Annonce
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Mest læste

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

Lad skyttegravskrigene være fortid i dansk transportpolitik

Læserbrev: Troels Lund Poulsen (V) bekræfter her i avisen (læserbrevet "Jeg sigter meget præcist på de røde" bragt 18. september, red.), at vores fælles infrastruktur i hans optik i høj grad er en politisk kampplads. Det er meget ærgerligt. Jeg mener nemlig, at erhvervslivet, pendlerne og andre trafikanter, der hver dag sidder fast i lange bilkøer, er alt for vigtige til, at vi politikere fortsætter den skyttegravskrig, som transportområdet ofte har været offer for. Derfor er jeg også glad for, at langt de fleste partier har erklæret sig klar til brede forhandlinger om en plan for fremtidens infrastruktur. Det samme budskab har jeg hørt fra Venstres transportordfører, og det er jeg meget glad for. Når det er sagt, så er jeg naturligvis godt klar over, at man i Venstre har forskellige holdninger til, hvordan man skal handle som opposition, og det skal jeg - heldigvis - ikke blande mig i. Jeg håber dog, at vi kommer til at se et samlet Venstre, der vil involvere sig, søge indflydelse og være i arbejdstøjet, frem for den ukonstruktive linje, som Troels Lund Poulsen lægger for dagen.
Læserbrev

Efter skrotning af Lindholm-planer: Send de afviste asylansøgere til Nørrebro - eller helt hjem!

Læserbrev: Det er jo rendyrket hykleri, at socialdemokraterne med udlændinge- og integrationsministeren i spidsen nu vælger at droppe placeringen af de mange afviste - og dømte kriminelle - asylansøgere på øen Lindholm. Før valget og i valgkampen støttede socialdemokraterne jo en placering af de dømte kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt. Men nu har de så føjet De Radikale, SF og Enhedslisten, som synes, det er så synd for de kriminelle, at de ikke skal kunne rende rundt omkring i de danske byer og fordrive tiden med endnu mere kriminalitet! Det bliver ikke mindre komisk, når regeringen så begrunder det med, at det er dyrt at lave et udrejsecenter på øen. Jamen, kære venner, det er jo endnu dyrere, at de får lov til at bevæge sig rundt frit i det danske samfund og koster kassen i forbindelse med statsbetalte beskikkede forsvarer, anbringelsesdomme i landets fængsler, domstolsudgifter, tolkeudgifter, sociale udgifter til deres daglige fornødenheder, socialpædagogisk støtte og al mulig anden service, som der stilles til rådighed for de kriminelle. Så hvis socialdemokraterne virkelig gør det her på grund af kroner og ører, så send dem da helt hjem i stedet, så vi ikke har dén økonomiske belastning! Hver og en af de omtalte er jo dømt for grov kriminalitet i Danmark! Samtidig skylder regeringen og deres støttepartier at fortælle, hvor de så skal være placeret. De skal vel ikke forblive på Kærshovedgaard i Ikast-Brande Kommune og skabe endnu mere kriminalitet og lokal utryghed? Den logiske placering må jo være Nørrebro lige midt på stenbroen i hjertet af København, hvor alle de åbenhjertede, radikale, folkesocialisterne, Enhedslistens og Alternativets frisindede og tolerante vælgere bor i skønt flertal. Så kan de jo hygge sig med en kulturberigelse på nært hold!

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.
Læserbrev

Udlændingepolitisk linje: Venstres vigtige valg

Læserbrev: Trist, hvis Venstre i forbindelse med næstformandsvalget sender et grumset signal, der tyder på, at partiet ikke tager truslen fra den islamistiske ideologi alvorligt. Nazisterne og islamisterne regnede med, at de skulle vinde krigen. Stormuftien og Hitler planlagde sejrsfesten. Jeg håber, at mange på Venstres landsmøde vil stemme for en næstformand, der udtrykker klar afstand fra personer med en ideologi, der har ufattelig had til jøder og kristne. De skal ikke have mulighed for at bosætte sig i Danmark.
Annonce
Debat

Troels Lund skyder igen: Jeg sigter meget præcist på de røde, transportminister

Læserbrev: Veje og kollektiv transport bør ikke være en politisk kampplads, mener transportminister Benny Engelbrecht, der derfor beder mig sænke sigtekornet. Hertil er der vel blot at sige: Jo, investeringer i vores fælles infrastruktur - veje, tog, broer - er i høj grad en politisk kampplads, og især nu, hvor en svag socialdemokratisk regering har ladet hele sin overlevelse afhænge af de røde partier i Folketinget. Fakta er nemlig, at den brede transportaftale, som transportministeren drømmer om, kan ende med at blive et mareridt for alle virksomheder og borgere i Østjylland og mange andre steder i landet. De røde støttepartier siger klart fra overfor "mere asfalt", som de kalder det. Det kan så meget vel resultere i, at E45 ikke udbygges - selv om det var en central del af både den tidligere regerings plan og også et meget klart løfte fra fremtrædende socialdemokrater i valgkampen. Finansminister Nicolai Wammen, der er valgt i Aarhus, skrev meget specifikt i sin kandidattest på TV 2: "På den korte bane har E45 topprioritet." Nu er regeringens topprioritet at lave en bred aftale med motorvejs-fjendske partier som SF og Enhedslisten. Derfor er der i høj grad brug for at rette sigtekornet præcist på de røde - i håb om blot at plaffe de værste vildskud ned.
Læserbrev

Transportminister svarer igen: Hvorfor sænker du ikke sigtekornet, Troels Lund Poulsen?

Læserbrev: Troels Lund Poulsen (V) påstår her i avisen, at jeg løber fra et løfte om at ville udbygge E45 (læserbrevet "Tillykke. Nu skylder de røde en ny motorvej" 13. september, red.). Inden han skyder os for mange såkaldte "løftebrud" i skoene, vil jeg ganske stilfærdigt oplyse, hvad vi rent faktisk lovede før valget. For som vi sagde, så ønsker vi - i modsætning til hvad den tidligere regering leverede - at indgå en bred infrastrukturaftale til gavn for hele Danmark, som kan holde uanset, om regeringsmagten skulle skifte. Jeg synes derfor, at Troels Lund Poulsen skal sænke sigtekornet og lytte til opfordringen fra dele af erhvervslivet, som gør opmærksom på, at investeringer i infrastruktur er for vigtige til at være en årlig tilbagevendende politisk kampplads. Jeg kan naturligvis ikke svare på, hvorfor den tidligere regering valgte at indgå en så smal infrastrukturaftale kort før lukketid inden folketingsvalget. Men jeg kan konstatere, at hvis det havde været magtpåliggende for den tidligere regering, at dens investeringsplan skulle overleve efter et valg, så havde de nok brugt energien bedre på at sikre et bredt flertal. Og her - få måneder efter valget - så har Venstre allerede selv har trukket stikket på den tidligere regerings investeringsplan ved at melde ud, at partiet ikke længere vil prioritere Ring 5-motorvejen. Situationen er altså den, at der ikke længere er flertal for planen. Og det er den risiko, man løber, når man indgår smalle politiske aftaler. Det er også derfor, jeg ønsker at indgå en så bred infrastrukturaftale som muligt, hvilket også var formålet med vores eget trafikudspil fra før valget. Og i den forbindelse vil det være naturligt, at vi også drøfter trængselsudfordringerne på E45. Jeg ser meget frem til de kommende forhandlinger om en ny infrastrukturaftale og glæder mig over den konstruktive tilgang, som jeg har bemærket fra Venstres transportordfører, der på et samråd har udtalt: "Nu er valget overstået, og nu skal vi så se, om vi kan finde hinanden i en bred aftale, og det er vi da opsat på fra Venstres side." Det, synes jeg, er meget positivt. Og det synes jeg, at Troels Lund Poulsen bør lytte til. For vores fælles infrastruktur bør ikke være en politisk kampplads. Det er erhvervslivet, pendlerne og alle andre trafikanter, der hver dag sidder fast i trafikken, altså for vigtige til.

Seneste plus

Annonce
Annonce
Læserbrev

Vores våbenlovgivning skal måske også skærpes - amerikanske tilstande på dette område vil være vanvid

Læserbrev: For nylig blev USA ramt af endnu en skudepisode. I byen El Paso blev uskyldige mejet ned af en højrerabiat attentatmand. Men det triste drama har flere årsager end racisme og radikalisering. Når Donald Trump ikke kritiserer våbenlovgivningen efter tragedien, har dette sine tunge årsager. Etablerede politikere, især i det republikanske parti, er nemlig i lommen på en magtfuld våbenlobby. Men også i Nordeuropa er der en nærliggende problematik. For cirka fire år siden blev en satire-avis ramt af skydegale attentatmænd. Anslaget mod de franske journalister i Paris kunne vel afbødes, hvis adgangen til skarpladte våben blev stærkt begrænset. Personligt oplevede jeg som udvekslingsstudent i USA omkring 1988, at en bekendt af mig, en fyr på 17 år, gik rundt til halloween udklædt som gangster med sin fars skarpladte pistol i frakkelommen. Historien står til troende. Tæt på Danmark oppe i Norge begik Breivik for otte år siden seriemord. Han nedskød 77 unge uskyldige - sikkert uden våbentilladelse. I skrivende stund - medio august - er Norge ramt af endnu en terrortragedie. Et højreradikalt element har skudt sin søster og desuden forsøgt at bombe en moské. Herhjemme begik en radikaliseret ung mand dobbeltmord i kongens København - med et skarpladt skydevåben, han aldrig burde have haft mulighed for at tilegne sig. Der tegner sig med andre ord en slags tendens. Et trist, truende mønster. I USA såvel som i Nordeuropa og til dels i vor fredelige lille Danmark er der en vis højredrejning - og mulig radikalisering. Bevidsthed om våbenbrug og en skærpet lovgivning er nødvendigt i Skandinavien og måske også i dette land. Amerikanske tilstande på dette område vil være vanvid.
Leder For abonnenter

Leder: Tredobbelt gevinst ved Venstres kampvalg

Om fem dage bliver der sat et foreløbigt punktum i en af de mest dramatiske perioder nogensinde for partiet Venstre. Her skal de delegerede ved den ekstraordinære generalforsamling vælge ny formand og næstformand. Valget af formand giver sig selv. Alle peger på Jakob Ellemann-Jensen, og han er i skrivende stund eneste kandidat. Hvem der skal sekundere den nye formand, så indtil for et par dage siden også ud til at blive en ren og skær kåring af Inger Støjberg. Men det er nu afblæst. Ellen Trane Nørby har meldt sit kandidatur til posten som næstformand med argumentet om, at hun vil være bedre til at samle partiet. Hun lægger vægt på, at forbindelsen til det kommunale- og regionale bagland skal genetableres. Men uanset hvad Ellen Trane Nørby argumenterer for, bliver valget ikke for alvor substantielt. Det bliver et personligt valg, ikke mellem Ellen og Inger, men for eller imod Støjberg. Ellen Trane Nørby bliver formentlig kun næstformand, hvis det viser sig, at modstanden mod Inger Støjberg er for stor. Har Støjbergs "kageshow" brændemærket hende en gang for alle, eller giver Venstres medlemmer Støjberg en chance for at vise, at hun godt kan udfylde rollen som en lidt mere diplomatisk værdikriger?
Debat

Debat: Landmænd skal da blive hos det lokale vandværk

I erhvervstillægget fra Jysk Fynske Medier kunne man 12. september læse artiklen: ”Landmænd kræver større fordele som storforbrugere af vand”. Historien handler om, at landmænd i Vestjylland oplever prisforskel på mere end 100.000 kroner for samme forbrug af vand. Landmændene mener, at det altid vil kunne betale sig at etablere egne boringer og forlade vandværket. Jeg kender problematikken, da vi jævnligt bliver kontaktet af vandværker, som fortæller om landbrug, der ikke længere ønsker at være tilsluttet vandværket. Giver kommunen landmænd tilladelse til indvinding, kan det have stor betydning for resten af forbrugerne, som kan blive ramt af prisstigninger, fordi en storkunde forlader fællesskabet. Endnu værre risikerer forbrugerne at blive ramt på kvaliteten af deres drikkevand. Vandværkernes ledningsnet er beregnet til at levere vand baseret på et forventet forbrug, så hvis en stor kunde ikke længere aftager vand, er ledningsnettet for stort. Det betyder stillestående vand, som kan betyde kvalitetsproblemer for forbrugerne. Landets vandforsyninger undgår generelt forureningssager i forbindelse med tilbageløb fra vandværkets kunder, men ved etablering af dobbelt vandforsyning kan der ved ufuldstændig afbrydelse mellem hus og landbrug ske det, at det tryksatte landbrugssystem kommer til at sende vand tilsat medicin eller andre hjælpestoffer ud på det fælles net. Endelig ligger områderne omkring vandværkernes boringer i beskyttede zoner, hvor det er forbudt at bruge sprøjtemidler. Det gør andre boringer ikke nødvendigvis, men ofte henter begge parter deres vand fra samme grundvandsmagasin, og så stiger risikoen for forurening af vores fælles grundvand. Jeg ved, at økonomien er presset mange steder i landbruget, men som varm fortaler for vores solidariske vandmodel, kontakter jeg Kristian Gade, den landmand, der udtaler sig i artiklen. Måske kan vi sammen finde en god løsning.
Debat

Debat: Håndtryk eller ej. Når borgmestre kvier sig

Som dansker har jeg meget svært ved at forstå, at blandt andre nogle af landets borgmestre ser dette at give et håndtryk som noget udansk. Gennem generationer har håndtrykket været den helt almindelige måde her til lands at byde nogen velkommen på. Det har været den helt almindelige måde at sige tak på. Og det har været den helt almindelige måde at besegle en aftale på. Ved at give statsborgerskab til mennesker fra andre lande forærer vi dem noget meget værdifuldt. Vi giver dem fra dag til dag fuld andel i de værdier - økonomiske, menneskelige, sociale og andre - som vi og vore forfædre har skabt gennem slid, med afsavn og ved hårdt politisk arbejde. Vi giver de nye statsborgere præcis de samme rettigheder, som vi selv har tilkæmpet os. Med andre ord: Vi byder dem velkommen i kredsen af danskere. Det er vel værd at give dem håndslag på. Og det er vel rimeligt at forvente, at vore nye medborgere har gjort sig helt klart, hvad det i virkeligheden er, de får foræret. Og derfor er det vel også rimeligt at forvente, at de er klar til at sige tak for gaven på den måde, vi her til lands siger tak til hinanden på. Og at de dermed viser, at de har et oprigtigt ønske om at være danske. Når nogle borgmestre kvier sig ved at skulle give hånd til de ny danskere, så signaliserer de - set med mine øjne - at de ikke fuldt ud ønsker at byde dem velkommen. Og de få ny danskere, som afslår at sige tak med et håndtryk, viser - igen set med mine øjne - at de i virkeligheden slet ikke ønsker at blive danskere. De ønsker blot at kunne trække på alle de muligheder, de vil kunne få som statsborgere i Danmark. Det er mit håb, at vore politikere vil stå fast på den opfattelse, at det danske folks gave i form af et statsborgerskab er så værdifuld, at den fuldt ud er et håndtryk værd.
Læserbrev

Horsens er en by under forvandling - på godt og ondt

Læserbrev: Horsens' nye motto synes at være "Vækst for enhver pris". Overalt ses byggekraner, og det ene fantasiløse betonbyggeri efter det andet skyder op. Nye veje og boligområder ser dagens lys på bekostning af naturen. Hver en grøn plet skal bebygges, da der skal klingende mønt i kassen. Ingen tænker på menneskets velfærd med grønne oaser, hvor de gamle og de unge kan hygge sig og børnene lege. Penge er lig magt, og det er utroligt, at man som vælger affinder sig med tingenes tilstand i Horsens. Men flertallet har altid ret - det kaldes demokrati. Går man en tur på byens hovedstrøg, Søndergade, og de tilstødende gader i midtbyen, møder der en et trist syn, idet flere forretninger står tomme. Det samme er tilfældet i Bytorv Horsens. Detailhandlen har hårde vilkår, alt mens det ene nye forretningslokale efter det andet opføres for så også at stå tomt. E-handel tager mange kunder. Og det er ikke blevet nemmere for detailhandlen på Søndergade i forbindelse med den storstilede renovering af gaden. Men når dette store projekt er færdigt, vil turister og andet godtfolk strømme til byen. Og det er jo ikke så galt. Mange forretninger vil forsvinde, men nye forretninger vil komme til. Der vil opstå et ganske nyt og anderledes bymiljø. Jeg ser gerne, at Bytorv Horsens bliver omdannet til et multikulturhus med bibliotek, cafeer, teater- og biografsale, udstillingssted og hjemsted for byens mange foreninger - herved vil der kunne opnås en synergieffekt. Der vil på kryds og tværs blive skabt en mangfoldighed. Når Midtbyplanen først er gennemført, vil Horsens være en helt anden by - til stor glæde ikke kun for de lokale borgere, men de mange turister, som vil besøge byen.
Læserbrev

