Aros udstiller kontroversielt kunstværk: 30 paraboler skal pryde facaden

De første to paraboler er oppe og den tredje på vej. Foto: Flemming Krogh

Aros udstiller kontroversielt kunstværk: 30 paraboler skal pryde facaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstner fik afslag i København, men ja til at sætte paraboler op på det århusianske kunstmuseum. Direktøren siger, det ligner forskelsbehandling.

AARHUS: Facaden på Aros bliver pyntet med paraboler. 30 af slagsen bliver sat op på begge sider af det hjørne, som vender ned mod Mølleparken. Det begyndte onsdag.

Parabolerne udgør et kunstværk, og Banaan Al-Nasser er glad for, at hendes værk kommer op på det århusianske kunstmuseum, men ærgerlig over, at det ikke måtte komme op på Charlottenborg i København. Det var den oprindelige plan.

Slots- og Kulturstyrelsen sagde nej til at hænge værket op på den fredede bygning ved Nyhavn i København, selv om andre kunstværker tidligere har været på facaden - for ikke så længe siden den kontroversielle kineser Ai Weiweis værk med redningsveste.

- Det lugter af forskelsbehandling. Slots- og Kulturstyrelsen siger ikke nej til Ai Weiweis værk, for han ville lave ballade, og med en ung dansk kunstner bliver der ikke vrøvl, siger Erlend Høyersten, direktør på Aros.

Det lugter af forskelsbehandling. Slots- og Kulturstyrelsen siger ikke nej til Ai Weiweis værk, for han ville lave ballade.
Erlend Høyersten, direktør på Aros
Banaan Al-Nasser fulgte opsætningen af parabolerne. Foto: Flemming Krogh
Banaan Al-Nasser fulgte opsætningen af parabolerne. Foto: Flemming Krogh

Skaber associationer

Høyersten havde modet til at invitere Banaan Al-Nasser til at udstille på Aros' gavl, da han erfarede, at hun fik afslag i København.

- Der blev brugt mærkelige argumenter, men hvis København ikke kan, kan jeg, for det er et godt værk, som kan mange ting, siger Høyersten og fortsætter:

- Det skaber mange associationer til både klasseskel og kultur. Når vi ser tv, er det både et fællesskab og isolation. Parabolen er som en navlestreng. Det er nostalgisk. Hvor er man hjemme? Der hvor man ser tv eller i det land, man kommer fra? Aros' bygning har en meget stram og ren arkitektur, og nu sætter vi 30 skønhedspletter op på den. Det skaber visuel støj, og det er klart, at det har forstærket diskussionen, at vi sagde ja, når Charlottenborg sagde nej, siger Erlend Høyersten.

Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber er også uenig i afslaget:

- Værket er lavet direkte til vores facade, og jeg er simpelt hen uenig i den måde, Slots- og Kulturstyrelsen har tolket ansøgningen på. Det er en misforståelse i deres behandling af sagen. Alle værker til vores facade bliver lavet specifikt med udgangspunkt i facaden, siger han til Berlingske Tidende.

Næste... En parabol løftes op til manden i liften. Foto: Flemming Krogh
Næste... En parabol løftes op til manden i liften. Foto: Flemming Krogh

Skæringspunktet

Den 35-årige kunstner kalder værket "The Neighbourhood's Gate", "Bab al-Hara", og det er hendes afgangsprojekt efter seks år på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.- Titlen kan forstås på flere måder, men en af grundene til den er, at da jeg gik på skolen "Sprog, rum og skala", kunne jeg sidde og se over på Charlottenborg. Jeg kiggede på facaden og syntes, et værk dér kunne være en fin afslutning på studiet, forklarer Banaan Al-Nasser.Udgangspunktet var modsætninger, her modsætninger i skabelsen af klicheer og stereotyper. Paraboler er et symbol for fremmedgørelse og misfornøjelse, og jeg ville opmuntre til kulturmøder. Bag parabolen er et hjem, forklarer Banaan Al-Nasser og siger videre:- Afhængig af placering kan en parabolantenne symbolisere tryg parcelhusidyl eller en kliché om mellemøstlig kultur. Jeg er interesseret i at undersøge skæringspunktet mellem to kulturer, og værket benytter en kendt strategi inden for samtidskunsten: at flytte en genstand til en ny kontekst for derved at skabe betydning. Parabolerne peger på kommunikation på tværs af kulturer, men kunne også være en kommentar til den aktuelle debat i Danmark om ghettoisering eller et indspark i diskussionen om, hvordan byens rum tilrettelægges.

Banaan Al-Nasser fulgte opsætningen af parabolerne. Foto: Flemming Krogh
Banaan Al-Nasser fulgte opsætningen af parabolerne. Foto: Flemming Krogh

Uddannet fotograf

Banaan Al-Nasser er født i Danmark af forældre fra Jordan og Palæstina og uddannet fotograf på "Fatamorgana", inden hun begyndte på akademiet.

Hun ser også sit værk som et symbol på Mellemøsten inden den vestlige indflydelse og nævner, at Syrien var under fransk kontrol 1920-1943.

- Jeg har en human og ironisk tilgang til emnet, og folk må gerne reagere med et smil. Afslaget handlede om, at jeg ikke forholdt mig til bygningen på Charlottenborg, men hvis det havde været indenfor og folk havde passeret skiltet med teksten "kunsthal", kendte de jo godt spillet. Uanset det er jeg glad for, at Erlend Høyersten har givet lov til at vise værket på bygningen, siger Banaan Al-Nasser.

Opsætningen af parabolerne begyndte onsdag og ventes at være slut torsdag. De hænger der til 20. maj.

Aros udstiller kontroversielt kunstværk: 30 paraboler skal pryde facaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce