Annonce
Chefredaktøren anbefaler

Lige nu holder Horsens vejret

Chefredaktør Lene Vestergaard, Horsens Folkeblad. Foto: Morten Pape
Annonce

Det er ikke bare skolebørnene og deres forældre, der er kommet tilbage fra ferie. Nyhedsstrømmen på coronafronten har udviklet sig lige så kraftigt som antallet af smittede i Aarhus.

I denne uge er mundbind blevet fast inventar, hvis ikke placeret om mund og næse, så i inderlommen eller tasken. Inde bag masken håber vi alle, at der kommer styr på tilstrømningen af nye smittede i Aarhus, inden det breder sig til andre nabokommuner end Silkeborg.

Foreløbig har vi været heldige - måske endda dygtige - i Horsens. Her er det totale antal smittede steget med fire fra 50 til 54 fra 31. juli til 12. august, mens tallet i Aarhus i samme periode blev mere end fordoblet til 985.

Efter en fredelig sommer kræver det igen konstant opmærksomhed at hindre coronasmitten i at brede sig. Hvad enten det er i bussen, på stranden, i skolen - eller alle de andre steder, vi mødes.

Derfor er det vigtigt at holde afstand og huske mundbind og håndsprit, men glem nu ikke at nyde det dejlige sommervejr. Havvandet er skønt, kan jeg afsløre.

Mundbindet har ramt Horsens

De unge, der skulle med på bussen ved Vitus Berings Plads, havde mundbindene klar. Foto: Mads Dalegaard

Hvis man skal tolke ud fra avisens morgenreportage tirsdag i de lokale bybusser, har ungdommen ingen problemer med at skulle iføre sig mundbind. Faktisk viser horsensianerne stor forståelse for, at kravet er indført i den offentlige transport i bl.a. Horsens, Odder og Skanderborg kommuner.

Mundbind er et krav

Alt for mange ved Saksild Strand

Efter en kaotisk lørdag, hvor folk lå for tæt, rettede strandgæsterne ind søndag. Foto: Carina Mayner

Pludselig kom sommeren - lige i sidste øjeblik i forhold til skoleferien, men desværre også samtidig med, at coronaen brød ud igen. Det skabte udfordringer ved Østjyllands bedste badestrand, så politiet måtte oprette hotspot fra dag til dag og true med lukning.

Folk ligger for tæt

Trussel om lukning hjalp

Hurtig reaktion fra skole og forældre

Både forældre og skole reagerede hurtigt for at undgå smittespredning, da coronatestene var positive. Foto: Mads Dalegaard

Hedensted Kommune har haft meget få tilfælde af positive coronatests, men i starten af denne uge er tre personer blevet testet positiv, blandt andet nogle forældre til børn på Løsning Skole. Det fik skolen til at reagere meget hurtigt.

Hold kammerater hjemme

Et stykke erhvervshistorie

Leif Hede-Nielsen har i dag kontor i toppen af Horsenshus. Foto: Mads Dalegaard

Meget af Horsens’ historie er bundet op på store industrivirksomheder, der gennem mange år har skabt arbejdspladser og givet omsætning i byen. En af de største  var Hede Nielsen-dynastiet. I dag er familien ude af foretagendet, men så er det spændende at få dele af historien fortalt gennem den tidligere direktør, Leif Hede-Nielsen, der torsdag fyldte 80 år.

80 år i fin form

En chef, der er på vej væk

Det bliver spændende at se, hvem der skal afløse Bo Henriksen som manager. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

På mandag tager AC Horsens hul på forberedelserne til den kommende sæson i Superligaen. Manager Bo Henriksen fortalte i dagene efter den sidste kamp i juli, at han stopper i klubben, når hans kontrakt udløber næste sommer. Det bliver spændende at se hvem, der kommer til at afløse ham, og hvordan AC Horsens tackler at have en chef, der er på vej væk.

Tre afgørende ting for Bo Henriksen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Tirsdagens corona-tal: Høje smittetal i Aarhus og Odder vækker bekymring i Horsens Kommune

Annonce