Annonce
Horsens

Slut med at 'straffe' foreningerne for voksne medlemmer: Nu kommer der en gulerod i stedet

Foreningerne skal ikke længere "straffes" for at få flere voksne medlemmer, og så kan de se frem til 500 kroner for hvert nyt medlem - både voksne og børn, fortæller udvalgsformand Jakob Bille (LA). Arkivfoto: Søren E. Alwan
Med en ny tilskudsmodel bliver foreningerne i fremtiden ikke straffet for at hente flere voksne medlemmer ind, og der venter også 500 kroner for hvert nyt netto-medlem. Forhåbningen fra Horsens Kommune er flere aktive voksne.

Horsens: Det er slut med at "straffe" idrætsforeninger i Horsens Kommune for at få flere voksne over 25 år på medlemslisten. Og samtidig kan foreningerne nu se frem til en bonus for at få nye medlemmer ind.

Det er de væsentlige punkter i en tilskudsmodel, som kultur- og civilsamfundsudvalget i Horsens Kommune mandag blev enige om at føre ud i livet. Modellen hviler på en pulje på en million kroner, som er blevet afsat i budgettet hvert år frem til 2024 med henblik på at få flere voksne medlemmer i foreningerne.

- Det vigtigste er, at vi ikke længere "straffer" foreningerne, men i stedet giver dem incitamenter til at få flere voksne medlemmer. Det skal være en gulerod, der kan hjælpe med til, at foreningerne kan udbyde endnu flere tilbud eller får penge til at løfte deres instruktører og trænerstab, siger Jakob Bille (LA), formand for udvalget.

Det vigtigste er, at vi ikke længere "straffer" foreningerne, men i stedet giver dem incitamenter til at få flere voksne medlemmer.

Jakob Bille (LA), formand for kultur- og civilsamfundsudvalget i Horsens Kommune

500 kroner for nyt medlem

I modellen er halvdelen af pengene i puljen afsat til at give et lokaletilskud for de første 10 procent voksne medlemmer i foreningen. Samme beløb er sat af til, at foreningerne kan få 500 kroner for hvert nyt netto-medlem - ikke nødvendigvis kun voksne medlemmer.

Som sidste punkt fastfryses foreningernes nuværende andel af voksne, så kommer der flere til, vil det ikke gå ud over deres nuværende tilskud - det er altså her, de ikke længere bliver "straffet".

Dermed er forhåbningen fra udvalgets side, at der kommer flere idrætsaktive voksne. Dem er der også brug for, hvis kommunens mål i Bevæg dig for livet-aftalen skal indfries. Aftalen lyder på 5000 flere foreningsaktive, og da en stor andel af kommunens børn allerede er medlemmer i foreningerne, skal der i høj grad hentes nye medlemmer blandt de voksne.

Annonce

Stemte for anden model

Fire modeller var på tegnebrættet til udvalgsmødet, og der var i den forbindelse blevet lavet et prioriteringskatalog med spareforslag, fordi to af modellerne var dyrere end den afsatte million kroner.

Kataloget kom dog ikke i spil, da man gik med en model, der holder sig inden for budgettet. Den stemte et flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og løsgænger Birthe Knudsen for.

Jakob Bille stemte for en anden model, men med en bemærkning om, at han, idet der ikke kunne findes flertal for hans foretrukne model, bakkede op om flertallets beslutning.

- En million mere på tilskudsområdet er et stærkt signal at sende, og nu er første skridt at få udarbejdet retningslinjerne for, hvordan det hele skal foregå. Et vigtigt omdrejningspunkt for mig og for udvalget er, at det skal være så nemt som muligt for foreningerne at administrere, lyder det fra Jakob Bille.

- Og så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil have afsat endnu flere midler, får udvalgsformanden også nævnt.

Dermed lægger han op til, at der kan kigges på modellen igen i de kommende år, men sker det ikke, skal den senest genforhandles inden udgangen af 2024, når den årlige million kroner i budgettet forsvinder.

Udvalgsformand Jakob Bille (LA) ser gerne, der kommer endnu flere tilskudskroner til foreningerne, så det giver større bonus at skaffe voksne medlemmer. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce
AC Horsens For abonnenter

Live: AC Horsens  jagter en pokaloverraskelse

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Erhverv

Afspærring og gravearbejde på Storstranden: Ny bådplads skal snart stå klar

Erhverv

De knokler for landets største oplevelses-legetøjsbutik: Nu ligger åbningsdatoen klar

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Debat

Mor har klar besked til bilist, der kørte over for rødt ved McDonald's: Du kunne have ramt os. Du kunne have invalideret os. Du kunne have slået os ihjel

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Hedensted

Lyt til podcasten: Grøn energi er gået i hårdknude i Glud

Annonce