Annonce
Horsens HK

HH henter årets komet i svensk håndbold

- Det er en klassespiller, vi har fået fat i fra svenske Lugi, forsikrer HH-træner Henrik Okkerstrøm om tilgangen af Melissa Petren. Foto: Scanpix
Melissa Petrén var top-10-målskytte uden at skyde straffekast og vandt bronze i Sverige med Lugi.

Horsens: Horsens Håndboldklub har fået en af de store fisk i nettet til den kommende sæson i den danske håndboldliga.

Der er tale om den 24-årige svensker Melissa Petrén. Hun er venstre back og playmaker, blev kåret som årets komet i svensk håndbold i 2017 og var med på top-10-topscorerlisten, selv om hun ikke var straffekastskytte.

- Melissa Petrén har spillet seks sæsoner i den bedste svenske række og spiller i øjeblikket semifinale om det svenske mesterskab, siger HH's træner Henrik Okkerstrøm.

- Hun har spillet en flot sæson og er en scorende playmaker og er med på årets hold i Sverige. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes for os at lave en aftale med Melissa om et skifte til Horsens, selv om hun havde et år tilbage af sin kontrakt.

- Efter mange timers video fra den svenske liga og grundig research er jeg sikker på, at hun er en stor gevinst for os. Hun passer godt ind i den måde, vi spiller håndbold på, og jeg forventer, at hun hurtigt falder ind i spillet og gør en forskel, siger Henrik Okkerstrøm.

Annonce

Det næste skridt i karrieren

- Jeg har valgt Horsens for at tage næste skridt i min håndboldkarriere, og jeg er overbevist om, at Horsens vil hjælpe mig med det. Mit mål med håndbold er at udvikle mig og spille håndbold i de bedste ligaer. Jeg har fået et godt indtryk af klubben og træneren. Det bliver en sjov udfordring at være nybegynder i den danske liga. Jeg har store ambitioner med skiftet til Horsens. Jeg håber, jeg kan bidrage til, at vi overlever og gør det godt, siger Melissa Petrén.

Hun startede sin karriere i Hyllinge og kom med på samarbejdsholdet i Team Stockholm og videre til Spärvägens HF, inden hun skiftede til storklubben Lugi IGF i 2015. Her har hun været med til at vinde bronze to gange i 2016 og 2017 og har scoret mere end 100 mål i den svenske liga. Hun er en klassespiller, der har været på ligalandsholdet i Sverige og med i kulissen til det svenske landshold.

Hun var med til at vinde guld ved europamesterskabet for ungdom i 2013 og kan være med til at gøre HH konkurrencedygtig i kamp med hold som Aalborg, Skanderborg og Ajax.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce