Annonce
Horsens

Lyden af tiden, stjernestøvet og Milles kunst

Mille Kalsmose har skabt "Cosmic Family" til rummet på Horsens Kunstmuseum, hvor hendes værk kan få hjælp fra et fantastisk ovenlys. Foto: Morten Pape

Horsens Kunstmuseum åbner lørdag udstillingen "The Shape of Us", hvor Mille Kalsmose - kunstner med rødder i Horsens - prøver at favne hele universet.

Horsens: Kan svære depressioner dæmpes med lyd? Ja, siger hjerneforskere, som også arbejder med lyd mod kroniske smerter.

Hvad så, hvis man flytter lyden over i kunst? Kan vi med lyden komme uden om alle de mange forklaringer og i stedet mærke kunstens vibrationer på vores krop? Måske endda i samklang med kroppens egne vibrationer?

Du kan fra lørdag 3. november gøre dig dine egne erfaringer på udstillingen "The Shape of Us" på Horsens Kunstmuseum.

Her udstiller Mille Kalsmose et udvalg af sine nyeste værker. I et par af dem spiller lyd direkte med.

Annonce

Jeg tror på, alle vi mennesker er forbundne. Vi er skabt af det samme stjernestøv. Og jeg tror på, vi kun har vores krop til låns, og at vi kommer igen.

Mille Kalsmose
På toppen af "Vibrant Matter skaber lyd små vibrationer i vand, omgivet af grønne alger. Foto: Morten Pape

Det rå jern

De gående på Søndergade har den seneste uges tid taget forskud på udstillingen. Mille Kalsmose fyldte Kuben med installationen "Conscious Matter", som nu er flyttet til kunstmuseet for at blive en del af "The Shape of Us".

"Conscious Matter" handler meget om jern. Det rå jern i en slags reolsystem, hun byggede op. Og jern, som det f.eks. findes i vores blod.

Mille Kalsmose opfordrede horsensianerne til at bidrage til installationen. Nogle - bl.a. hendes far, for kunstneren kommer oprindelig fra Horsens - gik så vidt som til at donere blod til værket. Det står nu i karafler på reolhylderne og har selskab af bl.a. pigmenter i jern.

Vibrant Matter" set ovenfra. Hele projektet med lyd og skulptur kom i gang, da hjerneforskerne, som arbejder med lydterapi, spurgte Mille Kalsmose, om hun ville designe en "sådan lidt lækker stol", der kunne bruges i forbindelse med behandlingerne. Stolen mangler endnu at blive til virkelighed; til gengæld kom denne skulptur til verden. Foto: Morten Pape

Små bølger

Med på kunstmuseet er også "Cosmic Family", der bygger videre på et værk, Mille Kalsmose tidligere på året viste på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Plus "Resounding Organ", som havde sin premiere på et fornemt galleri på Mallorca; nu er værket døbt om til "Vibrant Matter", fordi det er blevet udbygget med bl.a. videoprojektioner af de små og tætte bølger, der dannes i vandet på skulpturens overflade.

De små bølger skabes af lyd - og netop noget af den lyd, hjerneforskerne arbejder med i deres forsøg på at lette depressioner og dæmpe smerter.

Den kosmiske familie står omgivet af lyden fra Saturns ringe, som amerikanerne har fået sendt fra et rumskib, der udforsker planeten mere end en milliard kilometer fra vores lille klode.

På udstillingen modtages de besøgende af skulpturen "Made in Time", hvor lodder fra ure - vores tidsregning - spiller op imod boreprøver af klippe, der afspejler de millioner af år, Jorden har været under udvikling. Foto: Morten Pape

Stjernestøvet

Hvordan værkerne skal forklares?

Spørger du Mille Kalsmose, får du nogle bud, der bl.a. handler om, at vi mennesker efter hendes mening er dannet af det samme stjernestøv, at vi kun har vores krop til låns, at der måske er noget, som er større end os, og at vi i universets samlede billede krymper til at være meget små.

Et firkantet "Sådan skal det forstås!" får du derimod ikke. Som Mille Kalsmose siger:

- Når jeg går i gang, ser jeg noget for mig, men jeg kan ikke altid se, hvad det er.

I "Cosmic Family afspejles det kosmiske bl.a. i små meteorsten, der indgår som en del af skulpturen. Foto: Morten Pape

Til stede

Derfor bliver det så interessant med lyden. For hvad er det, den gør ved os? Og hvorfor kan vi ikke helt sætte ord på, hvad der sker?

Det kan være indgangen til en udstilling, der handler mere om at være til stede end om kunstfærdige forklaringer. Om måske at fornemme stjernestøvet og vores forbundethed med hinanden. Om at føle sig meget lille i et verdensrum, hvis grænser vi ikke kender.

Horsens Kunstmuseum har inviteret til fernisering lørdag 3. november kl. 14 med Mille Kalsmose til stede. "The Shape of Us" kan derefter ses til 20. januar.

Foto: Morten Pape

Oplev værket "Resounding Organ", som nu er blevet til "Vibrant Matter" på Horsens Kunstmuseum

Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Annonce