Drageskeletter, mumificerede feer og en udstoppet varulv: Museum Obscurum udfordrer din kritiske sans og vilje til at tro
”Museum Obscurum - på grænsen til virkeligheden” er navnet på en udstilling, hvor de besøgende skal tage stilling til, hvad der er fantasi, og hvad der er virkelighed. - Vi vil gerne have, at de besøgende bliver spooked og samtidig forholder sig kritisk til det, de ser, fortæller arkæolog Leif Plith Lauritsen, som har været med til at opbygge udstillingen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Museum Obscurum i Nykøbing Falster antænder din fantasi og polerer din sunde fornuft. Arkæolog Leif Plith Lauritsen har været med til at opbygge udstillingen, hvor fortidens tro og overtro møder nutidens. - Vi ønsker, at folk skal sætte spørgsmålstegn ved, hvad de ser, fortæller Leif Plith Lauritsen, som man heller ikke skal stole 100 procent på.