Annonce
Sport

HH Elite klar til endnu en sæson i ligaen

En sammenbidt Susanne Madsen rykker gennem Sønderjyskes forsvar og scorer. Foto: Anita Kristensen.
Med en koncentreret indsats vandt HH Elite også den anden skæbnekamp mod Sønderjyske i Aabenraa.

AABENRAA:  HH Elite er klar til endnu en sæson i håndboldligaen for kvinder Billetten blev først sikret ad omveje efter to ekstrakampe mod Sønderjyske. HH vandt den første kamp hjemme i Horsens 32-28 og den anden i Aabenraa med 31-27.

HH Elite startede koncentreret med den svenske landsholdsspiller Melissa Petrén i en hovedrollen. Hun var ikke bare styrmand. Hun var også skarpskytte med fem mål i det første kvarter. Her bragte Horsens-kvinderne sig foran med 9-4.

Afgørelsen

I anden halvdel af første halvleg fulgte sønderjyderne bedre med, men HH Elite bevarede føringen på fem mål til pausen med 19-14.

Melissa Petrén og Frederikke Gulmark førte an, og Julie Gantzel og Maria Holm bidrog med flotte mål fra stregen, samtidig med at Claudia Rompen gjorde det fint i HH-målet.

HH Elite åbnede anden halvleg med tre scoringer til 22-14, og dermed var al tvivl om udfaldet forduftet. HH kunne nøjes med uafgjort.

HH kom foran med ni mål første gang ved 26-17, anden gang ved 27-18, men nåede ikke at bringe sig op på 10 mål.

Til gengæld rundede Melissa Petrén sine 10 mål, da hun bragte HH foran 28-21.

Samtidig sendte HH Stephanie Andersen på mål efter en flot indsats af Claudia Rompen.

Både Mette Lassen og Daniela Gustin fik begrænset spilletid mod deres kommende klub. Derved kom de ikke i en ubehagelig situation.

Annonce

Optimist

Da vi ankom til Aabenraa, blev vi mødt af den tidligere Horsens-spiller Ricka Gindrup. Hun var overbevist om, at Sønderjyske ville vinde, men hjemmeholdet blev mødt af et koncentreret Horsens-hold, der spillede en af sæsonens bedste kampe.

Det er ikke hverdagskost, at HH scorer 30 mål. Det rundede de allerede efter 49 minutter ved 30-23.

Også den tredje keeper Frederikke Rasmussen kom ind og klarede et straffekast.

Sønderjyske havde  den tidligere Horsens-keeper Johanne Graugaard på holdet, og hun præsterede at score på udkast i et tomt HH-mål, endda to gange, da HH's føring skrumpede ind til 30-27.

Annonce

Sjuskede til sidst

HH begyndte at sjuske, da de var foran 29-21, og pludselig øjnede Sønderjyske chancen, men nærmere end 30-27 kom de aldrig.

Vi har dog i sæsonens løb set HH-kampe, hvor der pludselig er kommet grus i maskineriet, så holdet ikke har formået at score i lange perioder. Sæsonens sidste 10 minutter var også de dårligste i andendagsgildet i Aabenraa.

Halvandet minut før tid scorede Maria Mose Vestergaard til 31-27, og dermed var festen forbi og sæsonen slut for HH efter en alt for nervepirrende afslutning.

- Når enden er god, stønnede HH-træner Lars Frederiksen. Jeg ville gerne have undværet disse kampe, for de har været mentalt hårde, men her bagefter er jeg glad for det, vi har været igennem, for det har også været lærerigt.

- Vi har et hold, hvor man aldrig ved, hvad der kan ske. Vi gik i stå til sidst, men kampen nåede aldrig at blive rigtig spændende, og nu er jeg glad for, at det er slut, sagde Lars Frederiksen. Det er et godt udgangspunkt for det, vi nu skal i gang med.

Spillerne blev sendt på sommerferie efter kampen.

Sønderjyske-HH Elite 27-31 (14-19)

Sønderjyske-HH Elite 27-31 (14-19)

Nedrykningsspillet, 2. kamp

Mål for HH:

Melissa Petrén 10, Julie Gantzel 5, Trine Knudsen 4, Frederikke Gulmark 4, Maria Holm 2, Maria Mose Vestergaard 2, Mette Lassen 1, Camilla Madsen 1, Camilla Madsen 1, Susanne Madsen 1.

Mål for Sønderjyske:

Celina Hansen 9, Pernille Johansen 6, Celilie Bjerre 2, Lene Østergaard 2, Sofie Schelde 2, Jackie Moreno 2, Alberte Kristensen 2, Johanne Graugaard 2.

Stillinger undervejs: 2-1, 3-3, 3-6, 4-10, 7-12, 8-14, 10-17, 14-19, 14-22, 17-26, 21-29, 27-31.

Annonce

Afskedskamp

Melissa Petrén spillede afskedskamp for HH Elite.

- Hvor var jeg træt til sidst, sagde Melissa Petrén, der startede kampen for fuld musik.

- Jeg er lettet over, at vi slutter med et ligahold, og jeg glæder mig over, at jeg nu slipper for de lange køreture. Jeg tager hjem til familien i Sverige allerede i morgen, og så får vi tid til at holde lidt ferie, indtil det går løs med OL i Japan. Jeg er stadig spændt på 18. juni, når holdet bliver udtaget, men lige nu glæder jeg mig over, at jeg kan sige farvel til Horsens efter to gode sæsoner, der har betydet meget for min udvikling, sagde Melissa Petrén.

- Jeg håber, det er slut med nedrykningskampe, sagde Frederikke Gulmark. Vi vidste, hvor vigtig denne kamp var, og der var en ekstra belønning ved, at vi ikke skulle spille en tredje kamp på lørdag. Nu skal vi lige have overstået en pokalkamp i juni, inden vi endeligt kan holde ferie, og så ser vi frem til den nye sæson med mange nye holdkammerater. Det er vemodigt, at det er nogle af mine allerbedste venner, der forsvinder, men sådan har det været i mange år i min håndboldkarriere.

Frederikke Gulmark bliver boende i Aalborg, men har fået et værelse hos Amalie Grøn, der kommer fra Viborg, så hun selv kan vælge mellem at overnatte i Horsens eller tage hjem til Aalborg. Hun er en af de store profiler fra denne sæson, der skal sluses ind på holdet med de mange nye profiler, der kommer udefra.

Annonce
Horsens For abonnenter

132-årig bygning på Søndergade får nyt liv efter brand: 10 nye lejemål klar til december

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

En kvælersnor for udviklingen: Det er alt for snævert, lyder det fra 20 landsbyer

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

AC Horsens

Her er hullerne: AC Horsens har mistet halvdelen af startopstillingen

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Horsens

19-årig stak af med tre kartoner smøger fra Bilka

Annonce