Helt ny hotelkæde i Horsens har kæmpeplaner for gammel herregård i Bygholm Park - og nu er en gennemgribende renovering skudt i gang
Comwell-koncernens øverste chef Peter Schelde havde fredag inviteret borgmester Peter Sørensen (S) på gåtur og en snak i Bygholm Park. Anledningen var den officielle nøgleoverdragelse fra bygningsejer Calum til Comwell. De to har i fællesskab skudt en stor opgradering af hotellet i gang. Den kører frem til august - samtidig med at der holdes åbent for gæster, konferencer med videre. Foto: Morten Pape
Comwell-kæden renoverer over de kommende otte måneder hotellet i Bygholm Park for et stort tocifret millionbeløb. Alt får en overhaling: Bar og reception flyttes, vægge væltes og lyset skal bringes meget mere ind end i dag.