Camilla Madsen er klar til hurtig udrykning

Camilla Madsen styrer tempoet på HH's 1. divisionshold og er i gang med sin tredje sæson som Horsens-spiller. Foto: Søren E. Alwan.

Camilla Madsen er klar til hurtig udrykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25-årig HH'er er ambulancefører og sætter tempoet i 1. divisionskampene.

Håndbold: Camilla Madsen sætter tempoet, når HH's 1. divisionshold spiller vigtige håndboldkampe, men hun sætter også tempoet, når hun er ambulancekører i sin fritid.

Der er ofte hurtig udrykning, når Camilla Madsen kommer blæsende, og hun klarer hastigheden med samme elegance, som hun gør på håndboldbanen.

Hun er en af hovedpersonerne, når HH spiller topkamp mod Sønderjyske fredag klokken 19.30 i Forum Horsens.

HH er for første gang i denne sæson rykket ind i den store hal i Forum Horsens, og det skyldes, at man forventer langt flere tilskuere, end der plejer at komme. Der tales om 1000 tilskuere.

- Vi har haft 400 til de seneste kampe, så vi glæder os helt vildt til at komme ind i den store hal, siger Camilla Madsen.

- Vi ved, det er en vigtig kamp, men vi snakker ikke om oprykning. Vi er ydmyge og tager en kamp ad gangen, siger hun beskedent.

Forbud mod opryknings-snak

Træner Henrik Okkerstrøm har udstedt forbud mod at tale om oprykning, selv om tabellen er ret tydelig.

En sejr over Sønderjyske kan betyde oprykning, fordi det er klart værste konkurrent.

- Vi rykker ikke op på fredag. Der er mange kampe endnu, siger Camilla Madsen og fortsætter:

- Jeg forventer en meget tæt kamp. Det var det sidste gang, vi mødte dem, og siden har de forstærket sig med en erfaren spiller fra Ungarn.

Camilla Madsen er fra Fredericia og havde Mikael Jensen som træner i to sæsoner i Fredericia HK. Nu er han assistenttræner for Henrik Okkerstrøm.

- Jeg har spillet i HH i to perioder, og jeg valgte at skifte til Horsens, fordi man prioriterer kvindehåndbolden meget højt, har et fedt koncept, en professionel tilgang til kvindehåndbold og store ambitioner, siger Camilla Madsen.

Har prøvet liga-håndbold

Camilla Madsen spillede først en enkelt sæson i Horsens og er nu i gang med sin anden sæson.

Hun havde en afstikker til Kolding-Vejen, hvor hun havde Jesper Jensen som træner.

- Jeg har oplevet at spille i ligaen, men jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt vi kan klare os i ligaen. Det taler vi slet ikke om, fastslår hun.

Camilla Madsen bor i Aarhus og læser idræt på universitetet ved siden af ambulancekørslen.

Hun bor sammen med den tidligere fodboldspiller Alexander Outzen, der er stoppet med fodbold på grund af skader. Han følger i stedet sin kæreste på marchen mod håndboldligaen.

Camilla Madsen er klar til hurtig udrykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce