Kystsikring eller ej: Bjørnsknude gemmer på dansk naturskat

Strandbredden ved Bjørnsknude er blevet mindre gennem årene, fordi den bliver ædt af havet. Det har fået nogle grundejere i området til at kystsikre deres grunde. Foto: Søren Gylling

Kystsikring eller ej: Bjørnsknude gemmer på dansk naturskat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturvejleder Jan Tidemand viste rundt på Knuden, der det seneste år har været i vælten på grund af en grundejers ulovlige kystsikring. 90 mennesker deltog på vandringen og hørte blandt andet om det store undersøiske stenrev, der indeholder et rigt dyre- og planteliv.

Juelsminde: Vintersolen står lavt, og strålerne bliver reflekteret i det tynde lag frost, der her kl. 10 søndag formiddag stadig dækker det meste af landsskabet. Ved lystbådehavnen i Juelsminde er omkring 90 mennesker mødt op, og bevæbnet med pelsjakker, vandrestøvler og lune vanter er det planen i dag at runde Bjørnsknude - hvis vi kan.

For som tidligere beskrevet i Folkebladet har der på grund af ulovlig, privat kystsikring det seneste år været problemer med at komme hele vejen rundt af den sti, som Juelsminde-borgerne plejer at bruge. Der er lagt en masse store sten ud på en del af strækningen, og desuden opsat et plankeværk, som gør det svært at passere.

Stenene skal fjernes igen, har Kystdirektoratet bestemt, mens der ikke er nogen afklaring på, om plankeværket - der er opsat på privat grund - er lovligt. Det er en diskussion om blandt andet "hævd" og "ejendomsret" - men det skal turen i dag ikke handle om.

Selvom den megen postyr er en del af anledningen til, at den lokale naturvejleder Jan Tidemand har inviteret på kystvandring, så er det også naturen og det, der gør Bjørnsknude til noget særligt, vi skal høre om i dag.

Danske stenrev
  • Stenrev er et rev dækket med løse sten. Det er landskaber, hvor en kraftig strøm har skyllet mudder- og sandpartikler væk og efterladt større og mindre sten.
  • Naturtypen dækker over en meget bred vifte af undertyper, idet størrelsen og tætheden af sten kan variere meget. Vanddybden spiller også en stor rolle for det enkelte revs karakter.
  • Stenrev som de danske, der er dannet under istiden, er specielle og findes ikke ret mange andre steder i verden.
  • De mest spektakulære stenrev i Danmark anses for at være de huledannende rev. De består af store bunker af næsten lige store kampesten, stablet tilfældigt oven på hinanden.
  • Det vides ikke nøjagtigt, hvor stor en del af den danske havbund, der er dækket af stenrev, men det skønnes, at stenrevene dækker et areal på ca. 1.200 kvm.
  • Stenrevene rummer en stor artsrigdom og meget store mængder af både planter og dyr.
  • En nylig undersøgelse på småstenede områder på et rev i det sydlige Kattegat viste, at de undersøgte fire kvm indeholdt 67 algearter og 19.000 dyr fordelt på 163 forskellige arter.
  • Stenrevene og deres plante- og dyreliv har især siden 1940'erne været udsat for ganske væsentlige negative menneskeskabte påvirkninger.
  • De sidste 10-15 år har der været en voksende politisk interesse for at bevare de unikke rev-lokaliteter og deres økosystemer, både herhjemme og internationalt.

Knuden gemmer på stort stenrev

Allerede tidligt på vandringen stopper forsamlingen op for at nyde synet af seks danske vintergæster i form af svaner, der flyver i flok hen over stranden. Knap så elegant ser det ud på havet, hvor en skarv netop holder rumpen oppe over den stille havoverflade, mens den flyver fra den ene høfde til den næste.

- Skarven har i modsætning til andre fugle ikke vandafvisende fjer. Det betyder, at den kan "flyve" under vandet og fange fisk, men det gør også, at den er ret tung, når den dukker op til overfladen igen, fortæller Jan Tidemand.

I området omkring Bjørnsknude har skarven og mange andre fugle, som for eksempel ederfuglen, gode vilkår, fordi der er mange fisk. Udfor Knuden ligger nemlig et kæmpe stenrev, som er et yndet sted for fisk at yngle.

- Revet er et af de vigtigste undersøiske naturområder i hele kommunen, og det hører til de sjældne naturtyper i Danmark. Historisk set har vi mistet mange af vores stenrev, og flere steder er man nu ved at etablere dem kunstigt igen, blandt andet i Vejle Fjord. Stenrev er vigtige, fordi der er mange skjulesteder for dyrene, og fordi der er en god gennemstrømning af frisk vand og dermed store mængder af ilt til rådighed, fortæller Jan Tidemand.

Bølgerne flytter på sandet

Indtil videre er gåturen langs stranden forløbet problemfrit, men nu kan vi ikke komme længere, og vi går ind ad en sti gennem et sommerhusområde. Det er ganske, som det har været i årevis, fortæller deltagerne på turen. Først for enden af stien opstår det egentlige problem. For her, lige inden spidsen af Knuden, er borgerne vant til at kunne gå det sidste stykke på en lille sti langs stranden. Men hvis de vil det i dag, må de klatre over en lang række store, ujævne og isglatte sten.

Her deles vejene i gruppen. Mens nogle tager chancen over stenene, går andre den noget længere - og kedeligere - vej udenom. Vi mødes igen på spidsen af Knuden, hvor Jan Tidemand fortæller lidt om problemerne ved kystsikring.

- Når man gerne vil kystsikre, er det fordi, havet æder af stranden, så den bliver mindre på det sted - men i øvrigt større et andet sted. Det, der sker, er, at bølgerne flytter sandet sidelæns, og så bliver stranden mindre. Det er selvfølgelig ikke så rart for grundejeren, men sådan er det. Havet giver, og havet tager, siger Jan Tidemand.

- Hvis man som enkeltperson går ud og kystsikrer sin egen grund, så flytter man problemet til nabogrunden, der bliver endnu hårdere ramt. Desuden kan man jo komme til at forhindre andre mennesker i at gå langs kysten og nyde naturen, siger Jan Tidemand.

Han peger ind mod de mange høfter, vi er gået forbi på vej ud til Knuden.

- Høfderne er en effektiv måde at kystsikre på, for de stopper flytningen af sandet. Men det er dyrt og kræver rigtig mange høfder, forklarer naturvejlederen.

Kystsikring eller ej: Bjørnsknude gemmer på dansk naturskat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce