Annonce
Horsens

Melissa Petrén lavede 13 mål mod de danske mestre

Trine Knudsen var holdets styrmand mod de danske mestre. Foto: Anita Kristensen.
De danske mestre fik revanche for choknederlaget i februar i Forum Horsens med sejr på 34-25

Horsens: Esbjergs regerende danske mestre vr tydeligvis opsat på at hævne sidste års choknederlag i Horsens, og det lykkedes med en sikker sejr på 34-25 efter 17-12 ved pausen i Forum Horsens.

HH Elite bed tappert fra sig i kampens start.

Først eftet 13 minutter kom Team Esbjerg foran for første gang i kampen ved 7-6.

Annonce

HH var foran 2-0, 4-2 og 6-5, godt anført af Trine Knudsen og Melissa Petrén.

Trine Knudsen var den kølige hjerne og styrmand på Horsens-holdet, mens den svenske landsholdsspiller Melissa Petrén var afslutteren.

Lars Frederiksen havde troen på, at hans hold kunne drille hans tidligere mandskab, selv om Emily Baunsgaard, Maria Mose Vestergard og Daniela Gustin var ude med sygdom og skader.

HH forsøgte sig med syv mod seks, og det gav tre rappe scoringer, men Esbjerg løb gennem Horsens-forsvaret og skaffede sig en føring via 9-9 efter 18 minutter til 12-9, 14-11 og 17-12 inden pausen.

Melissa Petrén scorede syv mål alene i første halvleg.

I anden halvleg scorede hun sit mål nummer 10, da hun reducerede til 30-20, pæne runde tal.

Den norske fløj Marit Jacobsen spænede gennem Horsens-forsvaret efter behag og scorede syv mål alene i første halvleg.

Mette Tranborg åbnede anden halvleg med et hurtigt hattrick, og Esbjerg bragte sig foran 22-13. Dermed var kampen afgjort.

Stephanie Andersen vogtede Horsens-målet i første halvleg, mens Frederikke Rasmussen overtog posten efter pausen.

Team Esbjerg havde mange strenge at spille på, og det var umuligt for HH Elite at stoppe de danske mestres fremmarch.

I modsætning til kampen i februar var vestjyderne ikke hæmmet af rejsefeber oven på kampen mod de tyske mestre fra Bietigheim, der blev gennembanket i weekenden.

Marit Jacobsen var bedste vestjyde i første halvleg, mens Mette Tranborg førte an efter pausen.

Det var dog målmand Rikke Marie Granlund, der bragte vestjydernes føring op på 10  mål, da hun scorede på udkast i et tomt mål.

HH's syv mod seks fungerede ikke så dirkefrit i anden halvleg, hvor Esbjerg lidt for ofte scorede i et tomt mål. Esbjerg kom lidt for let til sine mange mål efter pausen, selv om Frederikke Rasmussen klarede to straffekast.

Camilla Madsen bidrog til målfesten med flere mål efter pausen.

Blandt tilskuerne var den tidligere HH-træner Thomas Hylle, der nu arbejder i kulissen i Esbjerg.

Der  var 456 tilskuere.

Mål for HH: Melissa Petrén 13, Camilla Madsen 4, Trine Knudsen 3, Susanne Madsen 3, Mette Lassen 1, Celina Holst Eslkjær 1.

Mål for Esbjerg: Marit Jacobsen 9, Mette Tranborg 5, Sonja Frey 4, Anette Jensen 4, Marit Frafjord 3, Elma Halilcevic 2, Kaja Kamp Nielsen 2, Vilde Mortensen 2, Rikke Granlund 1, Kristine Breistøl 1, Sanne Solberg 1.

Annonce
AC Horsens For abonnenter

Overbevisende og fortjent oprykning: Derfor har AC Horsens muligheden for at klare sig med det hold, der sikrede pladsen i Superligaen

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Su-su-superliga! Reportage og masser af billeder fra kæmpe AC-fejring på stadion og fest i Forum Horsens

Erhverv For abonnenter

Borgere glæder sig til at få fjernvarme - men udsigten til to store varmetanke vækker bekymring

AC Horsens

Stolt og tilfreds cheftræner: Oprykninger vænner man sig aldrig til, og denne her var meget fortjent

Horsens

John Andersen runder snart 83 år, men arbejder syv timer hver dag med sin enestående have

Kristian bor i en campingvogn og vender hver en krone, mens han uddanner sig på ny: - Vi har brug for at se på, hvordan det ikke er urealistisk for voksne at lave et sporskifte

AC Horsens

Se alle billeder og reaktioner: Her rykker AC Horsens op i superligaen

AC Horsens For abonnenter

Karakterbogen: Genial satsning gjorde angriber til dagens spiller i superliga-sovs

Brædstrup

29-årig erkender bilbrande i retten: Jeg var depressiv og nede i livet

Horsens

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

Se billederne: Kom med ind i Victor og Birgittes vilde drømmehus med 360 graders terrasse, snedkerkøkken og privat shelter direkte ned til åen

Debat

Det er med stor bekymring for de foreslåede besparelser, at vi skriver dette: Særlige borgere har brug for særlige indsatser

Odder For abonnenter

Bager får sur Smiley for smuds i krogene og kondensvand i fryserummet

Hedensted

Nu vil Tørring også med på padelbølgen: Mangler mindst en million for at få projektet skudt over nettet

Annonce