Replik: Indlæg fra økologer - jeg bliver lidt træt

Læserbrev: Jeg har gennem nogen tid læst indlæg fra både en repræsentant fra det konventionelle landbrug og fra økologer. Hvad angår sidstnævnte, bliver jeg lidt træt. Her er så lidt facts: Økologisk produktion er umulig, uden den bliver tilført gødningsstoffer fra konventionel produktion, og produktionsformen er umulig uden at øge udsivningen og nedsivningen af næringsstoffer, idet dyrkningen af kvælstoffikserende afgrøder er nødvendig. Økologisk produktion er også umulig uden at acceptere, at der er langt flere toksiner i fødevarerne fra naturligt producerede svampegifte. Det er umuligt at producere økologisk uden at erkende en langt mindre verdensproduktion og dermed acceptere stigende hungersnød. I øvrigt er det aldrig videnskabeligt bevist, at økologisk producerede fødevarer er sundere end konventionelle, og så skal jeg undlade at kommentere al svindlen med at kalde ikke-økologiske varer for økologiske, dyreværnssager med økologiske dyr, der ikke er mindre end hos konventionelle dyr, og at økologiske dyrs foder ikke består af økologisk foder. Tror det er 40-60 pct. for ikke-økologisk foder og økologisk foder. Man kan ikke være lidt gravid. Økologiske dyr, der spiser ikke-økologisk foder, leverer ikke økologisk kød, mælkeprodukter og ost, selvom produkterne sælges som sådan.
Læserbrev

Sexskandaler, bedrag og mandatsvig resulterer i politikeres sygefravær

Læserbrev: Sygefravær koster årligt den danske statskasse 30 mia. kr. og er et stort samfundsøkonomisk og politisk problem. Blandt nogle politikere er sex-skandaler, mandatsvig og bedrag anerkendte sygdomme, og omgangen med sygemeldinger er ret lemfældig. Borgmester Nina Hedeager Jensen fra Enhedslisten var sygemeldt i tre måneder, fordi der formentlig er foregået en voldtægt i hendes hjem. Hendes partikollega Rune Lund (folketingsmedlem) har tidligere også været sygemeldt i tre måneder på grund af en sprunget akillessene. Han kunne ikke varetage sit kontorjob i Folketinget, men kunne godt i sygefraværsperioden rejse til Odense og deltage i en debat. Messerschmidt var sygemeldt i seks måneder, da han blev anklaget for bedrag med EU-penge. Et byrådsmedlem i Esbjerg fra Venstre lod sig sygemelde, da han blev dømt for mandatsvig. Jeppe Kofoed sygemeldte sig, da han for mange år siden blev eksponeret i pressen på grund af en sexuel eskapade med en 15-årig. Som praktiserede læge gennem mange år har jeg altid været agtpågiven overfor, hvem der var syg og skulle tildeles sygedagpenge, som er betalt af andre skatteydere, og hvem der blot havde en dårlig undskyldning for ikke at ville gå på arbejde. Ovenstående eksempler har vanskeliggjort mit arbejde og formentlig også kommunernes store indsats for at nedbringe sygefraværet i Danmark. Nogle politikeres arbejdsmoral er ikke befordrende for samfundet.
Læserbrev

Begejstret Bille efter budgetaftale: Vi har sat det største liberale aftryk i 10 år

Læserbrev: Ikke siden Liberal Alliance blev grundlagt og repræsenteret i Horsens Byråd for 10 år siden, har vi fået sat et så stort, tydeligt og liberalt aftryk i en kommunal budgetaftale. På den økonomiske politik gik vi til forhandlingerne med ønske om massive effektiviseringer på beskæftigelsesområdet og i den kommunale administration. Vi kom igennem med effektiviseringer på 25 mio. kr. over en fire-årig periode på beskæftigelsesområdet og knap 10 mio. kr. i den kommunale administration - alene i 2020. Samtidig iværksættes en tilbundsgående undersøgelse, hvor det afdækkes, om der er mulighed for at konkurrenceudsætte flere kommunale opgaver til private virksomheder. En udbygget og velfungerende infrastruktur er vigtig for borgere og virksomheder i Horsens. Derfor er det bydende nødvendigt med etableringen af et komplet og fuldt udbygget ringvejssystem rundt om Horsens, så tæt, tung og forurenende trafik ledes effektivt uden om byen. Med budgetaftale 2020 rykker vi et kæmpe skridt nærmere etableringen af en nordlig omfartsvej - nord om Nørrestrand. I løbet af 2020 igangsættes nemlig planlægningen af en nordlig omfartsvej med fremlæggelse af konkrete forslag til linjeføringer samt en tidsplan. Samtidig fremrykkes etableringen af sidste etape af omfartsvej syd, så arbejdet kan igangsættes hurtigst muligt i 2020. Endelig skal lyde et stort tillykke til bilister og butiksdrivende i Horsens midtby - med budget 2020 gøres LA's forslag om to timers gratis parkering permanent. Idræt, bevægelse og foreningslivet er en hjertesag for LA. Derfor er vi rigtig glade for, at vores forslag om at afsætte ekstra penge til etablering af indbydende og tidssvarende udeområder på vores skoler er vedtaget. Det muliggør etablering af udeområder og legepladser på bl.a. Stensballeskolen og skolen i Hatting. Samtidig tilføres vores foreningsliv yderligere fire mio. kr. over de næste fire år til at understøtte arbejdet med at få flere horsensianere til at bevæge sig og dyrke idræt. Ydermere afsættes der 13 mio. kr. de næste tre år til investering i nye idrætsfaciliteter og renovering af eksisterende. Sidst men ikke mindst er forligspartierne enige om, at bakke op om LA's ønske om at tilføre eliteidrætten og talentudviklingen 250.000 kr. årligt. Frihed til børnefamilierne er et kardinalpunkt for os i LA. Derfor har vi de sidste fem år kæmpet for mere valgfrihed til de børnefamilier, der ønsker at hjemmepasse deres børn. Med LA's forslag til budget 2020 øger vi nu tilskuddet fra 3500 kr. pr. barn til 5000 kr. pr. barn og udvider samtidig muligheden for at få tilskud helt frem til barnets skolestart.
Annonce
Læserbrev

Socialdemokrat fra Skanderborg: Det er umuligt at tilfredsstille de blå partier

Læserbrev: Efter at have set Facebook-opslag både fra Liberal Alliance og Konservative om, at Skanderborg er dumpet ned på en 11. plads i den seneste måling fra DI over de mest erhvervsvenlige kommuner i landet, står det nu fast, at det er umuligt at tilfredsstille de blå partier! Op til kommunalvalget i 2017 var der var især kritik fra Liberal Alliance og Venstre over, at administrationen i kommunen var for stor. I 2015 og 2016 var Skanderborg på en 3. plads i samme undersøgelse. Der må helst ikke være ansatte til at betjene det lokale erhvervsliv, da de koster penge. Når så erhvervslivet svarer i undersøgelser, at det er blevet sværere at komme i kontakt med kommunen, så ser kan straks kritik af det også! Det, som der ikke bliver nævnt i omtaler fra de blå partier, er, at der faktisk er flere topplaceringer, når man dykker ned i tallene. F.eks. opnår Skanderborg en 2. plads på spørgsmålet om kommunes image blandt virksomhederne. Kategorien "Kommunens image" beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder til kommunen samt på fire statistiske indikatorer, der belyser, i hvor høj grad det lykkes at tiltrække nye borgere og virksomheder. Så det er ikke så dårligt, som de prøver at få det til at se ud til!
Læserbrev

Voksenlærlingekampagne er skudt i gang: Jobs haves - ansøgere mangler

Læserbrev: Hvert år går flere faglærte på pension, end der kommer nyudlærte til. Jobs står ledige allerede nu, og problemet tegner til at blive meget større i de kommende år, fordi en stor gruppe af kolleger er på vej på pension. Det er ikke lykkes at vende tendensen, til at færre og færre unge søger erhvervsskolerne, og derfor har fagbevægelsen søsat en kampagne, som skal få flere til at bruge muligheden for at blive voksenlærling. Det er en mulighed, som både kan bruges af ledige som af beskæftigede. Fordelene er indlysende for den enkelte, da man både får større ansættelsessikkerhed og højere løn, hvis man har den rette kompetencegivende uddannelse. Fordelene for virksomhederne er lige så klare. De får bedre uddannet arbejdskraft, de får tilskud til lønnen i læretiden, og medarbejderen får merit for den relevante erfaring og uddannelse, som kollegaen allerede har erhvervet. Derfor hedder kampagnen "Voksenlærling - En ordning. To vindere." Uddannelse er generelt en win-win-situation for alle, og voksenlærlinge kan være en dobbelt win-win. Kollegaen bliver flyttet til et område med gode beskæftigelsesmuligheder fra et område, som måske er lidt udfordret, og virksomhederne kan rekruttere arbejdskraft fra helt nye kanaler. Interesserede kan åbne voksenlaerling.nu, hvor både medlemmer og arbejdsgivere kan se mere om de mange fordele.
Leder For abonnenter

Glæde på redaktionen: En god dag for kræftramte

Der er nyheder nok af den slags, man bliver trist af at læse. De kan handle om mennesker, der ikke kan holde op med at slås om magten internt i et parti. Om en afgået minister, der i en ny bog afslører, hvor beskidt det politiske game kan være. Om afsløringen af, hvor mange momsmillioner en række forretningsfolk har snydt Danmark for - og hvordan nogle af pengene kan være endt i terrornetværk. Eller vores egen, lokale fra gårsdagens avis om, hvor svært det kan være at få demokratiet til at fungere i et menighedsråd. Alle er vigtige historier, som vi forhåbentlig lærer så meget af, at de ikke bliver gentaget. Heldigvis er der også nyheder, man bliver glad i låget af. Som nu dagens artikel om, at en række spontane pengegaver redder et tilbud til kræftramte, så de igen kan mødes på Horsens Kunstmuseum en gang om ugen og blive klogere på kunst. Det var ellers slut. For små to uger siden skrev vi i avisen en artikel om, at tilbuddet "Kunst & Kræft" var nødt til at lukke, fordi Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling trods en ihærdig indsats ikke længere kunne skaffe de nødvendige midler til driften. Heldigvis var artiklen og avisen ikke mange timer gammel, før vi fik det første opkald på redaktionen fra en læser, som meget gerne ville give et beløb til det gode formål. Det blev langt fra det sidste. Vi skyndte os at sende de glade givere videre til Kræftens Bekæmpelse, og en glad og overrumplet lokalformand kan nu fortælle, at der er penge til at fortsætte i mindst to år mere. Sådan en oplevelse er ikke bare et lyspunkt for nuværende og kommende kræftpatienter, som har brug for et frirum, som ikke handler om sygdom, men om emner, som kan fylde tankerne, og et samvær, som giver god energi. Den er også et lyspunkt for os her på redaktionen. Vi har som et af vores mål at være med til at skabe fællesskab og sammenhængskraft i Horsens-området. Og sjældent har vi nået målet så hurtigt og effektivt. Dét er en vigtig historie - og én, som gerne må gentage sig.
Læserbrev

