Hybel kaster sig over en 'ny' slags huse

På Hyrdetasken bygger Hybel sine første rækkehuse, der skal være med til at gøre firmaets tilbudspakke større. Illustration: Hybel

Hybel kaster sig over en 'ny' slags huse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rækkehuse giver firmaet flere strenge at spille på, og der er tro på en fremtid for de mindre boliger.

Horsens: 11 nye rækkehuse er på vej i Tyrstedhøj-udstykningen i Tyrsted. Første spadestik er netop taget, og det er der egentlig ikke noget særligt ved i Horsens-området, hvor byggemaskiners brummen kan høres stort set alle steder i disse år. For byggefirmaet Hybel, som står bag de nye boliger, er det dog tale om et lille, historisk skridt.

Hybel, der blev søsat af den lokale typehus-konge Michael Mortensen for tre år siden, har hidtil slået sig op på at bygge fritstående enfamilieshuse. Men nu går firmaet også ind på rækkehusmarkedet.

- Der er stor efterspørgsel på byggeri, der er lidt mindre, og det er også det, vi hører på vandrørene hos mæglerne; at den type boliger kan sælges. Ideen med vores rækkehusprojekter er derfor at ramme flere målgrupper, både de unge, der skal i gang på boligmarkedet, og de ældre, der ikke længere har brug for stort hus og have, samtidig med, at vi har vores andre koncepter, forklarer salgs- og marketingschef Carsten Jæger Nørbjerg.

- Der er stor efterspørgsel på byggeri, der er lidt mindre, og det er også det, vi hører på vandrørene hos mæglerne; at den type boliger kan sælges.
Carsten Jæger Nørbjerg, salgs- og marketingschef, Hybel
Forhåndsinteressen for Hybels rækkehuse var så markant, at firmaet også sætter gang i rækkehusbyggeri på Skovkanten i Torsted, fortæller salgs- og marketingschef Carsten Jæger Nørbjerg. Illustration: Hybel
Forhåndsinteressen for Hybels rækkehuse var så markant, at firmaet også sætter gang i rækkehusbyggeri på Skovkanten i Torsted, fortæller salgs- og marketingschef Carsten Jæger Nørbjerg. Illustration: Hybel

Flere huse på vej i Torsted

I første omgang bygger Hybel 11 rækkehuse på små 80 kvm med adresse på Hyrdetasken i udstykningen Tyrstedhøj.

Mange af boligerne, der står klar omkring oktober, er ifølge Hybel allerede solgt eller reserveret, og efterspørgslen har fået firmaet til sætte skub i lignende projekter i andre af sine udstykninger i Horsens.

Over to etaper skal der således bygges i alt 18 rækkehuse på Skovkanten, et nyt område, der vokser frem ved Østerhåbsvej i Torsted. Her ventes første etape på syv ca. 110 kvm store boliger overstået inden årets udgang.

Salgs- og marketingschefen spår, at rækkehusene kommer til at fylde mere på opgavelisten fremover.

- Uden tvivl. Der er et marked for mindre boliger, som er nye. Vores rækkehuse er typisk i konkurrence med brugte huse, der blev bygget i 1970'erne eller 1980'erne, da indretning og energikrav var anderledes, siger han og vurderer, at de nye huse vil mere attraktive end de ældre, fordi de lever op nogle af de krav, nutidens huskøbere stiller - f.eks. til et mindre energiforbrug.

Hybel er iøvrigt på vej med sit årsregnskab, som ledelsen ifølge en pressemeddelelse fra firmaet har positive forventninger til.

- Hybel er kun tre år gammelt, men har haft imponerende vækst og succes med deres huskoncepter. Regnskabet for selskabets andet år viste en forøgelse af bundlinjen på 20 millioner kroner og inden længe fremlægges 2018-regnskabet, som der ligeledes er store forventninger til, fremgår det.

Hybel kaster sig over en 'ny' slags huse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce