Annonce
AC Horsens

Reese har løsningen: Strukturen og en ketchup-effekt skal redde AC Horsens

Søren Reese tror stadig på, at AC Horsens kan undgå nedrykning fra Superligaen. Foto: Mette Mørk

Vejle: Det store spørgsmål i AC Horsens oven på 0-0 kampen mod VB fredag aften er indlysende. Hvordan skal holdet få scoret efter nu fem kampe uden mål?

- Vi skal bare fortsætte med at investere i kampene, som vi gjorde mod VB. Det kan ikke blive ved med at være lige-ved-og-næsten, sagde Søren Reese, der selv havde enkelt godt hovedstødsmulighed i lokalopgøret.

- Vi skaber flere og flere chancer, hvis man kigger på vores seneste kampe, så det skal nok komme. Vi ser solide ude defensivt. Det er et tydeligt tegn på, at vi har skabt et fundament, når vi er stand til at satse offensivt i de sidste 10 minutter af kampen mod VB, sagde Søren Reese, der blev skubbet frem i angrebet i slutfasen.

Et point flytter ikke noget i tabellen, når man som AC Horsens er langt efter de øvrige hold.

- Vores mulighed for at redde os ligger i strukturen. Der er stadig rigeligt med point at spille om. Vi stoler på det, vi laver, og så skal vi nok få hul på bylden rent scoringsmæssigt, så de næste mål også kommer lettere, sagde Søren Reese.

Om ketchup-effekten er nok må tiden vise. Under alle omstændigheder har de seneste kampe vist, at AC Horsens kan skabe spænding i kampene mod holdene fra den nederste halvdel af tabellen.

- Ingen er glade for at møde os, som vi har spillet i de seneste kampe, sagde Søren Reese.







Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Hedensted

Smitte stabiliserer sig i Hedensted: Forventer fald i tallene fra torsdag

Annonce