Annonce
Erhverv

Lokal cola-producent rykker i nye lokaler: Nu giver vi det et seriøst skud

Anders Bruun Rasmussen har netop fået overdraget nøglerne til lagerbygningen på Vestervangen 12B, som skal være lager og kontor til Bruun Kola. Foto: Henrik C. Sandvad
Anders Bruun Rasmussen fra Horsens har eksperimenteret med at producere cola på hobbyplan i fem-seks år. 1. januar overtog han nøglerne til et nyt lager og kontor på Vestervangen i Brædstrup, hvorfra han nu vil gøre et seriøst forsøg på at få sin virksomhed Bruun Kola op at køre i et højere gear.

Brædstrup: Endnu er der helt tomt i det lille lagerlokale på Vestervangen 12B i Brædstrup, men omkring april vil de første paller med lokal produceret cola begynde at fylde pladsen.

- Hvis det går, som jeg drømmer om, så skal flaskerne ikke stå her så længe, så skal de hurtigt ud til kunderne, siger Anders Bruun Rasmussen med et smil.

Den 42-årig iværksætter fra Horsens har fra 1. januar overtaget nøglerne til lagerbygningen på Vestervangen, og herfra vil han nu drive sin virksomhed Bruun Kola.

Annonce

Det er lidt af et eventyr, Anders Bruun Rasmussen og hans partner har kastet sig ud i. Konkurrencen på cola-markedet er nemlig hård og føres an af de amerikanske mastodonter Coca-Cola og Pepsi, og det kan virke som Davids kamp mod Goliat, at man nu forsøger sig med en dansk produceret cola.

- Jolly Cola havde for år tilbage stor succes med at være et dansk modstykke til de store mærker, og det kunne være sjovt at gøre det igen. Fritz Kola er en lokal produceret cola ved Hamborg, og det er lykkedes dem at vinde større markedsandele end Coca-Cola og Pepsi omkring Hamborg, så hvorfor skal vi ikke kunne gøre det samme her, spørger Anders Bruun Rasmussen, der ud over at være colaproducent er ansat på Fængslet i Horsens og nyvalgt byrådsmedlem for Socialdemokratiet.

Godt på plads i Brædstrup

Byens nye cola-producent betegner sig selv som en sand cola-entusiast. Han begyndte derfor for fem-seks år siden at eksperimentere med at lave sin egen cola, og siden har cola-hobbyen vokset sig større, så nu skal drømmen om at have sin egen virksomhed realiseres.

Bruun Kola er mindre sød end end traditionel cola og har en lidt kraftigere smag af citrus og kanel. Den er således mest en nyde-cola, ifølge colamageren Anders Bruun Rasmussen. Foto: Henrik C. Sandvad

- Jeg fik en partner ind i virksomheden for et halvt år siden, og vi besluttede så, at nu skulle det have et seriøst skud. Hvis man skal have sådan en virksomhed op at stå, skulle vi også have nogle gode lokaler, og lageret her i Brædstrup er så tilpas stort, at jeg ikke forventer, at jeg skal flytte foreløbig. Her kan jo sagtens stå over 100.000 flasker, siger Anders Bruun Rasmussen, mens han peger ud i det tomme lagerlokale.

Annonce

En nyde-cola

Bruun Kola kom første gang i produktion i december 2020, og i begyndelsen blev colaen produceret i små mængder i Ringe på Fyn, men for et par måneder siden skiftede Anders Bruun Rasmussen til Skanderborg Bryghus, som nu står for produktion, tapning og label for Bruun Kola.

Jeg betegner den mere som en nyde-cola frem for en cola, man bare hælder i sig. Den her tager lidt længere tid at drikke.

Anders Bruun Rasmussen, Bruun Kola

Selve sirup-blandingen, som giver Bruun Kola sin særlige karakteristiske smag, står Anders Bruun Rasmussen selv for. Siruppen vil i fremtiden blive blandet i Brædstrup, hvorefter Anders kører den til Skanderborg Bryghus, hvor de tilsætter vand og kulsyre til sirupblandingen, og herefter er colaen klar til kunderne.

- Vi er heldigvis ude over, at der er andre end min mor, som kan lide Bruun Cola. Den er lidt mindre sød i smagen, og der er en mere fremtrædende smag af citrus og kanel end i en traditionel cola. Jeg betegner den mere som en nyde-cola frem for en cola, man bare hælder i sig. Den her tager lidt længere tid at drikke. Men det, som skal sælge colaen, er lige så meget historien bag Bruun Kola, og at den er lokalt produceret, siger Anders Bruun Rasmussen.

Annonce

Store mål

Indtil videre har Bruun Kola fundet sit eget lille marked i lokalområdet, men ambitionen er, at den lokale cola skal ud til endnu flere i årene fremover.

- I 2021 solgte vi 11.000 flasker til cirka 30 forskellige kunder, som er alt fra restauranter og cafeer i lokalområdet. Det er vi egentlig ganske godt tilfreds med, men nu sætter vi ekstra tryk på, og vores ambitioner er store. Vi håber i første omgang at nå 200.000 flasker på et år, og så kan man jo altid sætte sig ambitionen om en million flasker herefter, siger Anders Bruun Rasmussen med et smil.

Det er herfra lagerbygningerne på Vestervangen, at Bruun Kola har fået sit domicil. Selve colaen bliver imidlertid tappet på Skanderborg Bryghus. Foto: Henrik C. Sandvad

For at nå så mange solgte colaer kræver det flere forhandlere, og det er også det, som står først for i Bruun Kola.

- I forbindelse med, at jeg har optrådt i diverse medier med mit cola-projekt, har jeg fået rigtig mange henvendelser. Det gælder også fra restauranter, som gerne vil have Bruun Kola i deres sortiment, men som vi ikke har haft tid til at besøge. Jeg arbejder jo til daglig som driftsleder på Fængslet, og jeg er lige blevet valgt ind i byrådet (for Socialdemokratiet, red.), så Bruun Kola har jeg lavet i min fritid og weekender. Mit håb er derfor, at jeg på et tidspunkt får en ansat til at hjælpe i firmaet, men så skal der lige sælges nogle colaer først, lyder det fra den lokale cola-mager.

Annonce

Krisztina er mentor for IT-landsholdet: Kvindelige rollemodeller er med til at forme, hvad vi opfatter som normalt

Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Erhverv

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

USA slår alarm: Rusland kan angribe Ukraine når som helst

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Horsens

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Hedensted

To efterskoler er blevet væltet bagover af coronasmitte: Det eksploderede hen over weekenden

Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedrenglageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Erhverv

Overvældende interesse: Her vil John Arne bygge nyt padelcenter med fire baner

Annonce