Annonce
Navne

Landmand og agronom er ny produktchef i Hornsyld-firma

Kenneth Søbye. Pressefoto

Hornsyld: Kenneth Søbye, 39 år, Givskud, er tiltrådt som produktchef inden for planteavl hos Hornsyld Købmandsgaard A/S.

Han er uddannet landmand og agronom med speciale i planteavl og kommer fra en stilling som konsulent i Bayer Danmark.

Tidligere har han været produktchef hos Limagrain Danmark.

Hos Hornsyld Købmandsgaard A/S er Kenneth Søbye nu ansvarlig for den overordnede produktion og planlægning af sædekorn i Glostrup og Hornsyld.

Han skal rådgive og vejlede både kunder og firmaets sælgere inden for et bredt spekter af planteavl, ligesom han skal sikre en høj faglig viden i organisationen vedrørende planteavl, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Kenneth Søbye, der i fritiden går op i jagt og naturpleje, bor sammen med Bettina og deres søn på syv år ved Givskud, hvor Kenneth Søbye er fjerde generation på gården.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Annonce