Annonce
Sport

20 minutters nedtur: HH Elite smed sejren væk i Holstebro

Frederikke Gulmark bremses af Holstebros Isabella Jacobsen. HH gik ned med flaget i de sidste 20 minutter i Holstebro og tabte klart. Foto: Anita Kristensen
40 gode minutter og en føring på 20-17 var ikke nok for HH Elite, der gik ned til sidst og tabte 29-23.

Holstebro: Det så godt ud i 40 minutter for HH Elite i nedrykningskampen i Holstebro, men seks store afbrændere i træk ødelagde festen. Holstebro fik blod på tanden og overtog kommandoen i de sidste 20 minutter og vandt så sikkert som 29-23.

Det startede lovende for Horsens-holdet, der kæmper for at undgå nedrykning fra landets bedste håndboldrække.

Daniela Gustin åbnede festen med to mål fra fløjen, og Horsens-holdet løb i front med 4-1.

Annonce

Holstebros træner Peter Krautmeyer tog time-out og skældte ud:

- Spil dog sammen som et hold, formanede han.

HH Elite forfaldt dog også til den gamle svaghed med tekniske sjuskefejl, hvor de enten tabte bolden eller tog hasarderede afleveringer.

Holstebros modtræk var meget lange angreb, og de skaffede hjemmeholdet på 8-8.

Flere føringer på tre mål

Der var stillingskrig, men Horsens kom bedst ud af krigen og fortsatte med at føre ved 14-11 og 16-13.

Holdene byttede mål, og HH bevarede føringerne til 19-16 og 20-17.

Men så stoppede festen. HH brændte to kæmpechancer og fortsatte med flere afbrændere, og pludselig var Holstebro foran 21-20 for første gang i kampen.

Det var igen dårlige afslutninger og elementære fejl, der kostede dyrt.

Lars Frederiksen forsøgte at bruge Maria Mose Vestergaard på hendes gamle plads som playmaker, men det løste ikke problemerne.

I de sidste 20 minutter spillede HH endnu engang elendigt angrebsspil med dårlige afslutninger. De lignede et seriehold, der aldrig havde spillet sammen før.

Frederikke Rasmussen, der holdt en redningsprocent på 33, blev udskiftet med Stephanie Andersen, men det hjalp ikke.

Holstebro-HH Elite 29-23 (11-13)

Håndbold, Nedrykningsspil

Gråkjær Arena i Holstebro

Mål for HH Elite: Melissa Petrén 9, Daniela Gustin 4, Frederikke Gulmark 3, Maria Holm 2, Maria Mose Vestergaard 2, Julie Gantzel 2, Trine Knudsen 1.

Mål for Holstebro: Julie Holm 9, Jenny Carlson 4, Sofie Østergaard 3, Maja Lauritsen 3, Isabella Jacobsen 2, Emilie Bertelsen 2, Andrea West 2, Josefine Dragenberg 2, Caroline Svarre 1, Lærke Christensen 1.

Stillinger undervejs: 1-4, 4-6 5-7, 6-8, 8-8, 11-11, 11-13, 11-14, 13-16, 16-19, 17-20, 22-20, 26-21, 28-23, 29-23.

Annonce

Deprimerende fantasiløst

Holstebros stærke keeper Ditte Vind, der rejser til fransk håndbold, stod kun med 30 i redningsprocent, så for en sjælden gangs skyld havde HH Elite flere parerede skud end modstanderne.

Melissa Petrén startede med seks mål i første halvleg, men fik tilbagefald efter pausen.

Det er deprimerende at se så fantasiløst angrebsspil i det, der burde være tophåndbold.

Holstebro var absolut et hold, som Horsens-holdet burde have slået. Hjemmeholdet var dårligere end i de to første kampe mod HH Elite i de første 40 minutter.

Skanderborgs sejr på 25-22 over Randers i sidste uge har vendt op og ned på HH's chancer for at blive i ligaen.

Nu er kravet muligvis sejre i Randers 24. april og hjemme mod Skanderborg 1. maj for at undgå nervepirrende kval-kampe om liga-forbliven mod nummer to fra 1. division.

Skanderborg spiller ude mod Ajax 10. april og kan sætte HH Elite yderligere bagud ved at vinde i København.

Netop Ajax har allerede sikret sig redning med to sejre i de første to kampe.

- Vi spillede 41 gode minutter, men det var, som om vore afbrændere satte Holstebro i gang, sagde Lars Frederiksen. Vi kom ind med god gejst og stod godt i forsvaret, men i den afgørende del af kampen var vi ikke koldblodige nok. De to 100 procentschancer til Daniela Gustin og Maria Mose Vestergaard kunne have bragt os foran 24-20, men i stedet kom Holstebro på uafgjort. Jeg synes, vi lavede mange gode mål, og jeg var tilfreds med forsvaret, men vi var ikke gode nok til sidst.

Annonce
Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Danmark

Søndagens coronatal: 644 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Radikale har fravalgt Socialdemokratiet i valgforbund: Det er et demokratisk problem, at S har så stor magt

Erhverv For abonnenter

Bekymrede beboere i sydbyen: Hvad er en lokalplan egentlig værd, hvis man kan dispensere fra den uden hæmninger?

Kultur

Ny modstrømsbusrute efter kanoturen er et hit: Men der mangler en medstrømsbus, så man bedre kan opdele sejlturen

Horsens

16-årig og 17-årig anholdt: Højlydt, frembrusende og råbte 'politivold' efter betjente

Sport

Fornem OL-start for Anne-Marie Rindom

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Lad os udvikle Lilli Gyldenkildes Torv til noget fantastisk: Skal vi tale Horsens op eller ned?

Kultur

28-årig horsensianer har tit været gæst til musical: Nu går han på scenen som en skræmt løve

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Odder

Buschauffør sagde op på grund af billetsnyderi: - Halvdelen betaler ikke for turen

Danmark

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Sport

Mixeddouble var tæt på at slå top-par: Horsensiansk badmintonspiller så godt som ude af OL

Erhverv For abonnenter

75-årig forvalter arbejder på fuld tid og fejrer 50-års jubilæum: Jeg stopper, når jeg bliver gammel

Horsens

Risiko for farligt vejr: DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud

Annonce