Annonce
Horsens

Motorvejen genåbnet: Én fløjet og én kørt til Skejby efter stor ulykke

To personer kom til skade ved den ulykke, der skete onsdag aften på motorvej E45 i nordgående retning, lige syd for afkørsel 57 Horsens S.

- Den ene blev fløjet til Skejby, mens den anden blev kørt dertil med ambulance. Begges tilstand er stabil, men vi kan ikke sige noget om, hvor alvorligt, de er kommet til skade, fortæller vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi, Torben Møller.

Tidligere på aftenen kunne hans kollega, Jørn Bystrup, fortælle, at de to tilskadekomne personer var klemt fast i bilen, og at man arbejdede på at frigøre dem på stedet. Ifølge hans meldinger var der tale om et ældre ægtepar.

Meldingen om uheldet kom klokken 20.58, og på trods af det sene tidspunkt kunne kilder på stedet fortælle, at de på et tidspunkt havde siddet i kø i halvanden time. Vejen blev helt spærret efter uheldet, blandt andet fordi, den skulle bruges som landingsbane for den helikopter, der var blevet tilkaldt til den ene af de to tilskadekomne.

Én af vognbanerne blev genåbnet ved 23-tiden, mens vejen blev helt genåbnet omkring klokken 23.40, da oprydningen på stedet var overstået.

Ulykken begyndte med, at to køretøjer stødte sammen. Herefter skete der et såkaldt følgeuheld, hvor to køretøjer mere stødte sammen.

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bilist fik ildebefindende og endte i baghave

Læserbrev

Trods corona-krise: Betal dit medlemskontingent!

Læserbrev: Vi står midt i en historisk krise, hvor samfundet mere eller mindre er lukket ned. Det udfordrer os alle - herunder vores foreninger, klubber og alle vores frivillige. Foreningerne i Horsens kommune ligger p.t. øde hen, uden aktivitet, med tomme klubhuse, ingen træninger, ingen kampe og ingen socialt samvær. Det betyder, at vores foreninger er (eller kan blive) udfordret på økonomien i form af manglende indtægter fra stævner, cups, sponsorater, indtægtsgivende arrangementer, kontingenter, m.m. I yderste konsekvens kan det få fatale følger for vores foreninger i form af lukninger. Desværre har jeg den seneste tid hørt fra flere personer, at de overvejer deres medlemskab af den lokale idrætsforening - når nu de ikke ”får noget for pengene”. Det gør mig frustreret at høre disse udmeldinger, for det er netop nu, at vi skal stå sammen, vise samfundssind og bakke op om vores foreninger. Mennesker er sociale væsner der har et fundamentalt behov for at være sammen med andre mennesker. Derfor indgår de fleste af os i fællesskaber i familien, med venner, på jobbet og i foreninger. Jeg ynder at sige, at mennesker er flokdyr, der skal stimuleres socialt. Den nuværende corona-krise gør, at vi skal holde os indendørs og isolere os fra andre mennesker. Det strider direkte mod vores menneskelige natur, hvilket udfordrer os som individer. Derfor tror jeg, at vi mere end nogensinde før har behov for vores foreninger. Når vi kommer ud på den anden side af krisen, har vi i den grad behov for at blive socialt stimuleret og få plejet vores sociale relationer i fællesskabet med andre mennesker. Så min klare opfordring: Betal dit medlemskontingent og støt op om din lokale forening. Så kan vi igen mødes i fællesskabet om den idræt eller foreningsaktivitet, vi brænder så meget for.

Annonce