Annonce
Læserbrev

Udbud droppet - tillykke til MidtVask

Der er bestemt områder, hvor udbud giver en mere effektiv løsning af opgaver, hvilket giver det offentlige mulighed for at løse andre opgaver bedre. Der er imidlertid mange områder, hvor besparelser som følge af udbud alene skyldes dårligere vilkår for medarbejderne.

Læserbrev: Sidste år blev MidtVask - Region Midtjyllands eget vaskeri - kåret til årets arbejdsplads, og i går (25. september, red.) besluttede vi på den lukkede del af regionsrådsmødet, at MidtVask skal overleve!

Vi besluttede nemlig at aflyse det planlagte udbud af de vaskeriopgaver, der varetages af MidtVask. I stedet bygger vi et nyt vaskeri i Skejby, og først når vi har drevet det nye vaskeri i tre år, vil vi igen se på, om vores eget vaskeri stadig er mere effektivt end de private aktører.

Det er en beslutning, jeg er meget glad for, og som jeg gennem længere tid har arbejdet hårdt for at samle flertal for.

Det er ikke fordi, jeg er fuldstændig modstander af at udbyde opgaver. Der er bestemt områder, hvor udbud giver en mere effektiv løsning af opgaver, hvilket giver det offentlige mulighed for at løse andre opgaver bedre.

Der er imidlertid mange områder, hvor besparelser som følge af udbud alene skyldes dårligere vilkår for medarbejderne. Et godt eksempel er statens nylige udbud af tolkeydelser, hvor det offentliges besparelse alene skyldes reduceret betaling til tolkene for at varetage præcis samme opgaver.

Det samme kunne let blive resultatet af et udbud på vaskeriområdet.

MidtVask har allerede en tårnhøj effektivitet, samtidig med at de er en foregangsvirksomhed med hensyn til blandt andet socialt ansvar, bæredygtighed og innovation.

Det er svært at se, hvordan en privat aktør skulle løse netop den opgave billigere på anden måde end ved at forringe vilkårene for medarbejderne.

Derfor glæder det mig, at vi fortsætter med at drive MidtVask i regi af regionen, og jeg ser meget frem til at se det nye vaskeri stå færdigt i Skejby.

Annonce
Rasmus Foged. Pressefoto: Jesper Thabo Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi har brug for at stoppe udhuling af dagpengene og få trygheden tilbage for de danske lønmodtagere

Læserbrev: Her i Danmark er vi stolte af "den danske model". Den giver os et samfund med et roligt, reguleret og velfungerende arbejdsmarked. Samtidig bygger den i høj grad på sikkerhed og fleksibilitet. Det betyder, at det er nemt for virksomhederne at hyre og fyre, men de ansatte skal heller ikke gå fra hus og hjem, hvis man bliver ledig. Samtidig er det muligt at uddanne sig hele livet. Det betyder, at de ansatte ikke gror fast i deres job, men søger nye udfordringer. Samtidig giver det plads til nyuddannede, og tilsammen giver det et godt og fleksibelt arbejdsmarked, som er beundret verden over. Den balance er desværre i høj grad ved at tippe. I løbet af de seneste mange år er dagpengenes dækning blevet udhulet mere og mere. Det betyder, at for eksempel en gennemsnitlig industriansat i dag kun får 46 pct. af sin tidligere løn ved ledighed, hvorimod det for eksempel i 2014 var 51 pct. Forringelserne gør, at det bliver sværere for os som fagbevægelse at forsvare de meget lempelige danske regler for at hyre og fyre med, at vi til gengæld har en god forsikringsordning i de danske dagpengeregler. Udviklingen skal stoppes, fordi trygheden er udfordret. Vi skal derfor til at handle, hvis det ikke skal udgøre en økonomisk og social katastrofe at miste sit arbejde. Et trygt dagpengesystem er nemlig forudsætningen for det danske velfærdssystem, og det er samtidig en hjørnesten af den danske model. Vi har brug for at stoppe udhuling af dagpengene og få trygheden tilbage for de danske lønmodtagere. Dansk Metal er derfor gået sammen med fagforbundene 3F, HK og FOA om en kampagne, som skal råbe de danske politikere op. Det er på tide, at Christiansborg forstår, at den danske model og dermed vores gode, fleksible arbejdsmarked er udfordret, og at det er på tide at gøre noget.

Erhverv For abonnenter

Fra drøm til mareridt: Min livsdrøm er væk, men jeg tænker mere på stand-lejerne end på mig selv

Annonce