Annonce
HH Elite

Maria Moses dobbeltrolle i HH

Maria Mose Vestergaard hjælper HH Elites direktør Jørgen Møller med arbejdet på kontoret, når hun ikke er på håndboldbanen. Foto: Charlotte Adsbøl.
Hun er venstre fløj på HH's ligahold, men hun er også ansat i administrationen på kontoret i Forum Horsens.

Horsens: Maria Mose Vestergaard, 25-årig venstre fløj på HH Elites ligahold, har en interessant dobbeltrolle.

Hun er et stort aktiv på Horsens' ligahold, men dertil kommer, at hun også er ansat i administrationen. Hun arbejder på H's kontor i Forum Horsens.

Maria Mose Vestergaard har spillet for Team Esbjerg det meste af sit liv. Hun spillede et enkelt år i Holstebro, inden hun skiftede til Horsens.

Annonce

- Jeg kendte HH Elites cheftræner Lars Frederiksen fra vores fælles tid i Esbjerg, og det fik mig til at sige ja til Horsens, siger hun.

- Da jeg skulle skifte, var jeg i gang med at læse sportsmanagement. Jeg skulle finde et praktiksted i tre måneder. Vi fandt ud af, at jeg kunne arbejde for HH Elite i praktiktiden og fortsætte i klubben, når jeg var færdig som praktikant. Dermed lavede vi en dobbeltkontrakt.

Klubben skal gøres kendt

Hun havde uddannet sig som markedsføringsøkonom i Esbjerg.

- Min opgave er at gøre HH kendt, så vi kan få flere sponsorer og flere tilskuere, siger hun. Mit arbejde består i at udnytte de sociale medier. I øjeblikket arbejder jeg med at lave sponsorbrochurer. Desuden skal jeg føre klubben frem i konkurrence med AC Horsens, HIC og kulturen.

Den 25-årige singlepige bor alene i Smedegade. Hun deler sin tid i HH mellem træning og kampe på den ene side og markedsføring på den anden side. Fritiden udnytter hun til at smutte hjem til Esbjerg, hvor hendes storebror Mikkel Vestergaard spillede fodbold i EfB og Viborg. Han er netop stoppet i en alder af bare 27 år.

Hurtig midte

Maria Mose Vestergaards fremtidsplaner rækker længere. Hun satser på at spille videre i HH Elite, hvor hun har kontrakt et år mere.

Hun er en lynhurtig og elegant venstre fløj og har netop tilført holdet endnu en specialitet, hurtig midte.

- Når vi giver bolden op, styrter jeg af sted som en selvmordspilot, og det er gået langt over forventning, siden jeg foreslog Lars Frederiksen at forsøge. Vi har lavet mange mål på den konto, siger hun.


Når vi giver bolden op, styrter jeg af sted som en selvmordspilot, og det er gået langt over forventning, siden jeg foreslog Lars Frederiksen at forsøge.

Maria Mose Vestergaard


Annonce

Dansk mester

Maria Mose Vestergaard har spillet flere år på førsteholdet i Esbjerg. Hun var eneste lokale spiller, da hun stoppede. Hun var på hold med verdensstjerner og var med til at vinde det danske mesterskab med Lars Frederiksen som træner.

- Jeg kender ikke Horsens fra min fortid. jeg har ikke styr på HH's tidligere periode, da de vandt pokalturneringen i 2004, og jeg kender ikke de mange landsholdsspillere, der kom fra Horsens. Jeg arbejder i nutiden, og vi forsøger at skabe en ny storhedstid, siger hun.

Annonce

Tilskuere igen

- Det har været svært i corona-tiden, men til sommer forventer vi, at vi må have tilskuere til kampene igen, og det gør det hele meget lettere og mere interessant, siger hun.

Hun har gamle venner fra Esbjerg-tiden i Aarhus og benytter fritiden til et smut til Aarhus på venindebesøg, bl.a. hos Anette Jensen, der selv spiller i ligaen.

Selv har hun allerede spillet i ligaen i seks år.

- Jeg er glad for at være i Horsens, understreger hun. Byen minder en del om Esbjerg, og så er der ikke så langt hjem til familien, siger hun.

Annonce

Professionelt set-up

Hun slår sine folder på Facebook, Instagram og Linkedin med samme elegance, som hun glider igennem på venstrefløjen.

-Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer. Jeg er glad for mit arbejde. Der er aldrig problemer med at få fri til håndbold, for træning og kampe har højeste prioritet i min kontrakt. Klubben har et professionelt set-up, og jeg elsker at have noget at lave ved siden af håndbolden. Et enkelt år i Esbjerg handlede det hele om håndbold. Jeg var ved at blive tosset. Vi trænede fra kl.10 til 12 og havde fri resten dagen. Det nuværende job giver mere mening, siger hun.

- Jeg kan godt mærke på stemningen på kontoret, når vi har tabt. Jeg får en helt anden opfattelse af, hvad det betyder at tabe en kamp, når jeg selv er involveret på kontoret. Man forventer, at vi vinder hver gang.

Maria Mose Vestergaard har i en periode hjælp af sin holdkammerat Trine Knudsen, der er god til at lave videoer og komme med nye ideer og til webshoppen og salg af fordelskort, som er de gamle sæsonkort, der nu er afskaffet.

- Det er en kæmpefordel i vores markedsføring, at vi har fået den 19-årige Maria Holm med på holdet. Hun er en lokal pige og vores kulturbærer. Jeg kan godt mærke, hvad det betyder, at  vi bruger hende i markedsføringen, fordi hun er Horsens-pige, siger hun.

Annonce

Tilfreds direktør

HH's direktør Jørgen Møller er meget tilfreds med sin ansættelse.

- Maria Mose har til fulde indfriet vore forventninger, understreger han. Hun er en pige med en god indstilling til arbejdet i en håndboldklub, og hun bidrager med en masse. Ud over at hun er dygtig, har hun store menneskelige kvaliteter. Jeg håber, hun bliver i Horsens i mange år, siger direktøren.

Annonce

Mest læste

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Danmark

Søndagens coronatal: 644 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Erhverv For abonnenter

Bekymrede beboere i sydbyen: Hvad er en lokalplan egentlig værd, hvis man kan dispensere fra den uden hæmninger?

Kultur

Ny modstrømsbusrute efter kanoturen er et hit: Men der mangler en medstrømsbus, så man bedre kan opdele sejlturen

Horsens

Radikale har fravalgt Socialdemokratiet i valgforbund: Det er et demokratisk problem, at S har så stor magt

Horsens

16-årig og 17-årig anholdt: Højlydt, frembrusende og råbte 'politivold' efter betjente

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Lad os udvikle Lilli Gyldenkildes Torv til noget fantastisk: Skal vi tale Horsens op eller ned?

Kultur

28-årig horsensianer har tit været gæst til musical: Nu går han på scenen som en skræmt løve

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Odder

Buschauffør sagde op på grund af billetsnyderi: - Halvdelen betaler ikke for turen

Danmark

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Sport

Fornem OL-start for Anne-Marie Rindom

Erhverv For abonnenter

75-årig forvalter arbejder på fuld tid og fejrer 50-års jubilæum: Jeg stopper, når jeg bliver gammel

Sport

Mixeddouble var tæt på at slå top-par: Horsensiansk badmintonspiller så godt som ude af OL

Annonce