Vi står i den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrig. Jeg har kollegaer og venner i Ukraine. Jeg har rejst og rådgivet virksomheder i landet. Putins Rusland stopper ikke i Ukraine. Hvis vi giver dem lov, fortsætter de. Derfor er fortsat styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed en absolut nødvendighed. Intet kunne være vigtigere. Samtidig er det en mulighed for at udnytte Sønderjyllands styrkeposition på forsvarsområdet. Med Venstre i spidsen har Danmark hævet forsvarsbudgetterne fra 1,36 pct. af BNP i 2022 til historiske 3,5 pct. af BNP i 2026. Dertil kommer det nye NATO-mål om også at investere 1,5 pct. i samfundssikkerhed og beredskab bredt set. For at værne om vores suverænitet og frihed er det nødvendigt, at Danmark har et stærkt forsvar med militære kapaciteter, der kan beskytte danskerne. Derfor skal vi genoprette og investere mere i at få et stærkt forsvar. Og derfor skal der også investeres i et totalberedskab.

Afskaffelsen af store bededag var på ingen måde et mål i sig. Det var et middel i en situation, hvor der var behov for at skaffe finansiering at styrke vores fælles sikkerhed. Samtidig var det en vej til at sikre flere arbejdstimer i både velfærdssamfundet og i virksomhederne. Jeg stiller ikke ultimative krav. Men vil man genindføre Store Bededag, må man anvise, hvor finansieringen og arbejdskraften skal komme fra.

Velfærdsreformen fra 2006 som kobler pensionsalderen til gennemsnitslevealderen er klog en hjørnesten i finansieringen af den velfærd, vi har i dag. Vi får færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre, der skal have pleje. Samtidig er vi i gang med at gennemføre en historisk genopbygning af det danske forsvar på baggrund af den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrig. Det ville være uansvarligt i den nuværende situation at fravige det princip. Eventuelle justeringer af stigningstakten skal ske økonomisk ansvarligt. Samtidig skal der tages hånd om dem, der er nedslidte og ikke længere kan arbejde. Seniorpensionen er afgørende

Grønland har allerede et omfattende selvstyre, og deres fremtid skal først og fremmest afgøres af grønlænderne selv. Jeg ønsker et stærkt og ligeværdigt rigsfællesskab, hvor samarbejdet styrkes –især i en tid med øget geopolitisk usikkerhed i Arktis. Derfor skal vi investere i sikkerhed, forsvar og tilstedeværelse i Nordatlanten, så vi står stærkere sammen. Det arbejde er allerede igangsat med Venstre i spidsen.

Atomkraft er en grøn energikilde, som allerede spiller en stor rolle i det europæiske energisystem - og som verden har brug for, hvis vi skal nå de globale klimamål og sikre en stabil og omkostningseffektiv energiforsyning. Samtidig står vi i en situation, hvor vi er nødt til at gøre os uafhængige af energikilder fra autokratiske lande. Vi må lægge fortidens dogmer til side og forholde os til, hvad forskningen om atomkraft viser. Tiden er inde til at fjerne forbuddet mod atomkraft i Danmark og fx fjerne barrierer for forskning i atomkraft herhjemme, så moderne former for atomkraft kan komme til at spille en rolle på længere sigt, hvis det giver mening. Det skal være faglige hensyn og ikke et forældet forbud, der afgør, om atomkraft har en rolle at spille for fremtidens energiforsyning i Danmark.

Vores mål er at få gennemført mest mulig af Venstres politik. Jeg håber, at det efter et valg kan ske i en borgerlig regering. Venstre skal altid søge indflydelse og brede løsninger. Samtidig må vi ikke gå på kompromis med eksempelvis danskernes sikkerhed og støtten til Ukraine. Så hvis det ikke er muligt at danne en blå regering, vil Venstre søge indflydelse ad anden vej. Med SVM har vi vist, at vi kan levere borgerlig politik og resultater, selv med et rødt flertal i Folketinget.

Asylsystemet skal være mere retfærdigt og kontrolleret. Samtidig tror jeg på, at vi kan gøre en større forskel ved at gøre en større indsats i nærområdet. I dag belønnes dem, der har flest ressourcer til at betale menneskesmuglere og rejse hele vejen til Europa. Med modtagecentre uden for Europa kan vi sikre en mere ordnet og fair behandling af asylansøgere, samtidig med at vi får bedre styr på spontant asyl og bryder menneskesmuglernes forretningsmodel. Derfor har Venstre også insisteret på, at Danmark skal gå forrest, når vi – i samarbejde med andre EU-lande – skal have modtagecentre etableret.

Vi har allerede indfriet vores 2025-klimamål, og vi er godt på vej mod vores meget ambitiøse 2030- klimamål. Danmark kan fremstå som et grønt foregangsland, når vi kan indfri de ambitiøse klimamål, som vi har sat, og når vi kan gøre det på en måde, hvor vi tager hensyn til danske arbejdspladser og til Danmarks fortsatte vækst og velstand. Jeg mener, at 2045-målet er både ambitiøst og passende. Klimapolitik skal være ansvarlig og realistisk, så vi både når målene og bevarer arbejdspladser og velstand og dermed forbliver et eksempel til efterlevelse på klimaområdet. Og så skal vi sikre, at vi udnytter de styrkepositioner, vi har. Det gælder eksempelvis på energieffektiviseringsområdet, hvor Sønderjylland har særlige muligheder.

Sociale medier kan påvirke børn og unges trivsel negativt, fx gennem afhængighed, mistrivsel og urealistiske idealer. Det kræver handling. Derfor skal vi politisk sikre de rigtige rammer - fx ved at stille krav om at alle skoler lokalt skal træffe beslutninger, der understøtter en mobilfri skoledag. Og så skal vi regulere platformene, så de tager det nødvendige ansvar, ligesom jeg også mener, at platformene selv bør tage et større ansvar for, at der skabes bedre rammer for beskyttelse af børn online. Forældrene spiller også en vigtig rolle for deres børns trivsel, hvilket koblet med ovenstående tiltag er en bedre vej frem end et fuldstændigt forbud.

Borgernes sikkerhed og tryghed kommer før hensynet til ulven. Derfor har Venstre allerede været med til at sikre, at problemulve kan reguleres, og at der skal kunne handles hurtigere, når ulve skaber fare eller gentagne angreb på husdyr. Jeg er klar til at indføre flere muligheder for at regulere ulve, hvis det viser sig nødvendigt.

Kvalificeret international arbejdskraft er nødvendigt for både det danske erhvervsliv og fremtidens kernevelfærd. Dansk økonomi har gav af kvalificeret international arbejdskraft. Samtidig betyder det også noget, hvor arbejdskraften kommer fra. Venstre har i denne valgperiode stået i spidsen for en ny politisk aftale om at tiltrække international arbejdskraft under ordnede vilkår. Der er ikke aktuelt er behov for yderligere tiltag

Vi skal gøre så meget, vi kan for at opbygge europæisk sikkerhedspolitisk uafhængighed. Samtidig skal vi holde amerikanerne så tæt på os som muligt og ikke aktivt skubbe dem fra os. Vi er stadig meget afhængige af den amerikanske sikkerhedsparaply.

Psykiatriområdet er blevet overset i årtier. Og psykiske lidelser ses stadig anderledes end fysiske lidelser. Venstre har stået i spidsen for at gennemføre en 10-årsplan for psykiatrien, hvor der tilføres godt 4,6 milliarder kroner årligt. Der sættes også ind med tidligere hjælp særligt til børn og unge. Samtidig må vi ikke overse de mennesker, der lider af de sværeste psykiske lidelser. Det er oftest dem, der er mindst synlige for samfundet, men lider allermest.

Løn- og arbejdsvilkår aftales i den danske model mellem arbejdsmarkedets parter og fastlægges ikke af politikere på Christiansborg. Og ad den vej skal personalet have mere i løn. Medarbejderne i sundhedsvæsnet yder en stor og vigtig indsats, og vi har i denne valgperiode været med til at give et ekstraordinært lønløft målrettet fx SOSU’er, jordemødre og sygeplejersker. Her var der dog tale om et enkeltstående tiltag.

Svær overvægt er en alvorlig sundhedsudfordring, som kan forkorte livet og føre til følgesygdomme. I Danmark har vi allerede et medicintilskudssystem, der sikrer, at der er rimelige muligheder for tilskud, hvis man har høje medicinudgifter. Det skal løbende vurderes, hvilke behandlinger, der giver ret til offentligt tilskud, og vi skal altid sikre, at mennesker med begrænsede midler har adgang til den medicin, som de har brug for. Det hele skal ske uden at sundhedsvæsenets prioriteringer sættes ud af balance.

Jeg støtter op om den nuværende abortgrænse. Sænker vi den, svækker vi kvinders ret til at bestemme over egen krop. Moderniseringen af abortreglerne er et vigtigt skridt for ligestilling, frihed og respekt for den enkeltes valg. Samtidig giver reglerne kvinder og familier bedre mulighed for at handle på baggrund af scanningsresultater. Den ret skal ikke rulles tilbage.

Jeg mener grundlæggende, at vi skal have mere fleksible rammer for aktiv dødshjælp i Danmark. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er meget komplekst og fyldt med dilemmaer. Der er nedsat en ekspertgruppe, der skal afdække mulige modeller for aktiv dødshjælp i Danmark. Den skal vi afvente. Når det er sagt, har uafvendeligt døende patienter allerede i dag vide muligheder for selvbestemmelse i forhold til fravalg af livsforlængende behandling. Jeg støtter selvbestemmelse for den type patienter.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Og det skal være billigere at være dansker. Skattelettelser og velfærd er ikke hinandens modsætninger. Der skal være råd til både investeringer i forsvar og sikkerhed og til fortsat udvikling af velfærdssamfundet – men grundlæggende mener jeg, at danskerne ikke skal betale mere i skat end nødvendigt.

Det afgørende er, at Danmark bliver rigere, så flere danskere kommer i beskæftigelse og får mulighed for at leve det liv, de ønsker. Det er positivt, når flere får mulighed for at forsørge sig selv.

De danske familier skal have mere luft i økonomien. Fødevarer er en afgørende del af husholdningen. Samtidig er fødevarer de seneste år blevet meget dyre. Momsen på fødevarer bør sænkes. Det vil samtidig gøre det lettere for de danske købmænd at konkurrere med grænsehandlen.

Vi skal have mindre bureaukrati. I denne valgperiode har Venstre aftalt besparelser besparelser på administration med regioner og kommuner. Frem til 2030 har Venstre planlagt at spare 5,5 mia. kr. på administration i staten, så ressourcerne i højere grad kan bruges på kernevelfærd. De offentligt ansatte skal fokuseres, hvor der er et reelt behov – men vi skal ikke have flere lag af administration. Nogen steder skal vi dog have flere offentligt ansatte og eksempelvis bliver der de kommende år behov for flere ansatte i Forsvaret, vi styrker politiet med flere politibetjente og omkring vores syge, ældre og børn har vi fx brug for sygeplejersker, SOSU-assistenter, lærere og pædagoger. Samtidig skal vi sikre, at reduktioner i antallet af offentligt ansatte ikke rammer geografisk skævt.

Danmark drager kæmpe fordel af vores EU medlemskab. Vi bliver rigere, sikrere og tryggere. I en verden, hvor stormagter som Rusland, Kina og USA tilsidesætter internationale regler til fordel for den stærkes ret, har vi brug for EU-samarbejdet. I Sønderjylland har man om nogen historisk erfaring med, hvad det vil sige at stå alene som et lille land i en verden domineret af stormagterne. EU er en sikker havn og et middel til at styrke vores sikkerhed. Eksempelvis gennem fællesindkøb af forsvarsmateriel. Og når EU taler med én samlet stemme, er vi en kæmpe geopolitisk magtfaktor. Samtidig bliver vi rigere af at handle med hinanden. Det er godt, at vi gennem EU-samarbejdet nedbryder handelsbarrierer. Det betyder ikke, at EU-samarbejdet er perfekt. Der er masser af dårlig regulering. Herhjemme overimplementerer vi også EU-lovgivning. Men de ting skal vi ændre indefra. Tiden er ikke til politiske eksperimenter.

Jeg har ukrainske kollegaer og venner, rådgiver den ukrainske regering og ukrainske virksomheder samt mødt ukrainske soldater. De kæmper vores kamp - og dør for det. Der kan ikke være nogen dansk og europæisk sikkerhed uden ukrainsk sikkerhed. At støtte Ukraine er en del af vores eget forsvar. Danmark skal fortsat være helt i top, når det kommer til støtte til Ukraine. Og vi skal arbejde for robuste sikkerhedsgarantier for landet, så russerne ikke angriber igen på den anden side af en aftale.

Skolemad kan være fornuftigt - hvis det giver mening lokalt. Derfor er der sat en forsøgsordning i gang, hvor udvalgte skoler kan teste forskellige modeller – både med og uden forældrebetaling. Jeg mener dog ikke, at skolemad skal være et landsdækkende krav. Ressourcerne i folkeskolen skal prioriteres klogt med fokus på god undervisning, flere uddannede lærere samt stærk faglighed og trivsel i hverdagen.

Vi skal investere i en stærkere folkeskole. Faglighed og trivsel skal være i centrum. Skolen skal give de unge et solidt fundament for deres videre færd i livet - det kræver, at de fagligt dygtige bliver udfordret og de, der har det sværere, får den nødvendige støtte. Men et statspålagt klasseloft i skolernes yngste klasser er en mistillidserklæring til skolerne og de lokale beslutninger. Og det er særligt paradoksalt efter Socialdemokratiet lige har været med til at vedtage en aftale, der skal give skolerne mere frihed. Beslutningerne om, hvordan skolerne bedst løser deres opgaver, bør træffes lokalt.

Selskabsskatten skal ned, og det skal generelt være nemmere at drive virksomhed i Danmark. Verden er usikker, og derfor er det endnu mere vigtigt, at vi har en sund og konkurrencedygtig økonomi. Det kræver et sundt erhvervsklima. Derfor skal selskabsskatten ned, så Danmark står endnu bedre i den globale konkurrence.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Danmark har et højt niveau af sociale ydelser. Hovedprioriteten er, at flere bliver i stand til at forsørge sig selv og blive en del af arbejdsfællesskabet.

Seniorer spiller en vigtig rolle for dansk økonomi, for vores arbejdsmarked og for den enkelte arbejdsplads. For erfaring gør en forskel. Og det skal altid kunne betale sig at arbejde. For de seniorer, der kan og vil skal det derfor også kunne betale sig at blive i job, når man er tæt på, omkring eller over pensionsalderen. Vi skal fortsætte med at gøre det attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet. Og vi skal skabe fleksible rammer, der er mulighed for at få et fleksibelt seniorarbejdsliv, der ikke nødvendigvis passer ned i en normal 37-timers arbejdsuge.

Vi har brug for vedvarende energi fra vind og sol, hvis vi skal i mål med vores klimamålsætninger. Men udbygningen skal altid ske med respekt for lokalsamfund og naboer, og beslutningen skal træffes lokalt. Derfor har Venstre arbejdet for at forbedre vilkårene for naboerne ved at sikre bedre kompensation, klare afstandskrav og større hensyn i planlægningen. Løsningen er mere grøn energi med færre lokale gener, fx ved opstilling på tage, i erhvervsområder og på havet som vi kender det fra Nordsøen.

Den grønne omstilling kræver en markant udbygning af vedvarende energi, men det skal altid ske med respekt for lokalsamfund og naboer, og beslutningen skal træffes lokalt. Derfor har Venstre arbejdet for bedre kompensation, klare afstandskrav og større hensyn i planlægningen. Løsningen er mere grøn energi med færre lokale gener. Og vi skal gøre endnu mere.

Jeg ønsker mere natur og biodiversitet. Venstre har allerede været med til at vedtage en række naturnationalparker i Danmark, hvoraf en del af dem endnu ikke er implementeret. Men det er vigtigt, at etableringen sker med respekt for lokalbefolkningen, og at skove og naturområder fortsat kan bruges til friluftsliv, aktiviteter og rummer adgang for borgerne. Naturbeskyttelse skal gå hånd i hånd med lokal opbakning.

Udlændinge, der kommer til Danmark, skal respektere vores værdier, love og normer. Derfor skal udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, udvises. Vi bør udfordre konventioner, der står i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge. Derfor er Venstre villig til at lade Danmark udtræde af statsborgerretskonventionen, hvis det er nødvendigt. Og derfor foreslår Venstre at statsborgerskab skal være betinget de første fem år.

Vi skal fastholde en stram og ansvarlig udlændingepolitik, og der er mere behov for at stramme end at lempe. Der skal stilles klare krav til dem, der kommer til Danmark. Begår man grov kriminalitet, skal man ud. Derfor foreslår Venstre også at gøre statsborgerskabet betinget de første fem år. Samtidig skal der være plads til mennesker, som vil arbejde, bidrage og forsørge sig selv.

Dansk statsborgerskab er et privilegium. Det skal ikke bare uddeles automatisk. Dansk statsborgerskab forudsætter, at man vil Danmark og respekterer vores værdier, demokrati og kultur. Venstre har forslået, at dansk statsborgerskab fremover skal være betinget de første fem år, så man får det frataget, hvis man begår grov kriminalitet.

Teknologi og velfærdsteknologi er en vigtig del af fremtidens ældrepleje. Vi bliver færre mennesker i den arbejdsdygtige alder, mens flere ældre skal have den nødvendige pleje. Hvis robotter kan tage sig af praktiske opgaver som rengøring, kan der frigives tid til mere omsorg og nærvær. Teknologi skal støtte - ikke erstatte - medarbejderne, og den ældre skal altid have indflydelse på den hjælp, der gives. Målet er bedre kvalitet og mere tid til den enkelte.

Jeg anerkender, at nogle pensionister kan blive presset på pengepungen, især når priserne stiger. Venstre har allerede været med til at forhøje ældrechecken med ca. 5.000 kr. årligt. I en tid med stigende priser på især fødevarer har Venstre desuden givet et ekstraordinært engangsbeløb til særligt udsatte pensionister. Vi skal hjælpe dem, der har mindst, men det skal ske ansvarligt og inden for en samlet prioritering af økonomien.

Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl uanset hvor i landet de bor. Derfor vil jeg arbejde for flere uddannelsesmuligheder i Syd- og Sønderjylland og bedre adgang til at komme til og fra uddannelsen. Med nye uddannelsesveje som EPX får flere unge muligheder for at få en relevant ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor. Samtidig har Venstre bl.a. været med til at sikre, at 17-årige har mulighed for at køre til og fra uddannelse.

Danmark har brug for alle typer af uddannelser – også lange videregående uddannelser. Men vi skal sikre bedre balance i uddannelsessystemet, så flere skal have en uddannelse, og flere vælger erhvervsuddannelser. Endelig skal vi uddanne geografisk bredt til de behov, arbejdsmarkedet faktisk har. I den forbindelse bør vi også se på, hvilke typer universitetsuddannelser, vi prioriterer, så de matcher de redskaber, samfundet har brug for.

Kulturelle tilbud skal være tilgængelig for danskerne i hele landet. Flere store nationale kulturinstitutioner har naturligt hjemsted i hovedstadsområdet. Men det er afgørende, at der også investeres i kulturtilbud i resten af landet. Kulturpolitikken skal sikre både stærke nationale fyrtårne og levende lokale kulturliv. Og så ligger de store, nationale kulturelle fyrtårne ikke kun i hovedstadsområdet - tænk blot på Dybbøl Mølle.

Danskerne skal have mere natur og flere muligheder for at bruge den aktivt. Den grønne trepart sikrer, at der bliver udlagt mere skov og grøn natur de kommende år. I Danmark har vi heldigvis alle sammen god adgang til strande, skove mv., og denne rimelige balance mellem fællesskabets adgang og respekten for ejendomsretten skal fastholdes.