Annonce
Hedensted

Otte-årig vågen og uden for livsfare

Det var i naturperlen Hedensted Søerne, den otte-årige dreng blev fundet i livløs tilstand af en anden elev. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Dreng fra Stjernevejskolen er markant bedring efter en alvorlig ulykke på skoleudflugt.
Annonce

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at drengen forventes at komme sig uden mén. Den oplysning har forældrene dog ikke bekræftet.

Hedensted: Den otte-årige dreng fra Stjernevejskolen, der onsdag blev fundet i livløs tilstand efter en skoleudflugt, er vågnet fra koma.

Det bekræfter skoleleder Sabina Marquard Madsen på vegne af forældrene.

Hun uddyber, at drengen lige nu betragtes som uden for livsfare, og at alle prøver indtil videre har været gode.

- Det var lige præcis sådan en besked, vi drømte om, og det er en kæmpe lettelse for alle - lige fra forældre og kammerater til hele skolen, siger Sabina Marquard Madsen.

Annonce

Fortsat indlagt

Ulykken skete i forbindelse med en skoleudflugt til Hedensted Søerne ved Vestre Ringgade. Sammen med 43 skolekammerater fra 1. og 2. årgang på Stjernevejskolen var drengen i gang med forskellige aktiviteter såsom at samle ting fra naturen.

Alle børn var delt op i grupper, men på et tidspunkt var den otte-årige i en kort periode alene, hvorefter han bliver fundet af en anden elev i livløs tilstand med en snor om halsen.

Præcis hvordan ulykken kunne ske, vides ikke, men to voksne på turen reagerede straks ved at tage sig af drengen, mens de to resterende voksne håndterede den øvrige flok.

Drengen ligger fortsat indlagt på Skejby Sygehus. Familien er endnu ikke blevet oplyst om, hvornår han forventes at kunne udskrives.


De holder stadig godt øje med ham på Skejby. Men han er vågen, han er uden for livsfare, og alle hans tal er rigtig gode.

Sabina Marquard Madsen, skoleleder, Stjernevejskolen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Større udvalg, robotstyret dæklager og 40 lifte: Nyt bilhus på 5600 kvadratmeter står klar om et år

Horsens

Arrangør satser stadig på stor boligmesse i Horsens: Det er ligesom at tage i Føtex, Ikea eller Kolding Storcenter

CORONAVIRUS

Live: Se listen - her skal du huske at bære mundbind

Annonce