fra Venstre er det heldigvis lykkedes at forene skolerne med deres elever. I den kommende tid skal vi arbejde for at sikre de højskoler, der på forskellige måder er udfordret økonomisk. I Venstre har vi ros til både højskolerne og deres elever, som alle har vist stort samfundsansvar i en svær tid. Højskolerne har i over 175 år været danskernes fyrtårn for oplysning og frihed, nationalt og kulturelt fællesskab. Det er hjerteblod for Venstre. Vi presser fortsat på for at få hele kulturlivet sikkert gennem krisen.

Læserbrev

Midtbyen. Gang i Centralhotellet

Læserbrev. På sidste byrådsmøde blev det vedtaget at sætte gang i et forprojekt om Centralhotellet. Det skal undersøges, hvordan vi kan skabe liv i denne prægtige og monumentale bygning, som i den grad former og rammesætter torvet. Det er så vigtigt og afgørende for udviklingen af bymidten, at bygningen ikke komme til at være mørk, tom og uden liv. Forundersøgelsen sker i et samarbejde mellem Odder Kommune, ejeren og Realdania. Kommunen bidrager med 150.000 kroner ejeren også med 150.000 kroner og Realdania kommer med 300.000 kr.oner - i alt 600.000 kroner. Nu skal det undersøges, hvordan bygningen kan sættes i stand, hvad der skal være i bygningen og hvordan vi får gang i aktiviteter til gavn for alle os, der gerne ser Torvet udviklet til en levedygtig, grøn og livlig bymidte. Jeg er virkelig glad for, at der var et solidt flertal for at sætte gang i forprojektet. Det var meget skuffende, at S og SF valgte ikke at stemme for, men meget glædeligt, at Konservative valgte at stemme ja sammen med Ø, V og B. En af begrundelserne for ikke at gå med var, at timingen ikke er er rigtig. Til det vil jeg sige, at det rigtige tidspunkt kommer aldrig, hvis man venter. Det er nu vi skal gribe øjeblikket. Hvis vi ikke udnytter den mulighed, der nu er opstået for et spændende, levende og folkeligt engagement omkring Centralhotellets fremtid, vil det nok være helt slut med at drømme om liv i Centralhotellet.

Læserbrev

Læserbrev: Den lokale skole er afgørende for landsbybørnene

Debatten om skolestrukturen i Skanderborg Kommune har været på corona-pause i små to måneder. Det har vist sig, at borgmesteren havde ret, da han spåede, at udgangspunktet vil have ændret sig, når vi kommer ud på den anden side. Vi er ikke kommet gennem coronakrisen endnu, men mange holdninger står allerede for skud, og nye er kommet til. De nære relationer er opprioriteret, hvorfor flere ønsker sig væk fra byerne. Debatterne om klima, biodiversitet og corona har tilsammen lært folk, at vi i stedet skal satse på et robust samfund. Udviklingen af en ny skolestruktur var tænkt bundet op på en åben dialog. Her er coronaen kommet i vejen. Foreløbig lempes der ikke på forsamlingsgrænsen på 10 personer. Til sammenligning er der indsamlet små 5.000 protestunderskrifter, som er et tydeligt udtryk for et ønske om åben samtale. En samtale, som er vigtig. Det vil være katastrofalt for fællesskabet i kommunen, hvis vi hopper på den by/land konfrontation, de eksterne konsulenter lægger op til. Heldigvis skal man ikke være blind for, at en pæn del af underskrifterne er kommet fra byfolk, som kender de små lokale skolers styrke. Der må findes ny måde at føre samtalen på, når borgermøderne af gode grunde er blevet ikke-eksisterende. Nogle steder har man nået at afholde et indledende borgermøde. Men selv her har borgerne brug for at høre, hvorfor politikere kan rose et borgerforslag på borgermødet for senere at finde ud af, at en del af forslaget hører under et andet udvalg og derfor ikke skal undersøges nærmere. Det er debat på systemets betingelser. Krisen om vores skolestruktur er for en stor del selvskabt. Det har været overset i budgetterne, at tilflyttede familier har børn, som også skal i skole. Det har også været en overraskelse på Fælleden, at lokalsamfundene på landet ikke synes om, at man forsøger at udpege de små skoler til at betale regningen for overraskelsen. Det havde lokalsamfundene vist ikke set komme. Vores rådhus hedder trods alt Fælleden, fordi det skal beskæftige sig med det, der er fælles for os alle. Den lokale skole er afgørende for landsbyerne og landsbybørnene. Når man som barn kommer i skole, åbner der sig en ny verden. Man lærer om abstrakte værktøjer som tal og bogstaver, men også om historie, samfund og natur på det sted, man er en del af. Skolen er en central funktion for den socialisering, som gør børnene til en aktiv del af lokalsamfundet. Nærhed skaber tryghed og forståelse. Strukturdebatten er startet ud fra økonomiske overvejelser. De er stadig relevante. Men fremtidens folkeskole skal også ses ud fra corona-erfaringerne, der f.eks. peger på manglende udeplads og for snævre klasserum. Klima- og biodiversitet-kriserne bør sammen med coronaen være baggrund for vores debat om skolestrukturen. Hvis ikke den debat kommer nu, vil den komme om et år eller to. Og hele tiden skal vi huske, at det er børnene og deres udvikling, som skal have den skarpeste fokus. Det skal ikke være et konsulentfirmas forældede forestillinger.

Læserbrev

Læserbrev: Vand til glæde og forbandelse i Alken Enge

Vi har de seneste år gentagne gange oplevet store problemer med vand flere forskellige steder i Skanderborg Kommune. Værst gik det til i Alken Enge og på de sommerhuse, der ligger langs Alkenvej. Andre steder var vandet også truende nær på at ødelægge værdier. Vi er nødt til lave nogle tiltag, da vi nok må konstatere, at der også i de kommende måneder og år vil falde ekstremregn. I samme område er der får få år siden udgravet en del af en stor offerplads med rigtig mange knogler og andre efterladenskaber fra faldne krigere. Da hele området ikke er udgravet, er det vigtig, at holde jorden, de ligger i, våd, da det er den bedste måde at beskytte de arkæologiske fund til fremtidige udgravninger på. Der bliver for tiden arbejdet med problemstillingerne i Miljø- og Planudvalget og i Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget. Det er nødvendigt, at vi finder fælles løsninger for hele området, så vi bevarer værdierne både i offermoser og de huse, der er truede. Opgaven blive noget mere kompliceret, da der både skal afvandes og laves vådt område på et meget lille område. Finansieringen vil helt sikkert også skulle findes flere steder, hvilket er med til at komplicere opgaven. Vi skal derfor sætte alle kræfter, herunder de to politiske udvalg, i gang med at finde fælles fodslag og en fælles løsning til gavn for bevaring af fortiden og sikring af nutiden.

Annonce