Annonce
Horsens

Kunstner siger tak for en sommer på Mallorca

"Re-sounding Organ" - Mille Kalsmoses værk, der arbejder med lyd. Lyd, organer og noget så jordnært som alger har optaget kunstneren med rødder i Horsens. Algerne trives i vandet, der ligger som en sø øverst i skulpturen. Foto: CCA Andratx

Mille Kalsmose - kunstner med rødder i Horsens - har været artist-in-residence på kunstcentret CCA Andratx. Bl.a. har hun arbejdet med lyd i et såkaldt "re-sounding organ".

Horsens: Åh, Mallorca. Sol, varme - og kunst. Det skriver Mille Kalsmose-Hjelmborg gerne under på.

Den 45-årige kunstner med rødder i Horsens sætter i denne tid punktum for et legat-ophold på kunstcentret CCA Andratx på Mallorca med en udstilling, der bl.a. arbejder med forholdet mellem krop og lyd.

"Re-sounding Organs" kalder hun udstillingen på centret nede i varmen. En titel, der spiller på, at det engelske ord "organ" kan betyder både organ og orgel. For et af værkerne er faktisk en slags orgel.

Bag projektet ligger for Mille Kalsmose to års samarbejdede med lyd-healer og psykolog Alex Ashot Ikilikian og en gruppe forskere, blandt dem neuro-videnskabsmanden Peter Michael Nielsen.

Ikilikian mener, at man med lyd kan aktivere energier og på den måde hjælpe med at genskabe krop og sjæl. På samme måde arbejder Peter Michael Nielsen med at udsætte kroppen for lyd-vibrationer. Det kan bl.a. reducere smerte og depressioner.

Mille Kalsmoses mål har været at samle disse erfaringer i sit kunstværk. Et værk, som, siger hun, "reflekterer lydens kraft og indflydelse på skabelsen og selvet".

Mille Kalsmose-Hjelmborg

45 år. Voksede op i Horsens. Markerede sig lokalt som håndboldspiller på elite-niveau, dengang med navnet Henriette Olesen, blandt venner Guppy.Sporet ind på en kunstnerisk løbebane af en terapeut, som hjalp hende med at komme videre efter hendes mors selvmord. Uddannede sig i primært Barcelona.

Har i dag atelier og bopæl i København. Arbejder desuden jævnligt i New York.

Cv'et tæller udstillinger i en lang række lande: Spanien, Japan, USA, Mexico, Tyrkiet, Ungarn og ikke mindst Danmark.

Skabte i 2013 installationen "Searching for a Mother", der bl.a. behandlede morens selvmord. Værket blev først vist i Barnelona, derpå i efteråret 2014 på Horsens Kunstmuseum.

Mille Kalsmose-Hjelmborg, fotograferet, da hun i 2014 udstillede på Horsens Kunstmuseum. Arkivfoto: Martin Ravn

Grundlagt af Asbæk-familien

CCA Andratx blev grundlagt i 2001 af Jacob og Patricia Asbæk. Galleriet råder over ikke færre end 4000 kvm med skiftende udstillinger af moderne kunst.

Mille Kalsmose har været såkaldt "artist-in-residence" på centret, dvs. at hun har boet og arbejdet der.

- Det er et ret imponerende sted. siger hun. Jeg stod med åben mund, da jeg så det. Jeg havde ikke regnet med at finde en så imponerende kunsthal på en turist-ø.

Nu slutter hun opholdet af med udstillingen og ikke mindst det 170 cm lange "Re-sounding Organ", der står på tynde metal-ben og udsender en nærmest shamanistisk lyd, som bl.a. skaber små bølger og mønstre i det bassin med vand og alger, der også er en del af værket.

Og så er det ellers op til beskueren at beslutte, om organet/orgelet skal være en krybbe, et rituelt instrument, en sarkofag eller et dåbsbassin.

CCA Andratx imponerede Mille Kalsmose, som ikke havde ventet at finde så fornemt et udstillingssted på en turist-ø som Mallorca. Her hendes "Re-sounding Organ" i forgrunden. Foto: CCA Andratx
Annonce

Se videoen om Mille Kalsmoses "Re-sounding Organ"

Når "Re-sounding Organ" udsender sine næsten meditative lyde, får det vand og alger i det usædvanlige "instrument" til at vibrere. Foto: CCA Andratx

2017-08-31 11.45.40_1 from Mille Kalsmose-Hjelmborg on Vimeo.

Mille Kalsmose har også fået lov til at fylde en fontæne på CCA Andratx med alger. Her har hun placeret farverige skulpturer i ler. Foto: CCA Andratx
Annonce
Horsens For abonnenter

DSB efter skrottet plan for Godsbanekvarteret: Vi vil snarest muligt i dialog med kommunen om de skrappere krav

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Ny ejer vendte årelangt minus til massivt plus: Nu skal fabrikken på Islandsvej udvides

Erhverv For abonnenter

Michael T. Mortensen har købt historisk erhvervsgrund på godt 50.000 kvm: Vil ikke afvise boligprojekt på sigt

Hedensted

Broudskiftning på havnen er kommet fra land efter forsinkelse: Tømmeret hang fast i Suezkanalen

Horsens

Det kunne være gået rigtig galt: Flere bilister drønede ind i tabt cykel på E45

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Erhverv For abonnenter

Ugens regnskaber: Eggert scorede bedre bundlinje, og entreprenør fik det bedste resultat i årevis

Horsens For abonnenter

Fælles spiseareal, tv-stue og spa for seniorer: Nyskabende bofællesskab på vej i Blumersgade

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Horsens

29-årigs mærkelige opførsel fik politiet til stoppe ham: Rygsækken var fuld af ulovligheder

Horsens For abonnenter

Om vinteren kan de stå på skøjter i haven og indkørslen, men det er mod deres vilje: Overfladevand volder store problemer på Egebjergvej

Hedensted

Tredobbelt brand i weekenden: Både container, skorsten og hjemmebygget sauna stod for skud

Annonce