Populært gys: Dystopia og Frygt Fængslet vender tilbage med 'endnu vildere deluxe-udgave"


Populært gys: Dystopia og Frygt Fængslet vender tilbage med 'endnu vildere deluxe-udgave"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: AAAAUUUUUUURGH!!! Jeg vil væk! Jeg vil ud!

Men ingen kære mor står klar til at hjælpe, når Fængslet og Dystopia Entertainment fra fredag 13. april og syv efterfølgende aftener igen åbner dørene til Frygt Fængslet.

Det skete første gang i efteråret med masser af gys i de særegne omgivelser. Publikum mødte skuespillere fra Dystopia, som gjorde deres bedste for at skræmme livet af alle. Alligevel blev billetterne revet væk. Så nu samarbejder rollespillerne og Fængslet om en ny omgang med endnu flere grufulde aftener.

- Alle, der i efteråret gik forgæves, kan se frem til den endnu vildere deluxe-udgave, siger Fængslets event- og udviklingskonsulent Tina Kruse.

Frygt Fængslet
Frygt Fængslet kører følgende fredag-lørdage: 13.-14. april, 20.-21. april, 27.-28. april samt 4.-5. maj.Alle de otte aftener gør det løs fra kl. 18.30 til 22.30 med start hver halve time. Deltagere sluses ind i mindre grupper.

Billetter kan bookes via Fængslets hjemmeside.
I efteråret foregik Frygt Fængslet i og omkring cellerne i østfløjen. Nu rykker arrangementet ned i kælderen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
I efteråret foregik Frygt Fængslet i og omkring cellerne i østfløjen. Nu rykker arrangementet ned i kælderen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Større, vildere, mørkere

På alle måder er den anden udgave af Frygt Fængslet intensiveret. Antallet af medvirkende mangedobles, ruten bliver markant længere, og størstedelen af handlingen foregår på det mest gruopvækkende sted i de gule bygninger: i den indtil nu aflåste kælder.

- Du indtager rollen som en uskyldigt dømt dødsfange, der tilbydes en benådning, hvis du leder efter en række forsvundne fanger i kældergangene, fortæller Jonas Bøgh Pedersen, medstifter af Dystopia Entertainment.

Hvad der herefter sker, vil han helst ikke komme ind på. Men han giver et lille hint:

- Kælderen har været lukket for offentligheden i årtier - med god grund! Der går rygter om, at skakterne engang husede et underjordisk samfund, hvor de mest horrible ting fandt sted.

De agerende kom endog meget tæt på gæsterne, da Dystopia i efteråret første gang besøgte Fængslet. Arkivfoto: Søren E. Alwan
De agerende kom endog meget tæt på gæsterne, da Dystopia i efteråret første gang besøgte Fængslet. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Horror-succes

Dystopia Entertainment består af horror-entusiaster og kreative sjæle, der med egne ord har som formål "at forskrække og forbløffe". Og forskrækkede og forbløffede er tusinder blevet, siden Dystopia i 2014 havde premiere på sit Haunted House i Spinderihallerne i Vejle.

I 2016 flyttede det store hold af skuespillere, makeup-artister, instruktører og teknikere ind i nye lokaler i udkanten af Vejle, hvor en nedlagt fiskefabrik nu danner ramme om horror-succesen.

De otte aftener på Fængslet bliver en af de største opsætninger i Dystopias historie.

Populært gys: Dystopia og Frygt Fængslet vender tilbage med 'endnu vildere deluxe-udgave"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce