Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hjælp til læsningen: 27.000 århusianske skoleelever har fået digital læsemakker

BookBites er en app, der hjælper elever med at blive bedre til at læse. Den er udviklet så du kan konkurrere med dine kammerater om at læse mest. Foto: BookBites

Hjælp til læsningen: 27.000 århusianske skoleelever har fået digital læsemakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da de århusianske skolebørn i august måned mødte ind til skolestart, var det med en ny digital bogmakker, der skal hjælpe med at forbedre elevernes læseevner.

AARHUS: Aarhus Kommune har i løbet af det sidste skoleår testet den digitale app BookBites, der gør det til en leg at læse. Eleverne læser bøger via appen, og derfor kan den måle præcist hvor lang tid eleverne læser og derfor kan de på lige vilkår konkurrere med klassekammeraterne. Konkurrencedelen gør, at eleverne læser mere og dermed øver sig mere, hvilket i sidste ende gør, at de bliver bedre til at læse.

Testforløbet er gået så godt, at de cirka 50 skoler i Aarhus Kommune har kunnet bruge appen siden skolestarten i august måned.

- I løbet af det sidste skoleår har vi testet BookBites på en række skoler i Aarhus og fået masser af værdifulde inputs til at forbedre den digitale læseoplevelse, siger Lasse Nyrup, der er direktør i BookBites.

Lasse Nyrup fortæller også, at værktøjet er et godt redskab for lærerne eftersom de kan følge med i den enkelte elevs udvikling og dermed hjælpe dem til yderligere fremskridt.

Mange har ikke tilstrækkelige læsefærdigheder

Ifølge den seneste Pisa-rapport, så har 15-17 procent af grundskoleleverne i Danmark ikke tilstrækkelige læsefærdigheder. Behovet for at styrke læsningen er derfor stort.

- Vi har set markante resultater med BookBites. Børn, der aldrig har været glade for at læse bliver pludselig digitale bogslugere. Mange børn bliver simpelthen mere motiveret, når det bliver tydeligt for dem, hvor mange minutter de har læst, og de optjener stjerner, jo mere de øver sig, siger Lasse Nyrup, der også ser tydelige fordele i, at børnene hele tiden har litteraturen med sig på enten tablet, telefon eller computer. Børnene har via appen adgang til Danmarks bredeste digitale bogsortiment, og appen kan anbefale bøger ud fra det tidligere læste.

BookBites er udviklet med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Hjælp til læsningen: 27.000 århusianske skoleelever har fået digital læsemakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.