Annonce
Brædstrup

Nu kan du snart komme af med haveaffald hele døgnet: Politikere siger ja til døgnåbne genbrugspladser

Genbrugspladsen i Brædstrup skal i efteråret igennem en større omlægning og renovering, og nu får pladsen også et døgnåbent afsnit, hvor borgerne kan læsse haveaffald, jord og murbrokker af. Arkivfoto: Henrik Sandvad
Det skal være muligt at aflevere haveaffald, murbrokker og jord på genbrugspladsen i Brædstrup og Vedslet hele døgnet. Politikerne har godkendt et forsøg med et døgnåbent afsnit begge steder.

Brædstrup/Vedslet: Brædstrup og Vedslet genbrugspladser kommer snart til at lægge jord til et nyt forsøg med døgnåbne genbrugspladser, hvor borgere har mulighed for at aflevere haveaffald, jord og murbrokker hele døgnet på et ubemandet afsnit.

Forligspartierne i Horsens Byråd besluttede i forbindelse med budgetaftalen for 2020, at mulighederne for døgnåbne genbrugspladser med brug af nummerpladescanning og videoovervågning skulle undersøges. Derfor har politikerne i plan- og miljøudvalget nu besluttet at lave et forsøg på genbrugspladserne i Brædstrup og Vedslet, inden der træffes beslutning, om genbrugspladsen i Horsens skal have et lignende tilbud.

- Der har vist sig at være et stort behov for døgnåbne genbrugspladser, og så handler det om at finde en måde at imødekomme borgerne, hvor det er lettest og mest tilgængelig. Det er dog vigtigt at fastslå, at det kun handler om afsnit, der har åbent for haveaffald, jord og murbrokker. Vi åbner kun for de tre ting, fordi man ellers kunne risikere fejlsorteringer, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget.

Det bliver et ekstra område, hvor der bliver sat porte op med videoovervågning og nummerplade-scannere for at undgå, at folk bare læsser forskellige typer affald af.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Pladser bliver overvåget

For at undgå, at folk blot læsser forskellige ting af på genbrugspladserne, vil der være videoovervågning og aflæsning af nummerplader begge steder.

- Det bliver et ekstra område, hvor der bliver sat porte op med videoovervågning og nummerplade-scannere for at undgå, at folk bare læsser forskellige typer affald af. Vi forsørger at gøre tingene lettere og nemmere for borgerne, og så håber vi, at de også er med på, at det kun er tilladt at bruge de døgnåbne afsnit til haveaffald, murbrokker og jord, siger Martin Ravn.

Brædstrup Genbrugsplads skal i efteråret i forvejen igennem en større omlægning og renovering, og her vil det nye døgnåbne afsnit også blive etableret.

Udgifterne til et døgnåbent, ubemandet afsnit på Brædstrup Genbrugsplads er vurderet til at koste 600.000 kr. i anlægsomkostninger og 250.000 kr. i driftsudgifter, mens omkostninger på genbrugspladsen i Vedslet forventes at beløbe sig til omkring 100.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Odder For abonnenter

Forældre har fået nok: Vores børn er blevet ødelagt, fordi de ikke har fået den rette hjælp

Sport

Hedensted-spillere ramt af corona

Annonce