HH Elite har sin kommende cheftræner på plads: Kendt ansigt overtager roret til juni
Claus Mogensen under sin tid som cheftræner i København Håndbold. Den kommende HH-træner har senest været et halvt år i tyrkiske Kastamonu Belediyesi GSK og trænede inden da københavnerne i seks år - med en DM-titel i 2018 som bedste resultat. Arkivfoto: Ole Nielsen
Det bliver den tidligere Horsens HK-træner, Claus Mogensen, der til sommer overtager cheftrænerposten i HH Elite. Den kommende træner ser en stærk ramme i klubben og er indforstået med, at han går ind til et udviklingsprojekt.