Horsens: Den stærke svenske stregspiller og forsvarsspiller Märta Hedenquist er tilbage i HH Elite efter en pause på et par måneder.
Hun var med til at rykke op i ligaen, men fik ingen spilletid i de første kampe og valgte at stoppe.
Men efter trænerskiftet har hun fået lysten igen.
- Märta ringede fredag aften og meldte sig tilbage, og vi tog hende med i truppen mod Aarhus United, siger cheftræner Lars Frederiksen. Hun studerer i Horsens, så det var helt naturligt, at hun skulle spille i HH igen.
HH fik Frederikke Rasmussen skadet under den afsluttende træning, da hun trådte på en bold.
Desuden er Othilia Christensen ude med en skade fra kampen mod Randers. Hun er netop blevet scannet.
Hun sad ude sammen med de langtidsskadede Amanda Brogaard og Amanda Wichmann.