Annonce
Brædstrup

Ravnen Munin landede i Dommerhaven

Borgmester Peter Sørensen og kunstneren Torben Klostergaard fik i fællesskab fjernet dugen, der havde skjult Munin. Foto: Jørgen Bjerg
Kunstforening og borgerforening fik præsenteret Munin-skulptur i Dommerhaven ved Tinghuset i Brædstrup.
Annonce

Brædstrup: Ravnen Munin er nu landet i god behold ved Tinghuset i Brædstrup. Lørdag 24. oktober kunne skulpturen af de mytologiske ravne afsløres, og det var Horsens Kommunes borgmester Peter Sørensen (S), der fik æren af at fjerne den hvide dug, der havde skjult bronzefuglen.

Brædstrup Kunstforening og Brædstrup Borger- & Turistforening stod for afslørings-arrangementet, men på grund af de stadigt striksere corona-regler havde det ikke været muligt at invitere bredt ud på forhånd, så det blev kun de involverede i projektet og de nærmeste beboere - omkring 25 personer - der fik set Munin komme til syne.

Munin har været undervejs i to år, da det hele tiden har været planen, at den skulle gøre sin ravne-kollega Hugin selskab ved Tinghuset.

Hugin landede i 2018, da Brædstrup Kunstforening takket være et tilskud fra den daværende Brædstrup Antenneforening kunne købe skulpturen, der var udført af kunstneren Torben Klostergaard.

Munin er ligesom Hugin fremstillet af Torben Klostergaard. De to ravne er kendt fra den nordiske mytologi. Foto: Marianne Overvad

Det er også Torben Klostergaard, der har fremstillet Munin, og kunstneren var selv med til afsløringen i lørdags og hjalp borgmesteren med at fjerne den hvide dug.

Munin er placeret på en lille høj midt i det parklignende område Dommerhaven ved Tinghuset, og Hugin står ved indgangen til Tinghuset.

Annonce

Nyt kunstprojekt på vej

Brædstrup Borger- & Turistforening og kunstforeningen har endnu et kunst-projekt i støbeskeen. Det bliver et ret usædvanligt projekt, der går ud på at få fremstillet omkring 10 "kunstfliser", også kaldet vejvisningsfliser, for meningen er, at fliserne skal placeres strategiske steder i byen og gøre opmærksom på Brædstrups seværdigheder.

Bestyrelsesmedlem Rikke Bjerg fra Brædstrup Borger- & Turistforening fortæller, at fliserne blandt andet kan vise vej til Folkeparken, Ring Sø, ungdomspladsen, Dommerhaven, Klovenhøj og flere andre lokaliteter.

- Projektet er stadig i idé-fasen, og der går nok et par år, inden vi er i mål. Vi skal i dialog med Horsens Kommunes vejafdeling om fliserne, da de jo skal være trafiksikre. Vi skal også have fat i kunstnere og håndværkere, der kan være med til at fremstille fliserne, og vi skal have søgt penge til projektet, fortæller Rikke Bjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce