Vild natur og biodiversitet er en oplevelsesgave - også i Moesgaard Vildskov

AARHUS: Aarhus Kommune har besluttet at omdanne 600 af Marselisborgskovenes 750 hektar til vildtskov, og en del af den (100-200 hektar) skal indhegnes og have græssende dyr. Projektet skal skabe øget biodiversitet i området, men beslutningen om at etablere vildskov i Marselisborgskovene har givet en del debat, da der både er tilhængere og modstandere af projektet.

Århus Stiftstidende har i den anledning været på tur i skoven lørdag og spurgt en række af skovens brugere om deres holdning til det kommende projekt. Avisen har ligeledes spurgt De Unge Biodiversitetsambassadører samt en tidligere skovfoged om, hvorfor de henholdsvis er for og imod projektet.

De Unge Biodiversitetsambassadører er en nyere bevægelse i Danmark, der kæmper for at stoppe tilbagegangen af biodiversitet i Danmark, det vil sige variationen af arter i form af blandt andet planter, dyr, svampe og bakterier i et område.

Hvorfor er det vigtigt, at vi investerer i øget biodiversitet?

- Vild natur og biodiversitet er en oplevelsesgave, vi giver til hinanden. Derfor skal vi bevare den og give den mere plads. For os unge, giver den vilde natur mulighed for at spejle sig selv og sit eget liv i noget som er større end en selv. Har din kæreste forladt dig? Træls. Men musvitterne synger, og om lidt er det forår. Naturen med alle dens arter kan give en vished om, at det hele nok skal gå alt sammen, og den giver vores liv mening. Desuden er den et frirum uden pres og forventninger til, hvem og hvad man skal være. I naturen er man bare til, uanset hvem og hvad man er.

- Vi ønsker, at man prioriterer biodiversiteten og naturen højere, fordi at der i dag foregår en konstant udryddelse af arter og natur. Hvis vi lader arterne i vores natur forsvinde, vil vi for fremtiden få en tom natur, som vil stå tilbage som et kunstmuseum, hvor alle kunstværkerne er pakket væk, en fest uden gæster eller et orkester uden musikere. Vi lever i en tid, hvor vi risikerer at miste noget uerstatteligt, men også i en tid hvor det stadig er muligt at sørge for, at det ikke sker, en tid hvor vi har grund til håb og tro på, at vi kan bevare det uerstattelige.

Hvorfor kan det ikke gøres ved at opkøbe pløjemarker og skabe vildskov der? Eller vælge en skov, der ikke bruges af så mange som lige præcis Marselisborgskovene?

- Grunden til, at man vælger at sætte ind i etablerede naturområder med høj naturværdi, er simpel. Naturforvaltningen følger altid den såkaldte ”Brandmandens Lov”, hvor man prioriterer at redde det uerstattelige først og forbedre forholdene i den mest værdifulde natur. Det tager langt tid for værdifulde og artsrige naturområder at opstå, men man kan hurtigt miste dem.

Der er planlagt en indhegning med græssende dyr. Kunne man ikke undlade den del af projektet, og blot lade det hele være vildskov uden indhegning?

- Ophør af den traditionelle skovdrift med dræning og dyrkning af højstammede, ensartede træer er i sig selv en stor gevinst for biodiversiteten i området. Men hvis man udsætter græssende dyr, får man en fantastisk mulighed for at forbedre levevilkårene i skoven. Især for de arter, der trives i skovbrynene, hvoraf mange er truede. Baggrunden er, at arterne er opstået i en verden, hvor store græssende dyr har været en vigtig forudsætning for et smukt virvar af forskellige levesteder. Samtidig vil det skabe en unik mulighed for, at byens borgere kan komme ud at se store dyr tæt på byen og få en lærerig naturoplevelse.

Der har været diskussion om, hvorvidt de dyr, der skal gå der året rundt, de sulter. Er den opfattelse korrekt?

- Nej. Det er ikke korrekt, at man planlægger, at dyrene skal gå og sulte. I naturforvaltning med store græssende dyr, sætter man som udgangspunkt aldrig flere dyr ud, end et givent areal kan bære. I Danmark har vi en lovgivning der dikterer, at dyrene skal være ved godt huld vinteren over, og vi har fuld tillid til, at kommunen overholder gældende lovgivning. Men det er også vigtigt at huske, at det er helt almindeligt for vilde græssende dyr at sulte og tabe vægt i perioder, og at det er en naturlig og vigtig del af bestandenes udvikling. I den forbindelse vil vi gerne henvise til Dyreetisk Råd’s udtalelse om rewilding fra 2018.

Mange brugere frygter, at friluftslivet begrænses pga den kommende vildskov. Forstår I deres bekymring, og tænker I, at det vil blive konsekvensen?

- I De Unge Biodiversitetsambassadører er vi lydhør over for de bekymringer, der har været omkring projektets omfang. Samtidig forholder vi os til kommunens udsagn om, at der tages hensyn til områdets friluftliv. Vildskoven vil fortsat kunne bruges til alle de aktiviteter, der foregår nu, og samtidig vil den forbedrede naturkvalitet berige naturoplevelsen for de mange friluftslivs-entusiaster.

Er I overraskede over den debat, projektet har skabt i den brede befolkning?

- Nej. Vi er derimod glade for, at folk er interesseret i naturen og i langt overvejende grad gerne vil gøre mere for den. Vi er dog en anelse overraskede over den splittelse, debatten i nogen henseender har skabt, men vi er optimistiske om, at vi kan nå hinanden, og at vi som udgangspunkt er enige om de fleste ting.

Tænker I, at der kan findes løsninger, så både biodiversitet og friluftsliv kan gå hånd i hånd? Og hvis ja, hvad er så det vigtigste, projektet skal rumme?

- Vi har stor tiltro til, at kommunen kan finde en løsning, der opfylder målet og samtidig bliver til gavn for alle. Vi er store tilhængere af, at man udvider projektområdet, så det bliver muligt at genoprette naturen på nogle af de omkringliggende opdyrkede arealer. Det kunne samtidig give mulighed for, at friluftslivet kunne udvikles. Men hvordan det skal implementeres i praksis, er naturligvis op til kommunen samt de eksperter og forvaltere, der står bag planlægningen. Og så vil vi fremhæve, at et projekt som dette skal bakkes op af en massiv formidlingsstrategi, så borgerne bliver inddraget i naturoplevelsen og lærer om forholdene omkring de græssende dyr.