Annonce
Horsens

Vandselskab vil nedbringe metanudslip - to projekter er rullet ud

Samn Forsyning har for tiden ekstra fokus på at reducere metan-udslip og dermed mindske drivhuseffekten. Arkivfoto: Morten Pape
Samn Forsyning med i projekter, der skal nedbringe udslippet af drivhusgassen metan i Horsens og omegn.

Horsens: Hos Samn Forsyning er der for tiden øget fokus på at reducere metan-udslip og dermed mindske drivhuseffekten.

Vandselskabet er lige nu med i to projekter, som begge har til formål at nedbringe udslippet af metan. Lykkes det, vil det på sigt medvirke til at mindske drivhuseffekten.

Det projekt, der i øjeblikket er længst fremme, er et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP. I projektet deltager også Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, Hillerød Forsyning og Kemic Vandrens.

Målet er at undersøge, om metangas kan omdannes til CO2 ved hjælp af naturligt forekommende bakterier fra sandfiltre.

Det sker ved hjælp af en såkaldt "Biobox", der er let at flytte rundt, lyder det i en pressemeddelelse fra Samn Forsyning.

- CO2 er også en drivhusgas, men trods alt ikke nær så skadelig som metangassen, og metangassen kan ikke undgås, for den findes i store mængder i grundvandet, fortæller driftchefen i Samn Forsyning, Jens Peder W. Hansen.

- Når vi ilter vandet på vandværket, bliver metanen frigivet og blæses direkte ud i luften. Ved at omdanne metan til CO2 mindsker vi miljøbelastningen. Viser det sig, at vi kan styre processen frem til et godt resultat, er der et stort potentiale - ikke kun for os, men for alle vandværker i landet, fortæller driftschefen.

Annonce

Lovende ud

Indholdet af metan i grundvandet varierer meget landet over. Under Horsens er det ret lavt, mens det eksempelvis i Nordjylland og Nordsjælland er betydelig højere, lyder det.

Af samme grund er også Hillerød med i projektet, så bakterierne kan testes i forskellige miljøer.

- Indtil videre ser det meget lovende ud. Det tyder på, at bakterierne lykkes med at omdanne metanen til CO2. Men vi får først for alvor en fornemmelse af det, når vi inden længe bevæger os helt op i fuldskalaforsøg, siger Jens Peder W. Hansen.

- Alene i Danmark frigives hvert år mange tons metan fra produktionen af drikkevand. Hvis vi når frem til at kunne styre processen på en rentabel måde, kan andre vandværker hurtigt få glæde af projektet. Og det vil naturligvis også kunne bruges i andre lande, siger Jens Peder W. Hansen.

Forsøgene skal foregå på Højballegårdværket lidt nord for Horsens, og hele projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af 2020. Men inden da skal man nu i gang med at evaluere på resultaterne fra sidste kvartal af 2019. Derefter begynder arbejdet med at dimensionere bioboksen med en forventning om i løbet af maj og juni at kunne køre forsøget op i fuld skala, siger Jens Peder W. Hansen.

Samn Forsyning er desuden med i et andet projekt. Her er fokus på metan-udledningen fra biogasanlæg. Projektet er finansieret af Energistyrelsen og indebærer en måling af metan-udslippet fra biogasanlægget på Alrøvej i Horsens, som er det eneste biogasanlæg, Samn Forsyning råder over.

Udover kortlægningen får man også anvisninger til, hvordan man fremover kan mindske risikoen for lækager på anlægget. Det hele peger frem mod en mere miljøvenlig og effektiv gasproduktion, lyder det fra proceschef i Samn Forsyning Michael Lind-Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Coronavirus i Danmark: Hav respekt for dem, der bliver bange

Torsdag kørte jeg på arbejde til nyheden om, at den første dansker er ramt af Covid-19, også kaldet corona-virus. En TV2-redaktør havde været på skiferie i Norditalien med sin familie og bragt smitten med sig hjem. Det er der ikke noget overraskende i. Det kan højst være overraskende, at der gik så lang tid. Som danskere rejser vi som aldrig før, og på et eller tidspunkt måtte det ske. Det interessante er nu, hvordan vi håndterer ikke bare smitten, men også frygten for smitten. Erfaringerne fra 2009, da svineinfluenza hærgede verden, viser, at danskerne tager den slags epidemier forholdsvis roligt. Behovet for præcis information og viden er tårnhøjt, påpeger en ekspert fra Sundhedsstyrelsen i Jyllands-Posten, men vi er som danskere gode til at tage den nødvendige viden til os og agere nogenlunde, som myndigheder og eksperter beder os om. Medierne bliver i den slags situationer typisk beskyldt for at piske en stemning op, men prøv selv at tjekke, hvor mange artikler du kan finde med gode råd til: sådan skal du forholde dig, se her, hvad corona-virus er, hvem er særlig udsat osv. osv. Alt sammen fakta, der gør os tryggere og mere vidende. Det fremgår, at er man under 50 og helt rask, kan man tage det fuldstændig roligt. Hvilket får nogle til at tale situationen ned til ingenting eller gøre sig morsom over frygten hos andre. Her skal man bare huske, at ikke alle er under 50 eller helt raske. Mennesker, der enten selv er eller er i familie med nogle, der er svækkede, skal have lov at være bekymrede. Er din krop slidt af kræftbehandling, har din kone en lungesygdom, er din far svækket af alder og indlagt - så er du mere urolig end flertallet. Det er mennesker, som også har grund til at være nervøse, når en influenza-epidemi hærger - men er vi gode nok til at respektere deres frygt? Dronningen sagde det så rigtigt i sin nytårstale i 1984: "Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger". Det handlede ikke om corona-virus, men karakteristikken af danskernes reaktion passer meget godt. Så nej, vi skal ikke gå i panik, vi skal søge så meget faktuel viden som nødvendigt, og så skal vi have respekt for dem, der er bekymrede.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce