Annonce
HH Elite

HH Elite henter endnu en dansk landsholdsspiller

Majbritt Toft Hansen i aktion på landsholdet mod Frankrig. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Fire landsholdsspillere forstærker HH Elite til næste sæson i kampen for en plads i slutspillet.

Horsens: HH Elite forstærker sig med endnu en dansk landsholdsspiller.

Den 27-årige Majbritt Toft Hansen, der fik debut mod Norge i Horsens, har sagt ja til at skifte til HH Elite fra næste sæson. Hun har skrevet en to-årig kontrakt med HH Elite.

Hun flytter sammen med sin kæreste i Fredericia og har derfor valgt at skifte fra Viborg til Horsens fra 1. juli.

Annonce

Familien

Majbritt Toft Hansen er en del af Europas største og stærkeste håndboldfamilie med René og Henrik, der begge har spillet langt over 100 A-landskampe, Allan, der var på ungdomslandsholdet, og Jeanette, der har spillet på ynglingelandsholdet.

- Jeg var den sidste af os fem søskende, der kom på landsholdet, og jeg er den eneste af os, der ikke har spillet på et ungdomslandshold, men jeg har store ambitioner og vil kæmpe via klubholdet i Horsens for at få flere A-landskampe, siger Majbritt Toft Hansen.

Hun kom med på landsholdet, efter at Stine Bodholt og Sarah Iversen begge var gravide.

Hun var en alsidig sportspige, der også dyrkede badminton, fodbold og svømning, men til sidst valgte hun familietraditionen og satsede på håndbold, da hun spillede først for Skive og fra 2015 kom til Aarhus under Heine Eriksens vinger.

Annonce

Jeg er min egen

- Hvem ligner du mest af dine brødre?

- Ja, det er jeg blevet spurgt om mange gange, men jeg vil helst være min egen. Jeg minder nok lidt om Henrik, der er god til at gribe bolden på stregen, men også om René, der har sin styrke i forsvaret. Jeg satser meget på forsvaret. Når det fungerer godt i forsvaret, går det automatisk meget bedre i angrebet. Jeg har min egen stil og har hentet inspiration fra hele familien, siger hun.

Danmarks mest fantastiske håndboldfamilie med fem landsholdsspillere er samlet et par gange om året hjemme i Roslev. Det er blevet lettere, efter at René er kommet til Bjerringbro-Silkeborg, mens Henrik stadig har et par år tilbage i Paris. Familien kender Lars Frederiksen via Henriks kone Ulrike, der har spillet under Lars Frederiksen i Esbjerg - og vundet det danske mesterskab.

Majbritt Toft Hansen

uddannet socialpædagog, men satser 100 procent på håndbold

27 år, spiller i Viborg, 12 A-landskampe

2010-15: Skive

2015-19: Aarhus

2019-21: Viborg

Håndboldfamilie:

René, 35 år, Bjerringbro-Silkeborg, 147 A-landskampe, 39 U-landskampe, 37 ynglingelandskampe

Henrik, 33 år, Paris St. Germain, 124 A-landskampe, 33 U-landskampe, 35 ynglingelandskampe

Majbritt, 27 år, Viborg, 12 A-landskampe

Allan, 24 år, Mors-Thy, 2 U-landskampe, 29 ynglingelandskampe

Jeanette, 20 år, 11 ynglingelandskampe

Annonce

Kender flere

- Jeg ser frem til at spille i Horsens, hvor der gang i et spændende projekt. Det er absolut realistisk at gå efter en plads i slutspillet. Jeg har spillet sammen med Stine Bodholt i Skive, og vi får formentlig en fælles opgave i forsvaret. Jeg kender også Laura Damgaard, Amalie Grøn og Anne Sofie Filtenborg fra Viborg, og det er en spændende hold med mange nye spillere. Vi har spillermaterialet, og så klarer Lars Frederiksen taktikken.

- Jeg starter først i Horsens til sommer. Forinden skulle jeg gerne have en medalje om halsen med Viborg. Forhåbentlig bliver det guld. Odense fører lige nu, og vi tabte stort til dem, men hvis vi ikke laver flere dumheder som mod Herning-Ikast, har vi en god chance for at blande os i kampen om guldet, siger Majbritt Toft Hansen.

- Jeg ser Majbritt Toft Hansen som en meget stærk forsvarsspiller og også god i angrebet, og der er en grund til, at hun blev udtaget til at være med til EM. Hun er en god forstærkning for os, siger HH-træner Lars Frederiksen. Hun er en stor forsvarsspiller, der betyder, at vi kan stå længere tilbage, samtidig med at hun fylder meget i angrebet. Det er fint, at hun flytter til Fredericia, så vi får alle spillere samlet i inderkredsen af Horsens.

Annonce

Mest læste

Erhverv For abonnenter

Bekymrede beboere i sydbyen: Hvad er en lokalplan egentlig værd, hvis man kan dispensere fra den uden hæmninger?

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Radikale har fravalgt Socialdemokratiet i valgforbund: Det er et demokratisk problem, at S har så stor magt

Erhverv For abonnenter

75-årig forvalter arbejder på fuld tid og fejrer 50-års jubilæum: Jeg stopper, når jeg bliver gammel

Horsens

16-årig og 17-årig anholdt: Højlydt, frembrusende og råbte 'politivold' efter betjente

Kultur

28-årig horsensianer har tit været gæst til musical: Nu går han på scenen som en skræmt løve

Sport

Fornem OL-start for Anne-Marie Rindom

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Lad os udvikle Lilli Gyldenkildes Torv til noget fantastisk: Skal vi tale Horsens op eller ned?

Kultur

Data-arkæolog krydser fingre for hjælp i Horsens: Hvem ved noget om dette ultra-sjældne apparat?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Odder

Buschauffør sagde op på grund af billetsnyderi: - Halvdelen betaler ikke for turen

Danmark

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Sport

Mixeddouble var tæt på at slå top-par: Horsensiansk badmintonspiller så godt som ude af OL

Erhverv For abonnenter

En helt ekstrem situation: Dobbelt-op på udfordringer slagtede økonomien på fjerkræslagteri

Horsens

Risiko for farligt vejr: DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud

Annonce