Annonce
Ikast-Brande

Virksomhed erklæret konkurs: Forsøgsprojekt for hjemmepleje og sygepleje må stoppe før tid

Kontrakten mellem kommunen og Lokalpleje Danmark blev underskrevet i marts 2020 af fra venstre direktør Bjørn Kassøe Andersen og bestyrelsesformand Brian Knappmann fra Lokalpleje Danmark samt borgmester Ib Lauritsen. Nu er Lokalpleje Danmark erklæret konkurs. Arkivfoto: Ikast-Brande Kommune
Buurtzorg-projektet for sygepleje og hjemmepleje i Ikast-Brande Kommune ramt af konkurs og er stoppet.

Ikast/Brande: Et privat sygepleje- og hjemmeplejetilbud til borgere i Bording og Engesvang er nu stoppet. Den socialøkonomiske virksomhed Lokalpleje Danmark ApS blev 31. august erklæret konkurs af Skifteretten i Herning. Det var selskabet selv, der havde indgivet konkursbegæring. Tidligere på året havde Lokalpleje Danmarks regnskab udvist et underskud på 1,9 millioner kroner.

Konkursen betyder, at Ikast-Brande Kommune må handle hurtigt for at videreføre hjemmepleje og sygepleje til de i alt 81 borgere, der har modtaget hjælp fra Lokalpleje Danmark.

Kommunen har allerede erklæret, at man vil videreføre plejen til de pågældende borgere.

Annonce

- Vores absolut første prioritet er at sikre hjælpen til de 81 borgere. Vi gør alt for at sikre dem. Det kan i første omgang være nødvendigt at prioritere, så sygepleje og personlig pleje kommer før praktisk hjælp og rengøring, siger Ikast-Brande Kommunes direktør for Sundhed og Ældre, Karen Heebøll, til Horsens Folkeblad.

- Vi ville gerne have været denne konkurs foruden. Det er trist for alle, understreger Karen Heebøll.

- Vi viste, at selskabet havde en stram økonomi - det viste selskabets 2020-regnskab. Det har vist sig, at det er svært for private firmaer at været leverandører på ældreområdet. Det har været billedet de sidste mange år, siger hun.

Stopper før tid

Ældrepleje-projektet var et pilotprojekt, der skulle have varet ved frem til slutningen af 2022, men i går måtte Lokalpleje Danmark kaste håndklædet i ringen.

Tirsdag 31. august blev medarbejderne orienteret om konkursen af den nu fratrådte ledelse og af advokat Jens Paulsen fra Dahl Advokatpartnerselskab, der er udpeget som kurator. Repræsentanter for FOA Herning deltog i mødet, og de ansatte sygeplejersker havde efterfølgende videomøde med Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland.

Ved slutningen af mødet vurderede kurator, at der ikke var basis for midlertidigt at videreføre drift i selskabets regi. Han valgte derfor at fritstille samtlige 16 medarbejdere.

Medarbejderne bliver ikke overført til Ikast-Brande Kommune.

- Efter konkursen har man en dialog om, hvad der skal ske, men medarbejderne var ikke interesserede i at blive overført. De takkede nej, siger Karen Heebøll.

Ældrepleje-forsøget blev startet i juni 2020. Under navnet Lokalpleje Bording-Engesvang har den nu konkursramte virksomheds 16 medarbejdere fordelt på to teams leveret helhedsorienteret sygepleje og hjemmepleje til borgere i Bording og Engesvang. Det er skete som led i et 2½-årigt pilotprojekt, der blev vedtaget af Ikast-Brande Kommune. Planen var, at pilotprojektet skulle løbe frem til slutningen af 2022, men det stopper nu før tid.

Annonce

Svært at tilpasse

Arbejdet i de to Lokalpleje-teams har været organiseret, så der kun er kommet få forskellige medarbejdere de enkelte borgeres hjem. Sygeplejersker og social- og sundhedsuddannede har uden brug af mellemledere selv organiseret det daglige arbejde ud fra den hollandske Buurtzorg-model.

Lokalplejes fratrådte direktør Bjørn Kassøe Andersen udtaler i en pressemeddelelse: ”De to teams har vist, at det baseret på tillid er muligt at levere pleje med høj kontinuitet og på en måde, der er både professionel, personlig og lever op til gældende krav om kvalitet og sikkerhed. Borgerne har responderet ved at tilvælge os i en jævn strøm med en månedlig vækst på i gennemsnit cirka 15 procent.”

Bjørn Kassøe Andersen siger om årsagen til konkursen: ”De lokale og nationale rammevilkår og den form for minut-tænkning, som virksomheden var underlagt, har betydet, at medarbejderne for måske 60-70 procents vedkommende har kunnet følge Buurtzorg-modellen – mens resten af deres arbejde stadig skulle foregå på vanlig vis. Virksomheden har derfor ikke kunnet hente den økonomiske gevinst ved lettere og mere smidig organisering, som skulle være med til at finansiere de ansattes højere kompetenceniveau. Vi må også konstatere, at det undervejs i forløbet ikke har været muligt at få tilpasset Ikast-Brande Kommunes visitations- og afregningsmodeller, så de kunne understøtte arbejde efter Buurtzorg-modellen.”

Forud for konkursen har der været ført forhandlinger med Ikast-Brande Kommune om samarbejds- og driftsvilkår og om de benyttede modeller for afregning. Virksomhedens ledelse søgte også til det sidste at få tilført ekstra kapital. En af de afgørende grunde til, at det ikke lykkedes, var uvished om muligheden for fortsat at kunne levere både sygepleje og hjemmepleje efter 2022, fremgår det af Lokapleje Danmarks pressemeddelelse.

En midtvejsevaluering af Lokalpleje Danmarks indsats under pilotprojektet forventes offentliggjort 8. september af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce