Annonce
Hedensted

Slut efter 20 år: Hedensted skal have ny kommunaldirektør

59-årige Jesper Thyrring Møller stopper som kommunaldirektør i Hedensted Kommune efter 20 år på posten. Arkivfoto
Jesper Thyrring Møller bliver ikke genansat, når hans åremålsansættelse udløber 31. januar 2020. Der er brug for nye øjne på kommunen, mener borgmesteren.
Annonce

Hedensted: - Jesper Thyrring Møllers tid som kommunaldirektør i Hedensted Kommune har været én lang succeshistorie. Men nu er der brug for en anden type, der kan drive kommunen videre.

Sådan siger borgmester Kasper Glyngø (S) om den beslutning, han og kommunaldirektøren sammen er nået frem til: Jesper Thyrring Møller bliver ikke genansat, når hans åremålsansættelse udløber 31. januar næste år.

Det betyder, at Hedensted Kommune skal have en ny kommunaldirektør, og på sit møde i september vil udvalget for politik, koordination og økonomi igangsætte den proces.

- Vi har endnu ikke lavet en profil, men det er klart, at det skal ikke være en kopi af Jesper. Så kunne vi lige så godt have beholdt originalen, siger Kasper Glyngø.

Kasper Glyngø (S) vil have gjort op med åremålsansættelser, så når der skal findes en ny kommunaldirektør til kommunen, bliver det på en anden type kontrakt. Arkivfoto
Annonce

Ikke flere åremål

Borgmesteren understreger, at det ikke skyldes utilfredshed med Jesper Thyrring Møller, at kommunen nu går på jagt efter en ny mand eller kvinde til den øverste post i forvaltningen.

- Slet ikke. Jesper har udført sit job til punkt og prikke. Men han er ansat på åremål, og nu udløber kontrakten. Det giver os mulighed for at få en person udefra til at komme og kigge på kommunen med helt nye øjne. En kommune som Hedensted, der bryster sig af at være nytænkende og gøre tingene anderledes, har brug for den slags, siger Kasper Glyngø.

Det har efter valget i 2017 været et erklæret mål for ham og flertalsgruppen i byrådet at få gjort op med åremålsansættelser i Hedensted Kommune, og Jesper Thyrring Møller er den sidste tilbage med den type kontrakt. Den udløser en bonus i millionklassen, når den udløber - men der ligger ingenting til hinder for, at samme person kan genansættes i jobbet. Den praksis er tidligere blevet kritiseret fra flere sider.

- Det kommer ikke til at ske denne gang, og en ny kommunaldirektør bliver ikke ansat på åremålskontrakt, fastslår Kasper Glyngø.

Annonce

Enige om beslutningen

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller, men han bekræfter, at han og Kasper Glyngø er enige om, at han ikke skal fortsætte i jobbet efter 31. januar.

Indtil da forventer de begge at "forsætte det gode samarbejde".

Jesper Thyrring Møller har været kommunaldirektør i 20 år, først i den gamle Tørring-Uldum Kommune, hvor han havde et godt samarbejde med daværende borgmester Kirsten Terkilsen (V), og siden 2007 i den sammenlagte Hedensted Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Så er det nu, det gælder

Ikast-Brande

Personbil brød i brand

Horsens

Er mundbind falsk sikkerhed?

Annonce