Annonce
Horsens

To mænd fængslet for frihedsberøvelse og vold: Brugte økse til at hugge finger af offer

To mænd på 25 og 33 år blev torsdag morgen fremstillet i grundlovsforhør, sigtet i en særdeles grov voldssag, hvor en mand bl.a. mistede en finger, der blev hugget af med en økse. Arkivfoto: Søren E. Alwan
En mand fra Horsens blev ifølge politiet tilbageholdt i flere timer, hvor han blev udsat for særdeles grov vold med både hænder, baseballbat og en økse. To mænd blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i sagen.
Annonce

Horsens: En timelang frihedsberøvelse med talrige slag med både hænder og et baseballbat, hug mod kroppen med en økse og en mistet finger.

Det var, hvad to mænd blev sigtet for at stå bag, da de torsdag morgen blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens.

Efter grundlovsforhøret blev de to mænd varetægtsfængslet i fire uger. De kærede ikke fængslingen til landsretten.

De to mænd på 25 og 33 år er sigtet for det, der i jura-sprog hedder legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder, frihedsberøvelse og vidnetrusler.

Ifølge sigtelsen skulle de to mænd have tilbageholdt en 41-årig mand i en lejlighed i Vesterled i Horsens i et ikke nærmere defineret tidsrum frem til mandag morgen.

Her blev manden ifølge sigtelsen udsat for særdeles grov vold i form af slag med knyttet næve mod hoved og krop, slag med et baseballbat, lige som han blev hugget flere gange i hænderne med en økse.

Han fik også hugget sin lillefinger af, da den 33-årige holdt ham, mens den 25-årige førte øksen.

Samtidig blev han truet bl.a. med ordene "Hvis du siger noget eller melder det her til politiet, så er jeg ligeglad med følgerne", mens de to mænd også skulle have truet deres offer med, at de ville gå efter hans børn, hvis han sladrede.

De to mænd blev anholdt sammen med flere andre på Jenny Kammersgaards Vej i Horsens onsdag morgen. Her vakte anholdelsen stor opmærksomhed, idet politiet fandt en bombelignende genstand i en bil med tilknytning til de anholdte.

Det betød, at bomberyddere fra Skive Kaserne måtte tilkaldes for at transportere genstanden væk.

Annonce

Nægter vold

Den 25-årige var i retten iklædt en af politiets blå overtræksdragter og et par badesandaler. Hans eget tøj var sikret i forbindelse med efterforskningen.

Han sad uroligt på stolen og ventede, mens hans kammerat blev færdig med at tale med sin forsvarer.


Der er tale om en meget alvorlig sag med et større persongalleri, som vi nu skal have klarlagt og afhørt.

Anklageren i sagen mod de to sigtede


Da kammeraten - en 33-årig mand - kom ind i retssalen, smilede de to skævt til hinanden, før de rettede opmærksomheden mod dommeren.

Begge mænd nægtede via deres forsvarere, at de står bag den grove vold, og den 25-årige ønskede heller ikke at udtale sig i sagen.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og det er derfor ikke muligt at oplyse nærmere detaljer.

- Der er tale om en meget alvorlig sag med et større persongalleri, som vi nu skal have klarlagt og afhørt. Der er også tale om et længere hændelsesforløb, og vi skal finde ud af, hvem både offeret og de sigtede har været i forbindelse med, og det skal politiet have ro til, lød argumentet for dørlukningen fra sagens anklager.

Ifølge en pressemeddelelse fra politiet kender offeret og de sigtede hinanden fra misbrugsmiljøet i Horsens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Borgmester: Smittetallet stiger i Horsens - husk nu corona-retningslinjerne

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce