Annonce
AC Horsens

Nye toner: Bo Henriksen tror på kontraktforlængelser

Peter Nymann ligner en spiller, der snart får forlænget sin kontrakt med AC Horsens. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Nymann må stå øverst på listen over spillere, der skal forlænges med til den kommende sæson.
Annonce

Horsens: AC Horsens' manager Bo Henriksen meldte for et stykke tid siden ud, at der ikke var råd til at forlænge kontrakter med den håndfuld spillere, der havde udløb efter denne sæson.

Med tilgangen af Jacob Buus fra FC Fredericia og Thor Lange fra Fremad Amager giver det et facit med en trup på 20 spillere inklusiv to målmænd.

Og oven i skal Bo Henriksen have solgt spillere for et unavngivent millionbeløb.

Sportsligt har AC Horsens haft succes i denne halvsæson, og det har givet ekstra milllion-indtægter, og noget tyder på, at en del af dem nu bliver investeret i spillertruppen.

- Jeg vil tro, at det ender med, at vi kan lave et par forlængelser. Jeg har fået lidt at arbejde med, siger Bo Henriksen, uden han vil uddybe det nærmere.

AC Horsens har seks spillere med kontraktudløb. Det er Peter Nymann, Oliver Drost og Matthias Præst samt lejeaftalerne med Ayo Okosun, Erhan Masovic og James Gomez.

Peter Nymann må uden tvivl stå øverst på listen over spillere, som AC Horsens ønsker at forlænge med.


Jeg vil tro, at det ender med, at vi kan lave et par forlængelser. Jeg har fået lidt at arbejde med.

Bo Henriksen


Den rutinerede back er stamspiller, og det er tankevækkende, at siden han fik comeback efter en skade, har AC Horsens ikke tabt. Han var ikke med i forårssæsonens første tre kampe, men var tilbage på holdkortet til kampen mod FCK, og siden har AC Horsens hentet seks sejre og spillet tre kampe uafgjort.

- Jeg vil gerne beholde Peter Nymann, siger Bo Henriksen.

Annonce

Spillere til samtale

Han skal i den kommende tid have en snak med de resterende spillere, der har kontraktudløb.

18-årige James Gomez blev hentet ind, for at AC Horsens kunne følge den talentfulde forsvarsspiller på tæt hold.

- Han er en spændende spiller, men vi mangler at se noget mere til ham. Ud over den daglige træning har vi ikke haft muligheden, fordi alle reserveholdskampene har været aflyst, siger Bo Henriksen, der har givet James Gomez et par korte indhop i Superligaen.

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Efter meterhøje flammer og kæmpe røgudvikling i gågaden: Nu er brand kommet under kontrol

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce