Annonce
Horsens

HH Elites angrebsspil fik motorstop mod Ajax

Celine Holst Elkjær var et af de få lyspunkter hos HH i København. Foto: Michael Just
HH scorede kun et mål på 20 minutter, og angrebsspillet stivnede i hovedstaden.
Annonce

København: Forventningerne var store, da HH Elite drog til hovedstaden for at møde Ajax oven på sejren over Holstebro, som havde slået Ajax - men det blev et stort antiklimaks for Horsens-kvinderne.

HH Elite tabte så stort som 28-17 efter 12-8 ved pausen.

De spillede fint i det første kvarter og var foran 7-4, men derefter fik angrebsspillet motorstop.

HH scorede kun et mål i det sidste kvarter af første halvleg, og Ajax gik til pausen med en føring på 12-8.

Det sidste kvarter af første halvleg sluttede 8-1 til Ajax, og københavnerne fortsatte efter pausen og afgjorde kampen fra starten med føringer på 14-8, 18-9 og 21-11 i det første kvarter.

HH Elite tabte med 11 mål - det samme som i Viborg, hvor det blev 30-19 mod et Viborg-hold med en helt anden klasse.

- Det var en kamp, hvor intet lykkedes, sagde HH's cheftræner Lars Frederiksen.

Annonce

Et stort black-out

- Det så fint ud i det første kvarter, men helt uforståeligt begyndte vi at spille baglæns. Vi kunne pludselig ikke score. Det var et rent black-out. Vi lavede et hav af tekniske fejl, og Ajax scorede på alt. Vort forsvar fungerede slet ikke som i kampen mod Holstebro, sagde Lars Frederiksen.

HH brugte alle tre målmænd, Claudia Rompen, Frederikke Rasmussen og Stephanie Andersen, men forsvaret havde ikke samme styrke som mod Holstebro, og slaget var hurtigt tabt trods det flotte første kvarter.

Ajax-HH Elite 28-17 (12-8)

Håndboldliga, kvinder

Målscorere for HH: Trine Knudsen 5, Camilla Madsen 3, Celine Elkjær Holst 3, Daniela Gustin 2, Emily Baunsgaard 2, Susanne Madsen 1, Mette Lassen 1.

Målscorere for Ajax: Stine Holm 7, Stine Nørklit 6, Sofie Bardrum 5, Stine Eiberg 4, Cecilie Specht 2, Louisa Mittet 1, Siw Aabech 1, Rosa Schmidt 1, Anna Gruntvig 1.

HH brændte to straffekast.

Celine Elkjær Holst var et af de få lyspunkter.

- Efter kampen havde vi en alvorlig snak. Når det brænder, er det vigtigt, at der er spillere, der tager ansvar. Vi kan ikke tale om Melissa Petrén. Hun er ikke til rådighed foreløbig, sagde han. Vore tre målmænd havde ikke mange redninger, men de fik heller ikke mange chancer. De fleste skud var nærskud. Det var en meget tam atmosfære i en ældgammel hal stort set uden tilskuere.

- Lige nu føles det, som om vi skal hjem fra Rusland. Det bliver en meget lang hjemtur, sagde Lars Frederiksen. Nu skal vi hjem på tegnebrættet og finde en løsning til næste kamp mod Nykøbing Falster. Det, vi har tabt det ene sted, skal hentes andre steder.

HH Elite spiller igen 21. oktober mod Nykøbing Falster, 31. oktober ude mod Randers og 7. november ude mod Skanderborg. Det er de kampe, hvor Horsens-holdet stadig har chancer for points, men det kræver en helt anden indsats end i de sidste 45 minutter i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce