Aarstiderne fylder rundt: 20 år med forbindelserne i (j)orden

Thomas Slott er driftsdirektør (COO) og medejer af Aarstiderne. Han begyndte i virksomheden i 2004 som konsulent og chef for den dengang outsourcede økonomiafdeling og har været ansat siden november 2006. Titlen som økonomichef (CFO) gav han fra sig i sommer som følge af virksomhedens vækst gennem årene. Annette Hartvig Larsen har været administrerende direktør (CEO) siden 2003, mens Philip Thestrup, partner siden 2014, er sideordnet med Thomas Slott i direktionen. Foto: Michael Svenningsen

Aarstiderne fylder rundt: 20 år med forbindelserne i (j)orden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pioneren i marken og på 35.000 danske middagsborde hver uge er blevet voksen. Det samme er tilfældet for forretningen Aarstiderne, som kunderne konstant trækker nærmere mod rødderne - øget omtanke for klimaet og miljøet.

BARRIT: De var langt forud for deres tid, da Aarstiderne for 20 år siden sendte sine første kasser med frugt og grønt afsted fra Barrit.

Internettet var på ingen måde allemandseje, og økologi på danske middagsborde var endnu udelukkende for de frelste eller af egen avl. Det røde Ø-mærke var kun 10 år gammelt. Alligevel gik Thomas Harttung og Søren Ejlersen all-in på e-handel og at skabe jordforbindelse mellem bonde og kunde.

Den officielle mærkedag, hvor virksomheden træder ind i de voksnes rækker, er 1. januar 2019. Samtidig er Aarstiderne ved at blive indhentet af tiden. På den gode måde, forstås.

For grundidéen om at gøre omtanke for klima og miljø til hverdagskost i form af gode, friske råvarer er mere up-to-date end nogensinde. Og forretningen har undervejs forstået af forny sig og er blevet belønnet med en vækst på plus 20 procent om året.

Derfor er Aarstiderne i dag også blevet voksen i økonomisk forstand med en omsætning på 672 mio. kroner i 2017 og et resultat før særlige poster (EBITDA) på 63,6 mio. kroner. Siden regnskabet i 2013 - fem år før - er tallene mere end fordoblet. Dengang omsatte fødevareleverandøren for 300 mio. kroner, mens resultatet (EBITDA) lød på 25 mio. kroner.

Aarstiderne
1996: Thomas Harttung starter foreningen Barritskov Grøntsagshave efter at have været til Verdensøkologikonferencen på Holmen i København.1997: Thomas Harttung og Søren Ejlersen mødes første gang gennem en fælles bekendt, Claus Neergaard. Søren bliver inspireret og opretter Urte-Kompagniet sammen med Thomas og Claus på Vestsjælland.

1998: Søren og Claus dyrker selv grøntsagerne, pakker dem og kører kasserne ud til afhentningsstederne. Thomas og Søren bliver på et lille høstmarked på Krogerup enige om at slå deres to grøntsagshaver sammen. De havde begge hver deres udfordringer og blev enige om at løse dem i fællesskab.

1999: 1. januar er Aarstiderne A/S en realitet. Thomas Harttung bliver bestyrelsesformand, Søren Ejlersen bliver direktør med en enkelt ansat. Grøntsager er allerede fra begyndelsen suppleret med kød, fisk og kolonialvarer. Få måneder efter opstarten begynder virksomheder at købe frugtkasser. FirmaFrugt, der senere bliver til Aarstiderne Erhverv, er født.

2001: Den grønne, hollandske investeringsfond Triodos køber 20 procent af aktierne i Aarstiderne - i første omgang for en periode på 5 år. Aarstiderne A/S får sin første professionelle bestyrelse. 30 medarbejdere i pakkeriet pakker 14.000 kasser om ugen.

2002: Aarstiderne runder 90 medarbejdere og tæt på 28.000 kunder. Forsøg med lokal levering via cykel.

2003: Der er opbygget en loyal skare på 20.000 kunder, men der opstår også kvalitetsproblemer og behov for ændringer i organisationen. Annette Hartvig Larsen bliver administrerende direktør. Thomas Harttung og Søren Ejlersen går fra direktionen til bestyrelsen. Aarstiderne introducerer Måltidskasser og SingleKassen med både grønt og kolonial til én person. Pakkeriet på Barritskov udvider til 800 kvadratmeter, og "no-fly policy" bliver indført - det vil sige, at ingen varer bliver fløjet ind.

2004: De tre gårde Barritskov, Krogerup Avlsgaard og Billeslund bliver samlet under Aarstiderne A/S og drives ikke længere som enkelte gårde. Aarstiderne leverer første kasse i Sverige.

2006: Triodos træder ud af Aarstidernes ejerkreds efter fælles overenskomst. Virksomheden etablerer samarbejde med de første spanske avlere og eksperimenterer med måltidsposer. Konceptet er en pose med en opskrift, kolonialvarer og et hjemmelavet krydderimix, der kan suppleres af grøntsager fra kassen.

2007: Antal af pakkede kasser per uge stiger til 35.000.

2008: Finanskrisen rammer som alle andre virksomheder også Aarstiderne.

2009: Måltidskonceptet udvikler sig. Der kommer flere varianter af måltidsposerne. Tilslutningen til de rene grøntsagskasser falder. Aarstiderne starter engrossalg til virksomheder og leverer desuden den første kasse i Tyskland

2010: Aarstiderne trækker sig fra det tyske marked igen. Tilslutningen er ikke som forventet. Den helt enkle model, hvor 80 procent af måltidet kommer fra planteriget, og 20 procent er animalsk, introduceres som idé og bliver en del af kulturen.

2011: Pakkeriet på Barritskov bliver bygget om, produktsortimentet bliver slanket, og der satses på måltidskasser.

2013: Salget af måltidskasser tager fart, og mange tidligere grøntsagskassekunder er blevet måltidskassekunder. Aarstiderne sælger det økologiske landbrug Billeslund. Dermed er der kun egenproduktion af grøntsager i mindre skala på Krogerup Avlsgaard og Barritskov.

2014: Den grønne, hollandske fond Triodos køber sig på ny ind i Aarstiderne. TOGF, The Triodos Organic Growth Fund, ejer nu igen 20 procent af Aarstiderne. Triodos er en ærkegrøn europæisk bank med hjemsted i Holland, som også var medejer fra 2001-2006 af de samme 20 procent. De øvrige 80 procent er ejet af de to stiftere, Søren Ejlersen og Thomas Harttung, samt virksomhedens daglige ledelse, adm. direktør Annette Hartvig Larsen og hendes to direktionskollegaer, Thomas Slott og Philip Thestrup.

2015: De to testhaver på Barritskov og Krogerup Avlsgaard i Nordsjælland bliver samlet under navnet Smagsmarken.

2016: Største ombygning i pakkeriet nogensinde. Kapaciteten vokser med 80 procent, og antallet af ansatte her går fra 25 til 70 inden for ét år. Aarstiderne leverer tæt på 9.000.000 måltider igennem året.

2017: Aarstiderne vokser, hvad angår skabte jobs og øko-omlagte hektar i ind- og udland. Det veganske univers tager for alvor fart og bliver en vigtig del af sortimentet.

2018: Det Grønne Værksted bliver etableret på Barritskov. Her produceres alt fra snittede kålblandinger til fermenterede kondimenter.

Kilde: Aarstiderne.com
På pakkeriet i Barrit bliver 35.000 ugentlige leveringer gjort klar til Aarstidernes 70.000 aktive kunder i Danmark og Sverige. Det gør pioneren i marken og på måltidskasser til de danske middagsborde til den største af sin slags. Foto: Michael Svenningsen
På pakkeriet i Barrit bliver 35.000 ugentlige leveringer gjort klar til Aarstidernes 70.000 aktive kunder i Danmark og Sverige. Det gør pioneren i marken og på måltidskasser til de danske middagsborde til den største af sin slags. Foto: Michael Svenningsen

Opfinder af måltidskassen

Forklaringen på fremgangen finder vi blandt andet i det strategiske skift til at satse på måltidskasser fra 2012. På det tidspunkt havde Aarstiderne en enkelt af slagsen i sortimentet. Også her er Aarstiderne en pioner i branchen.

I dag er der 11 måltidskasser-familier at vælge imellem i varierende størrelser fra singlen til alenefar til fire, og der kommer nye kasser til hvert år. Aarstiderne har for nylig lanceret en KvikVegetar-kasse og 10-minutters kassen for de, der selv vil snitte og hakke mindst muligt i køkkenet. I samme forbindelse har virksomheden netop etableret et nyt grønt værksted på Barritskovvej til at klare alt mellem ærter, kål og fermentering.

Og det seneste skud på stammen er et weekendsortiment. Den var klar fra uge 37 i alle landets største byer.

- Vores berettigelse er, at vi hele tiden forbliver dygtige og er lidt foran tidsånden. Vi lever af innovation og at kunne se mulighederne. Samtidig har vi et idéforum for vores kunder, som vi så vidt muligt forsøger at efterkomme, og her har netop en kasse til weekenden, hvor der er lidt bedre tid i køkkenet, været efterspurgt. Dermed kan vi udvide vores forretning til ugens sidste dage også, siger Thomas Slott, driftsdirektør på hovedkontoret Barritskov, der primært tager sig af alle aktiviteter fra avlere til kassen står hos kunden, mens den udadvendte del af forretningen som kundeservice, salg, produktudvikling og events udgår fra Aarstidernes anden afdeling, Krogerup i Nordsjælland.

Fra egen avl til mange avlere

Pakningen af mere end 35.000 leveringer om ugen foregår derfor fra Barritskov, og i alt handler det dobbelte andel kunder - 70.000 - økologisk frugt, grønt og kød hos Aarstiderne per kvartal. De køber samtidig inspiration til aftensmaden. Det er en væsentlig del af konceptet anno 2018.

- Der er én specifik kok på hver kasse, og på den måde sikrer vi variation i indholdet, og ellers følger vi jo årstiderne og sæsonerne op gennem Europa, forklarer Thomas Slott.

Aarstiderne havde tidligere 100 hektar med egen avl af grøntsager. Også her er butikken snittet til og erstattet med mindre testmarker til at prøve nye produkter af og finde spændende skæverter til sortimentet. Ud af 300 forskellige sorter bliver 10-12 varer valgt ud til efterfølgende produktion hos avlerne i Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien og Italien.

- Før var vi gift med vores egne marker, og de satte dagsordenen for, hvad der kom i kasserne. I dag har vi langt mere fleksibilitet i menuerne i tæt samarbejde med avlerne, siger driftsdirektøren.

På pakkeriet ankommer råvarerne oftest fredag. I weekenden bliver kasserne fyldt, mens selve leveringen typisk foregår fra søndag nat og indtil klokken 17 næste dag. På den måde er omtrent 70 procent af omsætningen leveret, når medarbejderne holder fyraften mandag.

Samlet set beskæftiger 450 medarbejdere - eller omregnet 260 fuldtidsstillingen. I pakkeriet og eventafdelingen er mange på deltid, mens alle vognmænd er eksterne.

Alle kender Aarstiderne

Aarstiderne har på de første 20 år opbygget en kendskabsgrad i den voksne del af befolkningen på mere end 90 procent. Og det er på trods af, at det endnu er mindre end fem procent af danskerne, der ofte køber dagligvarer på nettet.

Dagligvarehandlen herhjemme omsætter for 100 mia. kroner om året, og ifølge brancheforeningen FDIH er der dog udsigt til yderligere vækst for Aarstiderne og lignende butikker. Her skeler man blandt andet til det britiske marked, hvor vurderingen er, at e-handlen kan bære 10 procent af efterspørgslen på kolonial og fødevarer.

Imens fortsætter Aarstiderne i køkkenet for at få danskerne til at spise sundt og grønt. Det handler både om at inspirere med nye retter og sætte opskrifter sammen, så alle som børn og familie-medlemmet med færrest knife-skills kan være med.

En del af opdraget er også at skære ned på kødet i portionerne efter 80-20 reglen.

- Når det kommer til økologi og pris, er det en god idé at skrue ned for kødet, men vi mærker samtidig en generel øget interesse for sundhed, klima og miljø, som jo er vores rødder, bemærker Thomas Slott og tilføjer, at der efterhånden også er kommet godt gang i salget direkte til virksomheder:

- Vi har holdt fast i vores firmafrugt og engrosforretning i mange år, fordi vi har adgang til gode råvarer via vores avler-forbindelser, men væksten har ladet vente på sig. I 2017 begyndte det dog for alvor at tage fart, og efterspørgslen på økologi fra kantiner, restauranter og efterskole er stærkt stigende.

Endnu et skridt tilbage mod udgangspunktet, grøntsagskassen.

Intet kød til svenskerne

Det samme gælder udviklingen i Sverige. Her har Aarstiderne efter sommerferie taget al animalsk kød ud af kasserne med undtagelse af en fleksitar-udgave med enkelte retter med lyst kød.

- Svenskerne er mere modne på klima og miljø, end vi er i Danmark, hvor kødforbruget er højt per indbygger, og i det hele taget er markedet mere modent med hensyn til måltidskasser med en omsætning på 1,5-2 mia. kroner om året. Vi er kun en mindre spiller på banen, og nu har vi valgt at gå all-in på klimavejen. På den måde differentierer vi os og kommer samtidig tæt på drømmen i den grundlæggende idé med Aarstiderne.

Hinsidan dækker Aarstiderne blandt andet Skåne-området fra Helsingborg til Trelleborg, Göteborg, Stockholm, Linköping, Örebro, Uppsala og Umeå, hvor der er et stort veganer-miljø.

Anderledes mad om 15 år

I Danmark får forbrugerne foreløbig lov til at beholde kødet.

- Vi er på vej i samme retning som svenskerne. Det er den vej, som især de unge vil. Måltidskasser til vegetarer og veganere er i dag en betydende del af vores forretning. Vi har serviceret vegetarerne helt fra begyndelsen, og det ligger naturligt i vores dna, siger Thomas Slott.

Aarstiderne har i øvrigt netop relanceret sine veganer-kasser, så de nu indeholder en køle-del blandt andet for at kunne tilføje flere produkter og bidrage til større variationer i smagssammensætning.

Hvornår de danske køkkener er klar til at spore sig ind på klima-vejen i stor stil, tør Thomas Slott ikke spå om?

- Vi rykker på vores holdninger løbende, og vi hjælper gerne med at skubbe i den retning. Vi er ikke frelste, hvad kød på middagsbordet angår, men måske går udviklingen hurtigere, end vi tror, og jeg er overbevist om, at danskernes madvaner er anderledes om 15 år. Vi kommer til at anvende færre klimabelastende produkter, ligesom vi nok også vil tage mindre på flyrejser, og den dagsorden vil vi gerne være med til at sætte.

Aarstiderne fylder rundt: 20 år med forbindelserne i (j)orden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce