Jeg stiller op for at styrke velfærden, med særligt fokus på sundhed. Ingen skal opleve, at kvalitet og værdighed afhænger af postnummer. Sundhedsvæsenet skal fungere i hele landet, børn og unge skal have den støtte, de har brug for, og ældre skal mødes med respekt. Demokratiet er ikke en selvfølge. Jeg vil stå fast på retsstaten, saglighed i debatten og ansvarlige beslutninger - også når de er svære. Den grønne omstilling skal være ambitiøs og klog. Vi skal investere i vedvarende energi, beskytte naturen og skabe arbejdspladser - også i Nordjylland. Jeg er vokset op i Hjørring som datter af en sygeplejerske og en lærer. Jeg tror på faglighed, ordentlighed og modet til at tage ansvar - for mennesker, for fællesskabet og for fremtiden.