Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

1..2..3..4... Nu åbner bedemand femte forretning

Kirsten Cato ejer Den Lokale Bedemand sammen med sin mand, Elo Andersen. Parret startede forretningen i Hedensted i 2013 og har siden udvidet til Horsens, Vejle, Kolding og nu Juelsminde. Arkivfoto: Morten Marboe

1..2..3..4... Nu åbner bedemand femte forretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den Lokale Bedemand har allerede afdelinger i Hedensted, Horsens, Vejle og Kolding, og nu åbner forretningen i Juelsminde.

Juelsminde: Lokalerne på Juelsgade 4 får ikke lov til at stå tomme længe. Fredag 1. december lukkede Quiltshoppen, og allerede nu er lejemålet ved at blive gjort i stand, til, at Den Lokale Bedemand kan åbne kontor der fredag 15. december.

Bedemandsforretningen har allerede afdelinger i Hedensted, Horsens, Vejle og Kolding, og nu er turen altså kommet til Juelsminde.

- Vi åbner i byen for at få hele Juelsmindehalvøen med i forretningen. Det er en naturlig udvidelse, siger Pernille Hoolihan, der bliver daglig leder af Juelsminde-afdelingen.

Hun kommer som udgangspunkt til at stå for driften af den nye filial selv.

Det lød spændende, fordi jeg kan hjælpe mennesker, der har det rigtig hårdt. I sådan en situation kan det være svært at overskue helt almindelige ting, så jeg kan gå ind og hjælpe med eksempelvis kontakt til kirken og bestilling af blomster.
Pernille Hoolihan, daglig leder

Kan hjælpe i svære situationer

Med Pernille Hoolihan i byen, får Juelsminde-borgerne en lokal bedemand. Hun bor nemlig til daglig i Hosby og har børn, der dyrker sport og går i skole i Juelsminde.

Pernille Hoolihan er 44 år og har arbejdet som bedemand i cirka tre måneder. Inden da var hun sekretær i sundhedsvæsenet.

- Skiftet var ikke så anderledes, som jeg havde troet. I sundhedsvæsenet har jeg prøvet at hjælpe mennesker i svære situationer før, fortæller hun.

Karriereskiftet kom sig af, at Pernille Hoolihan trængte til at prøve noget nyt, og her vakte bedemandsfaget hendes interesse.

- Det lød spændende, fordi jeg kan hjælpe mennesker, der har det rigtig hårdt. I sådan en situation kan det være svært at overskue helt almindelige ting, så jeg kan gå ind og hjælpe med eksempelvis kontakt til kirken og bestilling af blomster, siger hun.

På kontoret i Juelsminde kommer Pernille Hoolihan til at holde samtaler med pårørende, hvis de ikke ønsker, at det sker i eget hjem. Derudover kan man komme ind og få udfyldt papirer eller skrive sin sidste vilje.