Annonce
Horsens

Horsens-virksomhed vinder på smart automatik:  Skaber vækst og arbejdspladser i Horsens og hele Danmark

10 år efter overtagelsen havde Lars Farsø og Leif Rasmussen fordoblet antallet af medarbejdere, og virksomheden voksede ud af lejede lokaler på Vejlevej og flyttede i stedet ind i egne lokaler på Fuglevangsvej. Pressefoto/arkiv
FH Automation gør det muligt for andre virksomheder at få effektivitet til at gå hånd i hånd med bedre arbejdsmiljø. Det skaber ikke bare vækst på Horsens-virksomheden, men i hele landet, og det sætter Dansk Industri bogstavelig talt pris på.
Annonce

Horsens: En robotcelle, der sikrer, at for eksempel marmeladeglas pakkes i kasser, så etiketten  altid vender samme vej. Dét gør det langt lettere for butikspersonale at fylde glassene på hylden, så etiketten altid vender frem mod kunden. Og det er et af mange eksempler på innovation i Horsens-virksomheden FH Automation, som producerer software, el-tavler og systemløsninger til industrivirksomheder.

Virksomheden har gjort det til sin ambition at mindske tunge løft og ensidigt arbejde hos medarbejdere på virksomheder i hele Danmark. Den ambition har givet vækst og arbejdspladser i Horsens og Ringsted, og virksomheden vinder derfor årets initiativpris i 2020, lyder det fra Dansk Industri Horsens i en pressemeddelelse.

- FH Automation gør det muligt for andre virksomheder både at skabe bedre arbejdsmiljø og samtidig øge produktiviteten. Det kræver høj faglighed, kreativitet og ikke mindst et hold af dedikerede medarbejdere, siger formanden for Dansk Industri Horsens, Johannes Saugbjerg.

- Stort tillykke til FH Automation, der hver dag hjælper danske virksomheder med at blive mere konkurrencedygtige, sagde han, da han før jul overrakte prisen til administrerende direktør  Lars Farsø.

Lars Farsø overtog virksomheden i 2006 sammen med Leif Rasmussen, der fungerer som salgsdirektør.

- Vi er utrolig stolte af, at DI Horsens har peget på, at vi skal modtage Inititaivprisen. Vi gør jo bare vores arbejde. Men det betyder noget at få et skulderklap, og at nogen lægger mærke til det, vi laver, siger Lars Farsø i pressemeddelelesen fra Dansk Industri.


Når vi hjælper en kunde med at automatisere en opgave, er det ud fra devisen om, at virksomheden skal kunne øge produktionen og samtidig give medarbejderne en arbejdsplads, der slider mindre på kroppen.

Lars Farsø, administrerende direktør i FH Automation


De to partnere var selv medarbejdere på virksomheden, da de overtog den i 2006. Dengang var der 21 ansatte, i dag er der lidt over 60 - heraf cirka 50 i Horsens og resten i afdelingen i Ringsted.

FH Automation har rødder tilbage til 1921 i Rasmus Hansens Elektromotorer - Reparation, så virksomheden har overlevet mange samfundskriser igennem de seneste snart 100 år, påpeger Johannes Saugbjerg.

- Også her under coronakrisen har den klaret sig godt og endda ansat flere folk, ligesom også omsætningen er steget.

- DH Automation er med til at skabe vækst og arbejdspladser i Horsens og resten af Danmark, fastslår DI-formanden.

Dansk Industris Initiativpris

Prisen uddeles som en hyldest til virkelyst, kreativitet og skabertrang blandt mindre og mellemstore virksomheder i Danmark.

Vinderen skal være en virksomhed, der kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere.

Der findes 18 regionale prisvindere, som går videre til en landskonkurrence, hvor vinderen udpeges på SMV-dagen i marts 2021.

Den lokale DI-formand, Johannes Saugbjerg (t.h.), besøgte kort før jul virksomheden sammen med borgmester Peter Sørensen (S). Her overrakte de prisen til administrerende direktør Lars Farsø. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce