Annonce
AC Horsens

Jonas Dal: Misforstået brug af VAR - vi kan se frem til mange røde kort

Dommer Jakob Sundberg gav Bjarke Jacobsen direkte rødt kort efter en VAR-kendelse.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AC Horsens' debuterende træner var træt af at lukke tre mål ind på dødbolde.
Annonce

Horsens:  AC Horsens' træner Jonas Dal fik en resultatmæssigt skidt start på sæsonen, og det blev ikke bedre af, at Bjarke Jacobsen fik et rødt kort i anden halvleg efter en VAR-dom.

Bjarke Jacobsen nedlagde en modstander og fik i første omgang et gult kort, men da Randers FC skulle til at tage frisparket blev spillet afbrudt fordi forseelsen skulle ses igennem igen, og derefter blev advarslen annulleret og vekslet til et direkte rødt kort.

- VAR spiller fallit i min bog i den situation. Det var for hårdt dømt. Som jeg har forstået VAR, skal det tages i brug, når noget er en klar og tydelig fejldom. Her måtte dommeren ud og se situationen igennem langsomt billede for billede flere gange, før han ændrer sin dom, sagde Jonas Dal.

- Han havde lagt en linje, hvor meget var tilladt, og han kan sikkert finde en paragraf, der siger, at når man rammer ind på skinnebenet af modstanderen, er det rødt kort, men hvis det bliver standarden for røde kort i denne sæson, kan vi se frem til at få mange af dem i Superligaen, sagde Jonas Dal.

Nederlaget på 3-0 var han selvsagt heller ikke tilfreds med.

- To af målene faldt, da vi var reduceret til 10 mand, og alle tre mål faldt efter standardsituationer. Det burde være til at gøre noget ved, så på den led er jeg fortrøstningsfuld, sagde Jonas Dal.

- Jeg ærgrer mig over målene, men det er heller ikke noget, vi har haft den store fokus på. AC Horsens var i sidste sæson stærk på dødbolde, og vi har haft mange andre ting, vi skulle nå i den korte tid, jeg har været træner, sagde Jonas Dal.

Han har arbejdet meget med at gøre AC Horsens til en mere boldbesiddende hold, men det så man ikke meget mod Randers.

- Jeg er ærgerlig over, at vi ikke fik den ro over vores spil, som jeg har set i træningskampene. Det blev for meget duelspil. Vores største chance i kampen til Nicolai Brock-Madsen kom netop efter, vi havde sat spillet op og fik kombineret os frem i banen, sagde Jonas Dal.

Han får mulighed for at tage revanche for nederlaget på mandag, når AaB tager imod i Aalborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS rystede topholdet

Annonce