Annonce
Sport

Horsens Freja i sikkerhed

Allan Dvinge: - Nu er vi i sikkerhed.
Holbæks nedrykning giver Horsens Freja endnu en sæson i jyllandsserien.

Horsens: Selv om der er et utal af nedrykkere fra jyllandsserien, er Horsens Freja nu i sikkerhed efter 3-1 sejren over Agerbæk.

- Vi kom i sikkerhed, fordi Holbæk rykkede ud af 2. division. Det er rart at være på plads inden de to sidste kampe, ikke mindst fordi vi har en del afbud, bl.a. skal flere af vore spillere til EM-kamp, sagde Horsens Frejas træner Allan Dvinge.

Kristian Nyland bragte Freja foran 1-0, Kristoffer Baunsgaard udlignede, men Martin Petersen scorede til 2-1 på straffespark, begået mod Ashvin Jeyapalan, og Mads Blom slog sejren fast til 3-1.

Annonce

Martin Petersen og Ashvin Jeyapalan var de to bedste hos Horsens Freja.

- Det var med bange anelser, vi stillede op, fordi vi var præget af skader, sagde Allan Dvinge. Vi havde chancerne til at lukke kampen, bl.a. en kæmpechance til Mathias Jakobsen.

Horsens Frejas næste modstander er Give, der kæmper for at redde sig. For Give er der tale om vigtige points.

Horsens Freja-Agerbæk 3-1 (1-0)

Jyllandsserien

Mål: 1-0 Kristian Nyland (9.), 1-1 Kristoffer Baunsgaard (57-), 2-1 Martin Petersen (63.), 3-1 Mads Blom (70.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce