Gå til indhold
Annonce
Horsens

Heart & Soul hædret for hjælp

25. september er den officielle Frivillighedsdag i Danmark, og den markeres landet over. Samme dag kårer Dansk Folkehjælp Årets Folkehjælpere i de danske lokalområder. Prisen som Årets Folkehjælper 2015 i Horsens går til Heart & Soul. Prisen blev overrakt i butikken i går. Med kåringen af Årets Folkehjælpere hylder Dansk Folkehjælp de frivillige kræfter, der hver eneste dag hjælper med at gøre en forskel rundt omkring i lokalområderne, og prisen til Heart & Soul er således en anerkendelse af det arbejde, kredsen omkring butikken yder. Heart & Soul er en detail- forretning, der bl.a. sælger gaveartikler og brugskunst. Forretningen drives af frivillige, og overskuddet af driften går til at hjælpe børn fra familier, der er ramt af fattigdom, misbrug eller psykisk sygdom. Mange børn og enlige har fået støtte fra Heart & Soul - alt fra hjælp til en ferie til grundlæggende fornødenheder i dagligdagen. Det var Svend Aage Hansen, formand for Dansk Folkehjælp i Horsens, der i går overrakte prisen til Lene Kristensen, der sammen med en snes frivillige driver butikken. Foto: Søren alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce