Horsens: Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige skoler tager magtanvendelse i brug. Men det er helt naturligt, fortæller Tanja Nyborg, der er direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked i Horsens Kommune.
- Der kan være stor forskel på, hvilket elevgrundlag skolerne har. Nogle skoler har elever, som mere udfordret, og derfor af flere forskellige årsager kan være mere udadreagerende. Her kan det være mere nødvendigt at tage magtanvendelse mere i brug end på andre skoler, både af hensyn til det enkelte barn, men også af hensyn til klassekammeraterne, siger Tanja Nyborg.
- Skolerne har også forskellig en registreringspraksis, som kan gøre, at der bliver forskelle på, hvor meget det bliver brugt.
Af oversigten fremgår, at især skoler med specialklasser bonner ud.
Mildere end det lyder til
Børne- og uddannelsesudvalget vil en gang om året blive orienteret om, hvor mange registreringer af magtanvendelse der er på folkeskolerne i Horsens Kommune. Det er udvalget ikke blevet før.
Magtanvendelse kan lyde som et meget stort ord. Men der er som regel tale om, at en lærer eller pædagog holder fast i en elev for at undgå skade på barnet selv eller andre og for at undgå at ødelægge og beskadige ting.
Tanja Nyborg, direktør i Horsens KommuneI bund og grund ser vi helst, at der ingen magtanvendelser finder sted, men vi ved godt, at det desværre kan være nødvendigt ind i mellem.
Skolerne har i lang tid skulle registrere, hvis lærere har taget magtanvendelse i brug til at få nogle situationer løst, men det er først nu, at børne- og uddannelsesudvalget får konkrete tal på, hvor meget folkeskolerne i Horsens Kommune bruger det.
Der har dog stadig være fokus på, at man gerne vil undgå magtanvendelser.
- Vi har besluttet, at vi gerne vil have det til efterretning nu. I bund og grund ser vi helst, at der ingen magtanvendelser finder sted, men vi ved godt, at det desværre kan være nødvendigt ind i mellem. Når der er anvendt magtanvendelse mange gange på en skole, så skal vi derfor kigge på det og se, om der er løsninger på problemet. Vi skal se, om der er pædagogiske metoder til at undgå det, siger Tanja Nyborg.
Fra nu af får børne- og uddannelsesudvalget hvert år en orientering, som de vil tjekke systematisk.
