Tomme busser: Hvorfor brænder Midttrafik diesel af til ingen nytte?

Læserbrev: Hvorfor pokker skal vi hver dag flere gange se Midttrafiks blå tomme busser? Hvorfor stopper man ikke den overflødige kørsel? Hvorfor skal vi som skatteydere være med til at betale for, at der brændes diesel af til ingen nytte? Hvorfor er der ikke nogen regionspolitikere, som gør noget ved det?

Lytter ikke til eksperter: Hastelov fortsætter trist udvikling

Når man ikke klapper i hænderne af dig, er der ingen grænser for de ufine metoder, Bent Riis

Læserbrev: Afsluttende svar på læserbreve fra Bent Riis. Fakta. Jens Nielsen kunne ikke komme på et sindssygehospital, da man ikke modtog straffede personer. Min mor supplerede på et sindssygehospital under 2. verdenskrig. Medicin var ikke opfundet endnu. Det, man kunne, var at holde dem indespærret. Nogen var så dårlige, at de var bundet og fik deres mad med en træspade, fordi de ellers ville både bide og overfalde personalet. Det var frygteligt men ikke ondskab, man havde ikke andre muligheder. Der begyndte at komme lidt medicin efter krigen, men de indlagte var i et omfang også forsøgspersoner. Nielsen var stærkt kriminel, men var kun dømt for tre tilfælde. Dødsstraf var ikke ualmindeligt for 100 år siden. Man havde ikke de valgmuligheder, vi har i dag. Vedrørende børnene i lejrene. De har deres far og mor eller en af delene. De har ikke kendt andet en jubel, når nogen blev dræbt, og livet i lejrene. Det er min og rigtig manges opfattelse, at vi ikke skal have de voksne hjem til Danmark. Er det så menneskekærlighed at tage børnene fra deres forældre og tvinge dem til at være i Danmark? De oplevelser, deres forældre har givet dem, vil de skulle leve med hele livet. Hvor er det nemmest for dem? Hos fremmede i et land deres forældre har hadet og har villet udslette senere, eller sammen med deres forældre og børn og voksne, der har oplevet det samme? Jeg har mødt dig mange gange og hver gang tænkt, hvordan er du som menneske. Jeg gættede rigtigt, og jeg tror også, jeg har gættet rigtigt på problemerne i menighedsrådet. Når man ikke klapper i hænderne af dig, er der ingen grænser for de ufine metoder, du er parat til at bruge. Jeg har kun rosende udtalelser fra de byretter, jeg har arbejdet i, og i et fantastisk smukt brev fra Vestre Landsret får jeg ros for altid at være velforberedt, søge de sager gennemført, der er kød på og ikke kun penge, og for at vise rettidig omsorg for mine medmennesker. Den dag i dag yder jeg gratis retshjælp, uden vederlag, og betaler selv papir m.v. Da coronaen kom, fik jeg på første dag 11 opringninger fra personer, jeg helt tilbage i 1976 havde hjulpet. Alle sagde: "Du har gjort så meget for os, så ring hvis der er noget, vi kan gøre for dig". Dine kommentar om op på ølkassen og lignende er så tæt på injurier, som du kommer uden at mærke til mere. Lad mig få navn på de personer, der har udtalt sig om mig, som du skriver. Jeg har forstået, at du ikke kender grænsen, når nogen går dig imod. I øvrigt har jeg benævnt mit indlæg som duplik, det vil sige det sidste i denne sag.

Trepartsaftalen. Brug den kære arbejdsgivere

Læserbrev: Den indgåede trepartsaftale er fornuftig for alle parter både nu og når Danmark skal tilbage på fode. Men det er vigtigt, at virksomhederne gør brug af den. Både for medarbejderen som ikke skal på dagpenge og for virksomheden der beholder medarbejderen. I krisetider udviser danskerne samfundssind. Det er én af de ting, jeg har lært af de sidste tre uger. Vi rykker sammen i bussen ved at holde afstand, og vi finder de løsninger, der kan afhjælpe problemerne. Og ikke mindst, så gør vi det sammen i bred enighed, selvom alle parter ved, at nogle elementer i aftalerne gør ondt. Trepartsaftalen er jo en aftale imellem de rigtige fagforeninger i Fagbevægelsens Hovedorganisation som 3F, FOA, HK og Metal m.fl., arbejdsgiverne og staten. Den indgåede trepartsaftale, der giver virksomheder mulighed for en statslig lønkompensation på hele 90 pct. for timelønnede og 75 pct. for funktionærer op til 30.000 kr., er for mig at se et super godt eksempel på, at de bedste løsninger vokser ud af fællesskabet. Det er en aftale, der kommer alle til gode. Fra mit perspektiv er jeg glad for, at aftalen sikrer, at helt almindelige lønmodtagere også har et arbejde, når Danmark igen åbner op og ikke skal på dagpenge. Det er med til at skabe tryghed i de danske hjem. Samtidig sikrer aftalen, at genåbningen bliver mindre kompliceret, og det er noget, der gavner hele samfundet. Færre skal på dagpenge og derved gå væsentligt ned i indkomst, ligesom at virksomhederne hurtigere kan komme op i gear igen, hvis de slipper for at skulle ud og ansatte en række nye medarbejdere. Derfor er det lidt et skår i mit øje, at nogle har valgt at undlade at gøre brug af muligheden for lønkompensation. Argumentet er, at det stadig er for dyrt. Jeg anerkender fuldt og fast, at krisen er rigtig dyr for rigtig mange. Ingen tvivl om det. Men det bliver ekstra dyrt for virksomhederne, hvis de skal bruge mange måneder på at ansætte og oplære nye medarbejdere, inden de kommer op i gear igen med produktionen. Ved at gøre brug af lønkompensationen er de medarbejdere, der kender virksomheden ud og ind, klar fra dag ét efter krisen. Hvis man hjemsender eller fyrer sine medarbejdere, er der ingen garanti for, at de vender tilbage, når tingene normaliseres. For det er jo klart, at bliver man ledig, vil man jo bare gerne have et arbejde hurtigst muligt og komme i gang igen. Vi hjælper også gerne medlemmer videre med vores Jobformidling. Så min opfordring til virksomhederne er ganske klar: Gør nu brug af den aftale, der er indgået. Det vil gavne alle, både virksomheder, lønmodtagere og Danmark som samfund.

Læserbrev: Kæmpe tak til alle ansatte, som er der for vore svage medborgere

Tak til Martin Ravn og byrådet: Nu kan vi komme til sygehuset til den billige takst

Læserbrev: Vi mennesker er gode til at fare til tasterne, når der er noget, vi er utilfredse med. Det gjorde jeg for et års tid siden. Jeg var utilfreds med, at vi som borgere i Hedensted kommune ikke kunne benytte flextaxa til Horsens Sygehus til den billige takst. Jeg skrev til bl.a. Horsens Kommune og regionen og forklarede/klagede min nød. Fra begge steder fik jeg “en sludder for en sladder”, bl.a. fra Horsens med besked om, “at bybusserne var handicapvenlige”. Indtil Martin Ravn, byrådsmedlem (V) i Horsens, fik fat i sagen og mente, jeg havde en pointe. Så her følger en stor tak! Tiden er gået, men i Hedensted Avis den 10.3. læste jeg et svar fra Martin Ravn på et indslag om netop flextur, at byrådet havde vedtaget, at vi fra Hedensted Kommune nu kan komme til Horsens Sygehus til den billige takst og dermed ikke skal skifte til bus fra banegården eller Vitus Berings Plads. Jeg mener, ordningen træder i kraft til juni. Jeg vil derfor gerne rette en stor tak til Martin Ravn - og Horsens Byråd - for at have truffet den beslutning. Jeg tror, det vil have stor betydning for vi brugere af flextursordningen til Horsens Sygehus. Tak!

Trods corona-krise: Betal dit medlemskontingent!

Debat: Medier skal have hjælp til at løfte deres opgave

For private publicistiske medier er det langt fra ideelt at skulle bede regeringen om økonomisk støtte. Det er ikke desto mindre, hvad vi som samlet mediebranche er nødt til at gøre nu, medmindre vi skal sende journalisterne hjem og dermed svigte vores samfundsansvar. I mediebranchen er vi dybt taknemmelige for, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har været hurtige til at forhandle corona-hjælpepakker på plads for erhvervslivet. Mange virksomheder benytter sig allerede af disse ordninger, og det er fuldstændig afgørende for dansk økonomi. Desværre befinder medierne sig i en vanskelig situation, der gør, at vi kun i meget ringe omfang kan benytte os af de eksisterende hjælpepakker. For danske medier har nedlukningen af samfundet medført et drastisk fald i annonceindtægterne. Mange medier rapporterer, at de i forhold til andet kvartal sidste år forventer at se et fald i annonceindtægterne på over 50-60 procent, og vi ser, at medier er nødt til at afskedige medarbejdere og helt lukke eller sammenlægge ugeaviser. Samtidig står medierne over for den vigtigste oplysningsopgave i årtier og løfter et enormt ansvar. De er sat i verden for at opfylde deres publicistiske mission: at oplyse borgerne og understøtte demokrati og sammenhængskraft. Og det er der mere brug for nu end nogensinde. Derfor foreslår vi en hjælpepakke, der tilgodeser alle mediegrupper (dagblade, ugeaviser, special- og fagmedier samt kommercielle radioer og magasiner) på lige vilkår i en tid, hvor der netop er brug for sammenhængskraft i det danske medielandskab. Regeringens trepartsaftale om lønkompensation dækker 75 procent af lønnen til medarbejdere, som virksomheder vælger at sende hjem. Det er en god løsning for store dele af dansk erhvervsliv. For langt de fleste medier er det dog ikke en reel mulighed at sende medarbejderne hjem. De private danske medier bestræber sig i disse dage på i døgndrift at oplyse borgerne om den kritiske situation, vi som samfund står i. De formidler vigtig information fra de offentlige myndigheder og stille faktabaseret journalistik til rådighed for borgerne. Det arbejde er kritisk i den situation, vi som samfund befinder os i lige nu, hvor ingen har et fuldt overblik over coronaens konsekvenser for både den enkelte og for samfundet som helhed. Trepartsaftalen (lønkompensationsordningen) er en af de hjælpepakker, som regeringen med opbakning fra alle Folketingets partier har vedtaget for at imødekomme det nødstedte erhvervsliv. Derudover er der hjælpepakken til særligt hårdt ramte virksomheder, hvor staten kompenserer faste omkostninger, hvis virksomheden har et indtægtstab på mere end 40 procent. Desværre yder denne pakke heller ikke megen hjælp til medierne. Omkostningsstrukturen i mediebranchen er sådan sat sammen, at dækningen af faste omkostninger vil blive meget begrænset, da disse omkostninger kun udgør minimale andele af mediernes omkostninger. Vareforbrug, som for alle medier fortsætter uden besparelser, da medierne fortsat udkommer, og personaleomkostninger fylder størstedelen af omkostningsmassen for alle i branchen. Selv nu, hvor mediebranchen lider massive økonomiske tab, er blikket rettet mod vores publicistiske mission. Det er vigtigt netop i den krise, vi som samfund står i, hvad danskerne da også giver udtryk for i en ny Megafon-undersøgelse, som TrygFonden står bag. Her giver danskerne udtryk for, at de har stor tillid til de ”klassiske” medier, mens Facebook og Twitter scorer meget lavt. I vores egen optik har coronakrisen da også gjort faktabaseret journalistik vigtigere end nogensinde før. Spørgsmålet er derfor, om det er nu, at vi skal risikere, at medierne må sende journalister og andre medarbejdere hjem? Danske Medier foreslår, at der iværksættes en midlertidig hjælpepakke, der løber fra den 9. marts – 9. juni 2020. Hjælpepakken skal omfatte medier, der har oplevet et fald i annonceindtægterne på mere end 20 procent i forhold til samme periode i 2019. Hvis mediet har oplevet at tab af annonceindtægter på mere end 20 procent, får mediet kompensation fra staten for 80 procent af de tabte annonceindtægter over 20 procent. Med denne model tager vi højde for, at hele mediebranchen er ramt, og alle publicistiske medier skal kunne have adgang til hjælpepakken. Alle opfylder en afgørende samfundsopgave i disse tider, og det ville være ulykkeligt, hvis situationen udløste en opslidende debat om konkurrenceforvridning medierne imellem – og endnu værre: at der blev skabt usikkerhed i forhold til EU's statsstøtteregler. Alle publicistiske medier, lokale, regionale som nationale har brug for, at de kan stole trygt på ordningen. Med denne model tager vi også højde for, at mediebranchen længe har været presset på netop annonceindtægterne som følge af særligt Facebook og Googles indhug i det danske annoncemarked. Derfor modtager medierne ingen støtte ved et fald i annonceindtægterne på under 20 procent, samtidig med at de selv skal dække de første 20 procent af indtægtstabet. En sådan målrettet støtte kan afværge, at danske medier ser sig nødsaget til at gøre brug af den nuværende lønkompensationsordning og sende journalister hjem – eller afskedige dem, hvilket vi desværre allerede har været vidner til. Og den kan sikre, at vi også på den anden side af coronakrisen har bredden og kvaliteten i dansk journalistik i behold.

Vi skal huske at lære af situationen

Coronalukning: Vi skal kunne komme af med vores haveaffald

Læserbrev: Kære Horsens Folkeblad! I blander genbrugspladsen og aflevering sammen i en pærevælling. Lad os starte med at blive enige om, at vi skal leve op til de anvisninger, som regeringen/Folketinget har lavet. Der kan sagtens være kontakt mellem borgere, der benytter genbrugspladsen, så det er helt ok, at den er lukket indtil videre. Når det så kommer til aflevering af haveaffald, så er nærkontakt mellem borgerne (to meter eller derunder) stort set umulig. Det allermeste affald afleveres med trailer, og alene trailerparkering kræver mere end to meter mellem vognene. Den medarbejder, der skubber affaldet sammen, sidder godt beskyttet i sin gummiged, så der er heller ikke nogen fare her. Så det at skære alle over en kam dur ikke her. Jeg har lavet et opslag på Facebook vedr. haveaffaldet, og her får kommunen godt nok "tæsk" - alle er enige om, at det gode vejr, som vi har pt., er godt til havearbejde på din egen parcel, og så ville det jo være rart, hvis vi også kunne komme af med det. Når vi ikke kan komme af med det løbende, kommer vi til at stå som sild i en tønde til sin tid!