Midlertidig løsning er ikke nok: Kommunen bygger ny daginstitution med plads til 220 børn

i 2021 skal Egebjerg skal have en helt ny daginstitution, som kan rumme op til 220 børn. Arkivfoto: Annelene Petersen

Midlertidig løsning er ikke nok: Kommunen bygger ny daginstitution med plads til 220 børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modulbyggeri og en storbørnsgruppe, som holder til i en spejderhytte. Der er pres på daginstitutionen i Egebjerg, så nu bygger kommunen en ny, som skal kunne rumme op til 220 børn.

Egebjerg: Det er populært at bo i Egebjerg. Så populært, at kommunens dagtilbud ikke kan følge med. Og selvom der allerede nu indrettes pavilloner i huj og hast ved Skovgården, skal der en rigtig institution til. Så nu skal der bygges nyt.

Allerede i november 2018 besluttede Horsens Byråd at bruge knap fire millioner kroner på en midlertidig modulbygning ved Skovgården med plads til 40 børnehavebørn samt på at ombygge grupperum i daginstitutionen Kaskelotten, så vuggestuekapaciteten i Egebjerg blev udvidet med 26 pladser.

Siden 1. januar har omkring 25 af de største børnehavebørn fra Kaskelotten desuden holdt til i spejderhytten Kulla for at tage presset af institutionen, mens modulbyggeriet bliver færdigt. Men nu skal der en mere varig løsning til.

- Vi har handlet hurtigt med det midlertidige modulbyggeri i Egebjerg for at leve op til pasningsbehovene. Men jeg er optaget af at få langtidsløsninger for børnene, lyder det fra formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Lone Ørsted (S).

Vi har handlet hurtigt med det midlertidige modulbyggeri i Egebjerg for at leve op til pasningsbehovene. Men jeg er optaget af at få langtidsløsninger for børnene.
Lone Ørsted (S), formand for børne- og uddannelsesudvalget

Plads til fremtidens børn

Med den nye institution har politikerne forsøgt at tage spåkone-brillerne på, for som det ser ud nu, vil befolkningen i Egebjerg fortsætte med at vokse i mange år fremover. Derfor er problemet ikke løst med modulbyggeriet, der som udgangspunkt er en midlertidig treårig løsning.

- Jeg synes, vi har været gode til at lave gode, midlertidige løsninger, men nu er vi på forkant, lyder det fra Lone ørsted.

I fremtidens tjeneste bliver den nye institution da heller ikke bygget til "kun" at huse de 40 børn fra modulbyggeriet. Den skal derimod have plads til 150 børn med mulighed for at udvide helt op til 220 børn.

Lone Ørsted er glad for at kunne fremtidssikre pasning af de mindste i Egebjerg.

- Vi bygger noget nu, som gerne skulle dække behovene fremadrettet, siger hun.

Placeringen er stadig ukendt

I kommuneplanen er der ikke afsat plads til offentligt byggeri i området ved Skovgården, som på nuværende tidspunkt ligger i landzone og i nærheden af naturbeskyttelsesområdet ved Lille Hanstedå. Så inden byggeriet af den nye institution kan sættes i gang, skal der findes et egnet sted til formålet, og der skal udarbejdes et konkret projekt, som kan danne grundlag for en lokalplan.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvordan eller hvor byggerier skal være endnu, men man kunne godt forestille sig, at institutionen fik en naturprofil i de smukke omgivelser, siger Lone Ørsted.

Og selvom der nu ligger et arbejde i at finde en egnet placering, er det forventningen, at lokalplanen bliver behandlet i byrådet i efteråret 2019, hvilket betyder, at byggeriet kan gå i gang i starten af 2020, og børnene kan flytte ind i foråret 2021.

Midlertidig løsning er ikke nok: Kommunen bygger ny daginstitution med plads til 220 børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce