Annonce
Hedensted

LA dropper valgplakaterne: De belaster miljøet og er grimme

Kandidater fra Liberal Alliance i Hedensted Kommune får ikke deres kontrafej op at hænge på lørdag. Partiet har besluttet ikke at hænge valgplakater op. Plakaten på billedet er fra forrige valg. Privatfoto
Produktion af valgplakater belaster miljøet, så derfor har Liberal Alliance ikke fået trykt en eneste. Også Steen Christensen fra Socialdemokratiet har skruet ned for antallet af plakater. Han har seks.

Hedensted: Når partierne på lørdag stormer ud for at hænge valgplakater op, vil der være lidt bedre plads i lygtepælene end for fire år siden.

Liberal Alliancens fem kandidater vil nemlig ikke være at finde i masterne.

- Vi har ikke fået trykt en eneste valgplakat. De belaster klimaet med 1,7 kg CO2 per styk, og dertil kommer belastningen, når de skal fjernes igen, siger Jens Ottosen, der bor i Daugård og stiller op for LA for anden gang.

Annonce

Også i Albertslund Kommune har to LA-kandidater droppet plakaterne. På Bornholm har fem partier valg at droppe valgplakaterne.

- Det er både af hensyn til miljøet og et spørgsmål om økonomi. Det er også et spørgsmål om, om valgplakater ikke hører fortiden til. I dag kan man kommunikere på mange andre måder, og mange  mennesker bryder sig ikke om plakaterne, siger Jens Ottosen om beslutningen.

I stedet vil partier bruge sociale medier, valgmøder og andre fysiske happenings til at promovere sig selv.

Kun seks plakater

- Vi har fået trykt en fælles flyer på genbrugspapir, der repræsenterer os alle fem, men det er det eneste fysisk valgmateriale, vi har, siger Jens Ottosen.

- Er I ikke bange for at blive glemt, når I nu ikke hænger i lygtepælene?

- Det tror vi ikke. Der er jo mange, der snakker om at droppe plakaterne, fordi der er så meget fokus på klima og miljø, så mon ikke andre med tiden også går med, siger Jens Ottosen.

Også Steen Christensen fra Socialdemokratiet har skruet kraftigt ned for antallet af plakater.

- Jeg har valgt at få trykt seks plakater. Den grønne omstilling er en af mine mærkesager, og det første bud er, at man skal undgå at lave affald. Det gør man med de mange valgplakater, der skal smides ud efter tre uger, siger Steen Christensen, der har give en donation til organisationen Plastic Change for at kompensere for, at han har fået trykt plakater.

Han har udvalgt seks steder i Løsning, hvor hans plakater skal hænge, for han vil trods alt ikke droppe valgplakaterne helt.

- Jeg synes ikke helt, man skal sløjfe traditionen, men jeg synes, man skal skrue ned for antallet, siger Steen Christensen, der ikke er bange for at blive glemt i valgkampen.

Det er også et spørgsmål om, om valgplakater ikke hører fortiden til.

Jens Ottosen, (LA)

Der er ikke andre S-kandidater, der har valgt at droppe eller skrue ned for mængden af plakater.

- I Socialdemokratiet har vi valgfrihed, og jeg har respekt for, at vi hver især gør det, vi synes, er bedst, siger Steen Christensen.

Ifølge reglerne må valgplakaterne hænges op fra kl. 12 den fjerde lørdag før valgdagen til otte dage efter valget.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Odder

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Annonce