Troels Lund Poulsen: Tillykke, Hedensted, nu skylder de røde en ny motorvej

Læserbrev: Hedensted - og store dele af det øvrige Østjylland - scorer højt i Dansk Industris erhvervsklima-undersøgelse. Tillykke med det. Det var i al beskedenhed også en af mine egne hovedprioriteter som både beskæftigelsesminister og erhvervsminister, at vi skulle gøre næsten alt for at sikre hænder og kloge hoveder nok til vores virksomheder. Men helt som forventet er veje og øvrige transportmuligheder den helt store udfordring for, at der kan skabes endnu mere vækst i Østjylland. Derfor besluttede den daværende regering med et flertal i Folketinget, at der skulle sættes penge af til en udvidelse af E45 - fra to til tre spor i hver retning. Jeg slog i valgkampen på, at den udvidelse ville være alvorligt i fare, hvis Socialdemokratiet satte sig på regeringsmagten. Og desværre har jeg fået helt ret. Nu løber den nye transportminister, Benny Engelbrecht, alt hvad han kan, fra de rødes løfter om også at ville udbygge E45. Nu skal pengene bruges til noget andet, bl.a. til at fylde det økonomiske hul i den såkaldte togfond, må man forstå. Jeg er ikke overrasket, men bare trist på Østjyllands vegne. Jeg fortsætter kampen for en udvidelse af E45 og undres så over, at alle de folketingsmedlemmer, der er valgt i Østjylland for regeringspartiet og dets støttepartier, ikke gør det samme.
Leder For abonnenter

Leder: Politisk uenighed er et sundhedstegn

Rundt om i kommunerne er de afgørende sværdslag om næste års budget i fuld gang. I bedste demokratiske ånd arbejdes der mange steder på at skabe det bredest mulige forlig, og i mange kommuner er der tradition for at vedtage budgetter, hvor alle partier er en del af forligskredsen. Den tradition gælder også Horsens, men i år er der lagt op til, at flere partier står udenfor. Der er mange gode argumenter for de brede forlig, men politisk uenighed er og bliver et sundhedstegn for vores demokrati. Der er knap to år til næste kommunalvalg, så tiden nærmer sig, hvor partierne skal til at positionere sig, og det giver handlefrihed at stå uden for et forlig. Selv om det giver indflydelse at være en del af et forlig, så er modydelsen, at man skal bakke op om hele pakken. Det er med til at give en midtsøgende kurs, hvor alle kan være med, men det er sundt - uanset politisk ståsted - ikke altid at have snuden rettet mod striberne midt på vejen. Der skal være plads til at vælge at køre i højre eller venstre side alt efter politisk observans - apropos diskussionerne om Ringvej Syd. Politik er en evig kamp på ord og argumenter, og brede forlig har den fordel for den til enhver tid siddende borgmester, at det lægger en naturlig dæmper på uenighederne. Hvis alle har fået tilpas store hold kæft-bolsjer i form af aftryk på budgettet, giver det ro. I det samarbejdende folkestyres ånd er det fint, men som vælgere har vi også brug for at have politikere, der mener, at deres holdning til, hvordan vi bruger pengene i budgettet, er så vigtig, at de ikke kan være med på den fælles vogn. Det bekræfter i bund og grund kun, at vores demokrati virker, og så skal dem, der forlader forhandlingslokalet, huske på, at det ikke giver stemmer at stå med korslagte arme og se sur ud. Hvis man vælger at stå udenfor, kræver det mindst lige så vægtige argumenter for at sige nej, som for at sige ja. Og vælgerne har krav på at se, hvad der i givet fald skulle være sat i stedet for det fælles forlig.
Leder For abonnenter

50 forskellige hjemmeplejere på fire uger

Hjertet banker for andre mennesker i den store hær af ansatte i landets plejesektor. Det er jeg ikke i tvivl om. Der er mangel på nok af disse varmhjertede hænder, og kommunerne forsøger på forskellig vis at dække vagterne ind til den stadig større gruppe danskere, der har brug for hjælpe til at komme ud af sengen, på toilet, i bad eller noget helt andet. Sådan et menneske kender jeg. Og jeg forundres både på hendes vegne og på vegne af de ansatte i landets hjemmeplejer over, at vi ikke kan skabe bedre rammer for dem. Der er jævnligt gode og dårlige eksempler fremme i den offentlige debat om plejesektoren, og jeg forstår godt, hvis de hårdtarbejdende plejeansatte føler sig ramt på fagligheden, når de knap så gode eksempler kommer frem.