Havnechefer: Stor interesse for fast bopæl på vandet

Interessen for at bo i en sejlbåd, som Jens Tilma og Emma Kristensen gør i Marselisborg Lystbådehavn, er stor blandt århusianerne. Foto: Flemming Krogh.

Havnechefer: Stor interesse for fast bopæl på vandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er populært at have adresse på lystbådehavnene i Aarhus. 25 sejlbåde har postkasse på Marselisborg Lystbådehavn, og næsten lige så mange er på venteliste.

AARHUS: Havudsigt, gyngende grund og flytbart hjem tiltaler østjyderne. Det mærker de hos Marselisborg Lystbådehavn, hvor 25 af de 490 bådpladser er reserveret til bådejere, der ønsker at bo fast på havnen. Og de bådpladser er for længst optaget, oplyser havnechef på Marselisborg Lystbådehavn, Thomas D. Fog.

- Der har stort set altid været venteliste på de faste pladser i havnen, og lige nu er der mellem 15 og 20 stykker på venteliste. Det har altid været populært, men det har skiftet lidt karakter gennem årene. Der er helt klart flere og flere, der spørger til det, oplyser havnechefen.

Hos Århus Lystbådehavn oplever de ligeledes, at der er øget interesse for at bo på vandet. 650 pladser har de til rådighed, og alle er fyldt op.

- Mit bud er, at vi har mellem 15 og 20 både med bopæl i havnen lige nu. Vi kan uden tvivl se, at der er en rigtig stor interesse for at bo på vandet, og der ligger vi godt, lige i smørhullet, fortæller havnechef på Århus Lystbådehavn Ejvind Nielsen.

Boligmangel giver ventelister

Grunden til, at flere og flere søger bopæl i havnene, skal ifølge de to havnechefer findes i den århusianske boligsituation. Den store efterspørgsel på bolig i Aarhus gør, at folk tænker på alternative boformer, og særligt i august måned får de to lystbådehavne adskillige henvendelser fra studerende, der mangler et sted at bo.

- Mange studerende kan ikke finde et sted at bo i byen, og har forældrene eksempelvis en båd, vælger mange den som en midlertidig løsning. Derudover sker der lige nu en stor udvikling i omgivelserne omkring Århus Lystbådehavn, hvilket også er med til at få interessen til at stige, siger Ejvind Nielsen.

Livsstilsprogrammer i TV som eksempelvis Kurs mod fjerne kyster har ifølge Thomas D. Fog også været medvirkende til, at østjyderne har fået øjnene op for at bo til søs.

Hos de to lystbådehavne er man dog påpasselig med at lukke op for mange bådpladser med bopæl, da man vil tilgodese lystsejlerne.

Havnechefer: Stor interesse for fast bopæl på vandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce