Annonce
AC Horsens

Søren Jochumsen: Jeg er klar igen næste gang

- Hej Bo, du ringer bare igen, når du mangler en tredjemålmand, sagde Søren Jochumsen. Foto: Morten Pape.
- Jeg føler mig ikke sikker på, at jeg har været indkaldt for sidste gang, sagde Søren Jochumsen efter sit vikariat på to kampe.

Horsens: 43-årige Søren Jochumsen er færdig med sit vikariat for denne gang. Han skal ikke deltage i træningen i AC Horsens mere i 2019.

- Jeg er nu ikke så sikker på, at jeg har været indkaldt for sidste gang, siger Søren Jochumsen.

- Det kan nemt ske igen, at en af de to målmænd er ude, og så ringer Bo Henriksen nok igen.

- Jeg trænede med holdet seks gange i denne omgang for at lære forsvarsspillerne bedre at kende.

- Det har givet AC Horsens masser af omtale, at man har en 43-årig reservemålmand, men jeg er ikke den ældste. John Hansen fra Næstved var ældre end mig.

- Der blev ikke brug for mig i denne omgang, men jeg var klar, og jeg var ikke nervøs. Jeg kunne sagtens have spillet. Da jeg var 19 år, var jeg hamrende nervøs, så det kan være bedre at bruge mig end en ung målmand, men det ideelle er selvfølgelig en ung tredjemålmand, siger han.

Søren Jochumsens afskedskamp er stadig 4. decembr 2011, da AC Horsens vandt 2-1 over Lyngby, hans kamp nr. 524. Kampe på bænken tæller ikke med.

- Jeg har spillet 181 superligakampe, men Thomas Kortegaard har rekorden med 182 superligakampe, så jeg havde håbet at indhente ham, siger Søren Jochumsen med et stort smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce